Bliv afdelingsdirektør for nyt nykunde-team i Regionalbank Sjælland
Nykredit
Sæt retningen for vækst
Vi søger en engageret afdelingsdirektør til vores nykunde-team – en nyoprettet afdeling i Regionalbank Sjælland, der skal styrke vores position som de bedste til at tiltrække nye kunder. Du bliver en vigtig del af Regionalbank Sjælland og får en central rolle i at opbygge et stærkt rådgiverteam og sikre et tæt samarbejde med lederkollegerne i de lokale banker, så vi sammen kan understøtte væksten i hele banken.
Teamet skal gribe hjemmeside-henvendelser og digitale-leads samt sikre hurtig og yderst professionel sagsekspedition. Hastighed, imødekommenhed og struktur bliver afgørende i Nykunde-teamet og kræver ligeledes solide kreditmæssige kompetencer.
Når du har landet kunderne, vil du efterfølgende sikre en smidig overdragelse til dine kolleger ude i de lokale banker, så samarbejdet med kunden fortsætter med den rette rådgivning og service i lokalmiljøet. Du opbygger derfor ikke egen kundeportefølje.
Du vil referere direkte til regionalbankledelsen og lede et team bestående af seks dygtige og engagerede rådgivere med en fælles passion for at vinde nye kunder til Nykredit og Spar Nord.
Dine vigtigste arbejdsopgaver bliver:
- Opbygge og motivere et nyt team af ambitiøse og initiativrige medarbejdere.
- Udvikle, implementere og drive strategien for nykunde-teamet.
- Sikre en hurtig og effektiv håndtering af kundehenvendelser og leads.
- Sikre at nykunde-teamet bliver en succes ved at øge hitraten på de mange kunde-leads og dermed bidrage til øget vækst og større markedsandele.
- Etablere og drive et solidt samarbejde med lederne i de lokale banker i Regionalbank Sjælland.
Vi søger dig, som:
- motiveres af at opbygge en ny afdeling fra bunden,
- er en naturlig hunterprofil og trives i opsøgende salg,
- er drevet af at åbne nye døre og skabe ny forretning,
- er ambitiøs og vil vinde- og dominere markedspladsen,
- er en god relationsskaber, der evner at samarbejde effektivt internt og eksternt,
- har et strategisk mindset og samtidig er handlekraftig og resultatorienteret,
- er energisk, vedholdende i markedet og frygtløs i kontakten med nye kunder,
- er proaktiv, initiativrig samt drevet af vækst og nye muligheder,
- har øje for nye leads og evner at spotte og forfølge potentiale,
- er rådgiveruddannet med solide kreditmæssige kompetencer og har relevant erfaring med privatkundesegmentet.
Som leder for nykunde-teamet får du en unik mulighed for at opbygge og skabe dit eget proaktive team fra bunden. Du bliver ansvarlig for først og fremmest at sammensætte et hold af ambitiøse og engagerede rådgivere, der motiveres af at skabe vækst og vinde nye kunder.
Det er dig der sætter retningen og kulturen i afdelingen - en kultur præget af høj energi samarbejde, holdånd, initiativ og en fælles ambition om at gøre en forskel for både kunder og kolleger. Sammen med dit nykunde-team bliver du en vigtig drivkraft i Regionalbank Sjælland og en vigtig spiller i vores spændende vækstrejse.
Dit arbejdssted bliver på 1. salen i vores Lokalbank Køge, Søndre Alle 1, 4600 Køge.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte viceregionalbankdirektør, Michael Bach på [email protected] eller tlf. 25 27 09 91, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, kan du kontakte rekrutteringsteamet på [email protected].
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV.