Juniorkonsulent til Controlling, Insights & Analysis (studerende)
DSB
Som juniorkonsulent i Controlling, Insights & Analysis er du med til at skabe grundlaget for månedsregnskaber, budgetter og forecasts, som alt sammen understøtter økonomiske beslutninger i DSB.
Velkommen til Controlling, Insights & Analysis
I Controlling, Insights & Analysis arbejder vi med at koble økonomi og forretning sammen for at understøtte alle forretningsenheder i DSB. Vi er et team på cirka 30 specialister, der leverer økonomisk sparring, retvisende rapportering, analyser og prognoser. Derudover er vi en del af DSB’s kontorelevprogram.
Vores arbejde sikrer, at vi måler og rapporterer på det rigtige, så værdiskabelsen i DSB bliver synlig. Som studentermedhjælper bliver du en vigtig del af teamet og får mulighed for at bidrage til opgaver inden for både business controlling og project controlling.
______________________________________________________________________________
” Som Juniorkonsulent sidder du ikke kun med rutineopgaver, du får også mulighed for at udvikle dig fagligt og lære om økonomi, data og beslutningsunderstøttelse.
For mig var det en rigtig god måde at bygge bro mellem studiet og arbejdslivet, og det gav mig et godt fundament til at fortsætte i en fuldtidsrolle. Jeg har bl.a.arbejdet med Power BI-rapportering, hvilket har givet mig en god forståelse for, hvordan man omsætter data til noget, der er anvendeligt i hverdagen”
fortæller Christian, juniorkonsulent i 2 år og nu Business Analyst
______________________________________________________________________________
Hvad skal du lave?
Vi forestiller os, at du arbejder ca. 10-15 timer ugentligt. Vi planlægger din arbejdstid sammen, fordelt på 1-3 dage om ugen, og tager hensyn til dine eksamensperioder m.m.
Du vil hjælpe med den interne rapportering, månedsregnskaber, forecasts og budgetter samt diverse ad-hoc opgaver – alt sammen i tæt samarbejde med dine kolleger.
Du kan se frem til masser af praktisk erfaring med økonomiske analyser og rapportering. Efterhånden som du bliver mere tryg og selvkørende i dine opgaver, står vi klar til at give dig mere ansvar, og understøtte din udvikling inden for controlling.
Dine primære opgaver
- Grundlæggende opgaver indenfor business controlling og project controlling
- Bidrage til den interne rapportering for forretningsenheder
- Understøtte arbejdet med månedsregnskab, forecast og budget
- Løse diverse opgaver relateret til analyse og rapportering
Du starter snart på sidste år af din bachelor, eller er i gang med din kandidat inden for regnskab, revision, økonomi eller tilsvarende.
Det er vigtigt, at du er nysgerrig på nye perspektiver og løsninger. Det er helt okay at stille spørgsmål ved det eksisterende og afprøve nye metoder.
Desuden er du klar til at samarbejde og indgå i tværfaglige sammenhænge, og har interesse i at udvikle dine færdigheder inden for controlling og rapportering.
Derudover forestiller vi os at du
- Har prøvet at arbejde med Excel
- Har erfaring med at analysere data og udarbejde rapportering
- Kan kommunikere klart og præcist på dansk – både skriftligt og mundtligt
Alle vores studerende, praktikanter og nyuddannede kan blive en del af vores Young Professionals’ Network - et internt netværk, som medlemmerne selv varetager med støtte fra HR.
Det er her, I mødes til socialt samvær, forretningsmæssige input og faglige diskussioner.
Du kan se frem til
- Udvikling af dine evner og færdigheder
- Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde
- Gratis transport med DSB
- Træning i DSB’s eget fitnesscenter og gode DSB-rabatter, bl.a. til fitnesscentre
- Kantineordning og mulighed for at købe mad med hjem
- Ansættelse efter gældende AC-overenskomst (mellem Akademikerne og DSB)
Søg nu
For at komme i betragtning til stillingen skal du være studieaktiv på en akademisk uddannelse og indskrevet på et universitet.
Ansøgningsfristen er d. 21. juni 2026.
Vi afholder samtaler løbende, så skynd dig at søge.
Upload cv, ansøgning (evt. som en kort video), studiedokumentation og evt. karakterudskrift eller eksamensbevis.
Spørgsmål? Ring til Advanced Project Controller Lasse Vestergaard på tlf. 2468 3146.
Rekrutteringsprocessen
Hvis du går hele vejen, kan du forvente 1-2 samtaler - evt. med en faglig case til en af samtalerne.