Industrielektriker søges til Djursland og Randers
ELCON A/S
Søger du faglige sparringspartnere og godt kollegaskab? Er du industrielektriker og interesseret i nye og spændende muligheder? Lige nu søger vi industrielektriker til vores team i Grenå, der skal dække Djursland og Randers.
I ELCON bliver du en del af en moderne og velfungerende installationsvirksomhed. Vi leverer service til kunder på tværs af mange el-tekniske områder. Vi er ambitiøse og har klare mål, hvilket blandt andet betyder et fokus på grøn omstilling, digitale løsninger og vækst.
Hvad skal du lave
Som vores nye kollega foregår dit arbejde på lokationerne hos vores større og mindre industrikunder. Du vil i høj grad være med til selv at planlægge hvilke opgaver du skal løse, i samråd med din serviceleder. Man kører typisk flere fra teamet på samme opgave, og tidshorisonten på det enkelte projekt kan være meget varierende.
Hvem er du
Vi forestiller os, at du er uddannet industrielektriker, men du kan også have en baggrund som almindelig elektriker, med interesse for el-opgaver ved industrier. Du har erfaring med montering af diverse elektrisk udstyr som ventiler, følere og lignende. Du har også gerne erfaring fra montering som motor, frekvensomformer og andet teknisk udstyr.
Som person har du en høj grad af fleksibilitet, også når de planer du har lagt for dagen, pludselig ændrer sig. For sådan er den verden vi arbejder i nogle gange, og det er dét der gør jobbet sjovt.
Du trives med at arbejde i teams. Udover dine faglige færdigheder bidrager du også med godt humør, og et ønske om at være en del af gruppen. Udover at være klar til omskiftendelige opgaver, så er du mødestabil, og har en faglig stolthed, hvor du sætter en ære i at udføre arbejde af høj kvalitet.
Vi har et sundt arbejdsmiljø med en god tone og med respekt for den enkelte. Vi er bevidste om, at ikke alle kan det samme, men vi fokuserer på videndeling og fælles læring.
Du har kørekort og kan fremvise straffeattest.
Hvad kan vi tilbyde
Som en del af ELCON bliver du en del af vores dygtige team af industrielektrikere. Du vil opbygge et stort internt netværk, hvor du kan få faglig sparring og vidensdeling. Udover det faglige, har vi et solidt sammenhold, der også handler om sjove aktiviteter uden for arbejdstid, som Go-kart, padle eller floorball. Disse aktiviteter bidrager væsentligt til et godt fællesskab i teamet.
I vores personaleforening mødes vi flere gange om året til sociale arrangementer. Det er familieture til Djurs Sommerland, julefrokoster og sammenkomster som inkluderer alle medarbejdere på lokationen.
Du bliver desuden en del af en virksomhed, hvor vi prioriterer at give vores medarbejdere de bedste forudsætninger for at løse de opgaver de bliver givet. Derfor er uddannelse af medarbejdere højt på dagsordenen i vores organisation.
Vi tilbyder en stilling med løn efter kvalifikation, pensionsordning, attraktiv sundhedsordning og mulighed for mobiltelefon på bruttolønsordning.
Ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Serviceleder Kenneth Holst Pedersen på tlf. 41 22 24 95 eller Servicechef Jacob Lundsgaard på telefon 41 22 25 60. Ansøgning samt CV sendes via nedenstående link. Vi afholder samtaler løbende, så allerede i dag.
Vi ser frem til at høre fra dig.