Metodestærk laborant med flair for kromatografi og teknisk fejlfinding

Danish Technological Institute

Vil du have en alsidig hverdag, hvor du arbejder med alt fra avancerede fødevare- og foderanalyser til spændende udviklingsprojekter? Har du mod på at skille apparaterne ad, når de driller, og trives du i et miljø, hvor opgaverne spænder bredt? Så er du måske vores nye laborant hos Teknologisk Institut i Aarhus.

En varieret hverdag med avanceret udstyr og faglige udfordringer

Som vores nye laborant bliver du en nøgleperson i laboratoriet, hvor du primært skal arbejde med kemiske og fysiske analyser af fødevarer, ingredienser og foder. Vi løser både faste rutineopgaver og helt unikke specialopgaver for vores kunder samt deltager i innovative forsknings- og udviklingsprojekter.

Du vil få et tæt samarbejde med vores øvrige specialister og laboranter. Da du skal dække vores kromatografiske område, leder vi efter en profil, der ikke har berøringsangst over for udstyret, men som tværtimod har lyst til at rode med teknikken, udføre fejlfinding og vedligeholde apparaterne.

Dine Ansvarsområder Vil Bl.a. Inkludere

  • Kromatografi og fejlfinding: Ansvar for drift, troubleshooting og løbende vedligehold af vores kromatografiske udstyr (særligt GC, GC-MS, headspace og HPLC) – herunder udskiftning af kolonner, rensning og kontakt til eksterne serviceteknikere
  • Fysisk-kemiske analyser: Udførsel af en bred vifte af analyser, herunder fedtsammensætning, proteinbestemmelse, spektroskopi, partikelstørrelsesmåling (mikroskopi) samt DVS (Dynamic Vapor Sorption) til pulverkarakterisering
  • Proces- og tørringsteknikker: Deltagelse i kørsel af forsøg og prøver på vores tørringsanlæg (fluid bed, spraytørring og frysetørring) samt kemiske oprensningsopgaver
  • Struktur og dokumentation: Sikring af høj præcision og omhyggelig dokumentation af dine forsøg og resultater i vores laboratoriejournaler og Excel-ark.

Hvad vi tilbyder

Vi tilbyder en spændende stilling i et velfungerende og uformelt team, hvor vi værdsætter tæt, faglig sparring. Hos os er to dage sjældent ens. Du vil få stor indflydelse på planlægningen af dine egne opgaver, og der er rig mulighed for faglig og personlig udvikling, f.eks. gennem efteruddannelse og kurser inden for specifikke metoder og udstyr. Vi arbejder med alt fra store, faste analyseserier til sjove specialopgaver – vi har tidligere analyseret alt fra moderne planteproteiner til 1700-tallets kridtpiber for cannabisrester.

Erfaren laborant med hænderne skruet rigtigt på

Vi søger en kollega, der kommer med solid erfaring og kan arbejde selvstændigt i et laboratorie, hvor dagene hurtigt kan ændre sig, da vores opgaver i høj grad styres af de kundehenvendelser, der kommer ind. Du skal trives med omskiftelige rammer og temposkift, og du vil som laborant også blive inddraget i den indledende sparring omkring nye opgaver.

Vores Forventninger Til Din Baggrund Og Kvalifikationer

  • Du er uddannet laborant og har nogle års relevant erhvervserfaring
  • Du har solid og praktisk erfaring med kromatografi (GC og HPLC) og har mod på "hands-on" vedligehold og teknisk fejlfinding på apparaterne
  • Du har erfaring med klassiske kemiske og fysiske analyseteknikker samt pulverkarakterisering
  • Som person bevarer du overblikket i perioder med temposkift, og du er god til at sparre og kommunikere på tværs af forskellige faggrupper.

Du bliver en del af Teknologisk Institut

Du bliver en del af centret Fødevareteknologi på Teknologisk Institut, hvor du får din daglige gang sammen med 30 engagerede kolleger – herunder fødevarekandidater, ingeniører, procesteknologer og laboranter. Vi prioriterer tæt samarbejde, faglig sparring og et godt arbejdsmiljø, hvor vi fejrer succeser i fællesskab – både de store projekter og de små, hurtige sejre i hverdagen.

Kontakt

Vi indkalder løbende til samtaler, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt dog senest d. 5. juli 2026. Vi forbeholder os retten til at lukke opslaget før tid, hvis rette kandidat er fundet.

Ved spørgsmål kontakt gerne sektionsleder Iben Nielsen på telefon 7220 3406.

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.