Lægesekretær / sundhedsadministrativ koordinator til Lungemedicinsk Sengeafsnit – Næstved (Køge fra januar 2028)

Region Sjælland

Vores kollega går på pension efter 42 år på Lungemedicinsk Sengeafsnit. Er det dig, der skal overtage stolen? Vil du arbejde et sted, hvor din indsats faktisk gør en forskel – hver dag?

Og hvor du ikke bare “holder styr på tingene”, men er en aktiv del af komplekse patientforløb?

Så læs videre.

Vi søger pr. 1.9.2026 – men er fleksible for den rette kandidat:

Du bliver en del af et team, hvor opgaverne er forskellige – men hvor vi hjælper hinanden og spiller hinanden gode.

Hvad går jobbet ud på?

På sengeafsnittet arbejder vi med indlæggelsesforløb af lungesyge patienter, herunder:


  • Koordinering af patientforløb
  • Håndtering af eksterne korrespondancer, bookinger, arbejdslister og registrering og indberetning til LPR
  • Telefonkontakt med patienter og pårørende
  • Du er tæt på driften – ofte som eneste sundhedsadministrative i tæt samarbejde med plejepersonale og læger.


Det her er ikke et job, hvor du keder dig

Vi er en afdeling, hvor der altid er noget at lave, og hvor du får:


  • Et speciale, der udfordrer dig fagligt
  • Opgaver der kræver overblik, struktur og skarphed
  • En hverdag hvor tingene ændrer sig – og hvor du er en del af løsningen


Du skal kunne leve med, at:


  • Tempoet kan være højt
  • Opgaverne kræver fokus


Til gengæld går du hjem og ved, at det, du lavede, havde betydning.

Sådan arbejder vi


  • Flad organisation – kort fra tanke til handling
  • Høj grad af medindflydelse på egne opgaver
  • Struktur og overblik over daglige arbejdsopgaver


Du arbejder selvstændigt – men aldrig alene. Selvom du er gennemgående sundhedsadministrativ på sengeafsnittet, har du dine fag-faglige kolleger tæt på. Vi bor på samme gang, og hjælper/afløser hinanden ved ferier, frihed, sygdom mm.

Oplæring – vi smider dig ikke bare i vandet


  • Mentorordning (vi deles om opgaven)
  • Én oplæringsansvarlig
  • “Nabotræning” – vi løser opgaver sammen i starten
  • Oplæringen tilpasses dig


Vi forventer ikke, at du kan det hele fra start.

Vi forventer, at du vil lære det – og tage ansvar undervejs.

Hvem er du?

Du er uddannet lægesekretær/SAK – eller har relevant erfaring.

Men vigtigere:


  • Du kan holde fokus – også når der sker meget
  • Du kan tage ansvar og stå ved dig selv
  • Du tør tage dialogen – både med patienter, pårørende og kollegaer
  • Er udadvendt, smilende og imødekommende
  • Du trives i et miljø med både tempo og kompleksitet
  • Du vil gerne være en aktiv del af et team


Kort sagt:

Du har pondus – og ikke kun på papiret.

Om os

Vi er en afdeling med:


  • Stærkt tværfagligt samarbejde
  • En respekteret sundhedsadministrativ gruppe
  • En kultur, der uformel – men professionel
  • Humor


Hos os møder du kollegaer med forskellige interesseområde og nicher:

Kvalitetssikring, LPR-registrering og SKS-kodning.

Rapporter og dataunderstøttelse.

Hos os bidrager vi aktivt til det gode samspil ved at sætte ord på og skabe energi i samarbejdet.

Vi understøtter struktur, retning og tryghed – også for nye kolleger.

Og vi bringer erfaring og ro i spil, så vi bevarer overblikket i fællesskab.

Vi bruger hinandens styrker – og udvikler os gennem det.

Vi bruger hinanden – og vi bliver bedre af det.

Fremtiden – Køge 2028

Vi flytter til Køge i januar 2028.

Indtil da får du:


  • Indflydelse på, hvordan fremtidens arbejdsgange skal se ud
  • Samarbejde med søsterafdelinger
  • Mulighed for at være med til at bygge noget op fra bunden


Det praktiske


  • 37 Timer eller efter aftale
  • Start 1/9-26 eller efter aftale
  • Arbejdssted: Næstved (med flytning til Køge i 2028)


Er du klar til at tage udfordringen op? Send din ansøgning allerede i dag!

For spørgsmål, kontakt gerne sundhedsadministrativ leder, Louise Kærgaard Hansen, på mail [email protected] , LinkedIn Louise Kærgaard Hansen | LinkedIn eller mobil 23 49 06 57.

Følg os også på Instagram for at se vores hverdag! Vi glæder os til at møde dig.

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.