Sommerferiejob hos Bocenter Tranbjerg

Aarhus Kommune

Er du nærværende i relationer og er du anerkendende i din kommunikation? Ønsker du at blive en del af en tværfaglig arbejdsplads, hvor alle er på hold sammen? Så er det nu du skal slå til og sende os en ansøgning, hvor du fortæller hvorfor det netop er dig vi mangler.

Vi søger flere medarbejdere der kan arbejde i sommerferien. Der er tale om arbejde i hverdage og i weekender. Da vi er et døgndækket tilbud, arbejder vi både dag, aften og nat

Der vil efter sommerferien være mulighed for fortsat ansættelse som vikar.

Om Bocenter Tranbjerg
Bocenter Tranbjerg er et døgndækket tilbud målrettet voksne med udviklingshæmning, med varierende støttebehov. Borgerne fordeler sig i 4 huse, der er målgruppeinddelt og støtten er tilpasset, så den enkelte kan mestre eget liv i så mange aspekter som muligt. Der er tilknyttet en servicegruppe, hvor der er ansat køkkenpersonale, husassistenter, en tværgående vagtplanlægger og en tværgående sundhedsfaglig koordinator. Der er tilknyttet 2 ledere og sammen med alle medarbejderne, er visionen at skabe et fælles Bocenter Tranbjerg, hvor vi er på hold sammen og er stolte af den indsats vi yder for og med borgerne.

Vi er placeret i Tranbjerg J, syd for Aarhus, hvor der er rigtig gode forbindelser med offentlig transport ind til centrum (Letbanen, bus 4A og 17)


Om jobbet:
Som vikar vil den primære arbejdsopgave bestå i at skabe en struktureret og genkendelig hverdag, hvor borgerne lever et trygt og godt liv. Borgerne har behov for støtte og grundet deres fysiske funktionsniveau er plejeopgaver i form af hjælp til hygiejne, spisning mv. en del af kerneopgaven.


Som ny medarbejder på Bocenter Tranbjerg vil du blive taget godt imod af dine kolleger. Som vikar i sommerferien bliver du tilknyttet et af husene og får dermed et godt kendskab til beboerne og dine kollegaer her.
Målgrupperne i husene vil blive foldet mere ud til en samtale. Har du brug for yderligere information er du velkommen til at kontakte os.

Din profil:

Tager udgangspunkt i beboerens behov
  • Er venlig og imødekommende
  • Oprigtigt interesseret i at lære borger at kende
  • Skaber hjemlighed, glæde og tryghed for beboerne
  • Selvstændig og ansvarlig som person, så man kan regne med dig
  • Har gode samarbejdsevner og bidrager til et godt kammeratskab og et godt arbejdsmiljø

Det er en fordel hvis du har erfaring som ledsager, pædagogmedhjælper eller er studerende indenfor et pædagogisk eller omsorgsfag men det er ikke et krav. Skriv i din ansøgning hvilke uger du kan arbejde i, i sommerperioden.

Det er et krav for at kunne løse opgaverne i jobbet at du forstår, taler, læser og skriver dansk.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer. Der er tale om en tidsbegrænset ansættelse eller tilknytning som timelønnet medarbejder.

Ugentligt timetal: aftales med dig.

Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest.



Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til på telefon eller afdelingsleder Søren Skorstengaard Kristensen på telefon 41872864


Ansøgningsfrist: 1.juli men vi læser ansøgningerne løbende så vent ikke for længe med at søge.



Om os
Vi er en del af del af Center for Bosteder til Voksne. Vi er organiseret i driftsområdet Voksne, Job og Handicap i Magistratsafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse i Aarhus kommune. Vi tilbyder døgntilbud, dagtilbud og aflastningspladser til voksne borgere med udviklingshæmning. Vi arbejder ud fra en grundlæggende anerkendende tilgang med fokus på borgerens ressourcer og potentiale. På tværs af Voksne, Job og Handicap støtter vi borgerne i at mestre livet med udgangspunkt i egne drømme og ønsker og vægter, at alle i VJH arbejder i samme retning.

Vi arbejder ambitiøst med faglig og organisatorisk udvikling i tråd med driftsområdets faglige strategi, Fælles Fagligt Fundament. Vi har hele tiden blik for, hvordan vi kan forbedre vores indsats både i forhold til borgerne, de pårørende og de understøttende funktioner.

Du bliver en del af et center med et stort fokus på arbejdsmiljø, og hvor vi vægter godt samarbejde som forudsætning for den bedste løsning af kerneopgaven.



Om Sociale Forhold og Beskæftigelse Vi ved, at det gode liv går gennem uddannelse, job og selvforsørgelse for langt de fleste – og meningsfulde fællesskaber for alle. Derfor er vi mere end 7000 mennesker, der går på arbejde hver dag for aarhusianere med et handicap, et integrationsbehov, dem, der lever socialt udsatte liv og dem, der har brug for at finde vej til det næste job. Vi arbejder med alt det, der er svært, men også med det vigtigste, der findes: aarhusianernes kernevelfærd. Vi er årligt i kontakt med omkring 100.000 aarhusianere, der får vores støtte til et liv med håb og handlekraft.

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.