Bliv vores nye studentermedhjælper i Globale Aktier Select og Danske Aktier
Nykredit
I Nykredit-koncernen er vi mere end 3.500 medarbejdere, og vi lover muligheder og udvikling til dig, der vil og kan. Dette vil du også opleve gennem vores unge/studenternetværk, Nykredit Youth. Her bliver du løbende inviteret til faglige oplæg med fx vores egne direktionsmedlemmer som oplægsholdere samt arrangementer, hvor du får mulighed for at netværke med andre unge fra hele koncernen. Udviklingsmulighederne er mange - jo mere ansvar du viser, at du kan påtage dig, jo mere ansvar får du.
Globale Aktier Select og Danske Aktier
Dit kommende team, Globale Aktier Select, forvalter en aktivt forvaltet strategi på globale aktier. Det er en koncentreret portefølje på ca. 40 aktier med fokus på at finde kvalitetsselskaber med gode vækstudsigter. Teamet består i dag af tre porteføljemanagere. Vi har alle en lang erfaring med at arbejde med globale aktier og har leveret gode afkast over en lang årrække. Du bliver således en del af et motiveret team på globale aktier, hvor den rette kan få en god start på sin karriere og udvide sit netværk. Der vil i stillingen desuden også være mulighed for at arbejde sammen med to porteføljeforvaltere indenfor danske aktier.
Bring dine kompetencer i spil
Dit fokus vil især i starten være at hjælpe med udarbejdelse af materiale til kundemøder samt holde styr på vores database, som du vil blive tovholder på. Drømmen er, at du ligeledes skal bidrage til at effektivisere alt lige fra screeningsproces til den løbende overvågning ved hjælp af kunstig intelligens. Opgaverne er som udgangspunkt nedenstående, men kan justeres løbende og i takt med, at du kommer mere ind i tingene, og hvad du viser af gåpåmod.
- Være med til at udarbejde kundefokuseret og detaljeret kundemateriale, der er nemt at vedligeholde.
- Bidrage til at optimere investeringsprocessen samt porteføljestyringen og dokumentere dette arbejde.
- Har lysten til at lære og på sigt opbygge modet og kompetencer til at diskutere aktier, markedet og temaer internt i teamet.
- På sigt deltage i møder med eksterne samarbejdspartnere og analytikere fra ind- og udland - samt få modet og kompetencerne til at deltage i dialogerne.
- Deltage i øvrige opgaver, hvor dine kompetencer kan sættes i spil.
Du er på sidste del af bachelordelen af din uddannelse med vægt på økonomi og/eller finansiering og er særligt dygtig inden for de kvantitative fag. Du er en god kommunikator, både mundtligt og skriftligt, ligesom du formår at strukturere og videreformidle dine løsninger. Samtidig værdsætter vi, at du er samarbejdsvillig og ansvarsbevidst i løsningen af dine opgaver, og at du er detaljeorienteret, så du trives i rollen som garant for kvaliteten af det, vi leverer. Du sætter dig hurtigt ind i komplekse problemstillinger og kan i nogen grad selvstændigt prioritere dine opgaver i perioder med travlhed. Kendskab til programmering (især Python og SQL) er en fordel, og vi forventer, at du løbende stræber efter at udvikle dine kompetencer og løsninger.
Arbejdstiden er ca. 15 timer om ugen. Din uddannelse er vigtigst, hvorfor vi tager hensyn til dit studie og dine eksamener, men forventer også fleksibilitet den anden vej. Vi forventer en god attitude og indstilling til opgaverne.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte senior portefølje manager, Johan Horn Mürer eller senior portefølje manager, Kasper Eskelund Krogh Israelsson på mail: [email protected].
Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, kan du kontakte rekrutteringsteamet på [email protected].