Pædagog/PAU til vuggestuen i Naturinstitutionen Pinjevej

Kolding Kommune

Vil du være med til at forme en tryg og nærværende hverdag for de yngste børn – i en naturinstitution med højt fagligt fokus?

I Naturinstitutionen Pinjevej får du reel indflydelse på, hvordan vores pædagogiske praksis og naturprofil leves i hverdagen – sammen med børn og kolleger.

Vi er en naturinstitution med fokus på udeliv, bevægelse og fællesskab. Hos os er naturen en naturlig del af hverdagen – også for de mindste.

En hverdag med nærvær og struktur

I vuggestuen arbejder vi med at skabe en hverdag, hvor:

  • Tryghed, omsorg og stabile relationer er fundamentet
  • Struktur og genkendelighed giver ro for børnene
  • Nærvær og mødeøjeblikke er i centrum
  • Leg og sansning er vejen til udvikling og trivsel

Vi prioriterer det tætte samspil både med det enkelte barn og den lille gruppe – både i rutinerne og i legen.

Hos os får du

  • Reel indflydelse på den pædagogiske praksis i vuggestuen
  • Mulighed for at præge arbejdet med de yngste børn i en naturinstitution
  • Et stærkt kollegialt fællesskab med fokus på samarbejde og trivsel
  • Tid til sparring, refleksion og faglig udvikling
  • En arbejdsplads med gennemsigtighed, medansvar og inddragelse

Som ny medarbejder bliver du taget godt imod med introduktion, tæt samarbejde og løbende sparring med kolleger, praksisvejledere og ledelse.

Vi søger en pædagog/PAU, der

  • Har lyst til at arbejde med 0–3-årige
  • Arbejder nærværende, omsorgsfuldt og relations kompetent
  • Kan skabe struktur og organisering i en forudsigelig hverdag
  • Har blik for de små mødeøjeblikke og barnets/gruppens perspektiv
  • Ser leg og samspil som grundlag for udvikling
  • Er god til at samarbejde og bidrager aktivt til fællesskabet
  • Kan formulere sig fagligt og indgå i forældresamarbejdet

En institution i udvikling

Vi står midt i en spændende fusion mellem Pinjevejens Børnehus og Naturinstitutionen Bøgebladet.

Fra efteråret 2026 samles vi på én matrikel på Pinjevej 2 og organiserer os i mindre enheder. Vi kalder dem klynger hvor der både er vuggestue- og børnehavegrupper – for dermed at skabe det nære i den store organisation.

Det giver dig mulighed for at være med til at præge både kultur, struktur og pædagogisk retning – også i arbejdet med de yngste.

Praktisk

Ansættelse: 1. august eller snarest derefter

Løn: Efter gældende overenskomst

Ansøgningsfrist: Den 29. juni 2026

Samtaler: Afholdes løbende

Du er meget velkommen til at ringe for en uformel snak til leder Ulla Nybo på 40 23 99 98 eller 40 23 70 71.

Klar til at gøre en forskel i de små børns liv?

Hvis du kan se dig selv i rollen – eller er nysgerrig – så send os din ansøgning.

Vi glæder os til at høre fra dig

Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.

Overvejer du at flytte til Kolding Kommune? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding Kommune på www.komtilkolding.dk

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.