Chief Sales Officer, ENKOTEC

Hansen Toft

Hansen Toft søger på vegne af ENKOTEC A/S en CSO til global, fondsejet teknologivirksomhed med stærke værdier


ENKOTEC søger en visionær og kommercielt stærk CSO, der kan stå i spidsen for den globale salgsindsats og videreudvikle en professionel salgsorganisation i et internationalt B2B-marked præget af konkurrence og kompleksitet. Rollen er central for virksomhedens fortsatte vækst og for at sikre en stabil, forudsigelig og skalerbar ordreindgang.


Udvikl og eksekvér en stærk global salgsstrategi

Som CSO bliver du en del af ledergruppen med reference til CEO. Dit overordnede formål er at styrke og videreudvikle salgsorganisationen med afsæt i dyb markeds- og kundeindsigt i et marked med stigende konkurrence.


Du skal sikre en klar retning for salgsarbejdet, styrke markeds- og kundeindsigten og omsætte dette til konkrete, prioriterede indsatser på tværs af markeder og kundesegmenter.


Du får mandat til at prioritere markeder, kunder og salgsaktiviteter samt til at træffe beslutninger om salgsorganisation og processer. En væsentlig del af ENKOTECs omsætning kommer fra serviceforretningen, og ENKOTECs innovative, digitale koncept er en væsentlig konkurrenceparameter, som fortsat skal styrkes og udvikles.


Du får ansvaret for:

  • Udvikling og implementering af en tydelig salgsstrategi og salgsmodel
  • Ledelse og udvikling af salgsorganisationens pt. 10 medarbejdere
  • Stabil, forudsigelig og skalerbar ordreindgang
  • Systematisk markeds- og kundeindsigt i tæt samspil med relevante funktioner
  • Effektiv ordrehåndtering og salgsassistance


Succesen måles på forbedret salgsperformance, større forudsigelighed i ordreindgangen og en tydelig kobling mellem markedsindsigt og salgsindsats. Du skal sikre et effektivt samspil mellem salg, ordrebehandling og levering og bidrage aktivt til den samlede forretningsudvikling i ledergruppen.


Læs mere om stillingen og ENKOTEC via ansøg-knappen

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.