Head of Engineering
SAM International
Head of Engineering til ReliBond
Kan du skalere teknologi til global standard?
Teknologien er klar, patenterne er på plads og markedet er i vækst. Nu søger Relibond en stærk Head of Engineering, der kan tage dem fra innovation til industri – og være med til at sætte retningen for næste fase i virksomhedens udvikling.
Hos ReliBond får du ikke en klassisk lederrolle. Du får ansvaret for at opbygge og skalere en engineering-funktion med reel strategisk betydning – i en virksomhed med teknologi, timing og globalt potentiale til at flytte en hel branche.
ReliBond står foran en markant vækstrejse. Med en ny, banebrydende og patenteret teknologi er virksomheden på vej til at ændre måden, hvorpå stærkstrømskabler splejses. Løsningen inden for ledersamling skaber nye muligheder for øget anvendelse af Al-ledere og endnu større kabeltværsnit – og dermed et betydeligt globalt markedspotentiale.
Virksomheden bevæger sig nu fra udvikling til global skalering – og timingen er helt rigtig for den profil, der motiveres af at bygge noget op med højt ambitionsniveau. Som Head of Engineering bliver du en central drivkraft i transformationen og får en nøglerolle i at bygge og skalere næste generation af HV- og EHV-teknologi.
Dine vigtigste fokusområder bliver at:
- Opbygge en skalerbar engineering-organisation
- Industrialisere en patenteret teknologi
- Etablere test- og produktionsfaciliteter i en ny produktionslokation i Storkøbenhavn
- Sikre koblingen mellem teknologi, marked og kunder
Virksomheden er beliggende på Sjælland tæt på København. Globalt har virksomheden lokal repræsentation i Japan, mens resten af verden betjenes direkte fra ReliBonds danske kontor. Det kan indebære 20-30 rejsedage om året.
Du bliver en central del af ledelsen og kommer til at arbejde tæt sammen med CEO/CTO. Organisationen er stadig lille, og netop derfor bliver dit mandat bredt, dit ansvar stort og dit aftryk tydeligt fra dag ét.
Vi forestiller os, at du er flydende i dansk og engelsk og typisk kommer med:
- En uddannelse som stærkstrømsingeniør eller maskiningeniør samt erfaring med HV-kabler, connectors eller beslægtede teknologier
- Ledelseserfaring fra en engineering-organisation med et roligt og godt overblik
- Erfaring med at tage teknologi fra udvikling til industriel fase
Personlighed og ledelsesstil er afgørende i denne rolle. Du har enten prøvet – eller er klar til – at bygge noget op fra bunden og skabe struktur, retning og fremdrift i en organisation i udvikling. Du motiveres af at omsætte teknologi til forretning og af at sikre, at organisationen kan levere i takt med en stigende global efterspørgsel. Samtidig er du en troværdig leder med blik for mennesker, stærke samarbejdsevner og evnen til at kommunikere klart – både teknisk og forretningsmæssigt.
Interesseret?
Kan du se dig selv i rollen – eller er du nysgerrig på at høre mere – vil vi meget gerne høre fra dig. Send dit CV via linket, eller kontakt os for en fortrolig dialog og yderligere information.