Souschef til kantine

Compass Group

Vil du have en central rolle i et køkken, hvor godt håndværk, tæt samarbejde og gode gæsteoplevelser er en naturlig del af hverdagen?

Så er du måske vores nye souschef i kantinen hos Agilent i Glostrup.

En hverdag med kvalitet, variation og stærkt sammenhold
Hos os serverer vi hver dag frokost til omkring 330 gæster samt forplejning til møder og arrangementer. Vores gæster tæller både kontormedarbejdere, laboranter og lagermedarbejdere, og vi gør os umage for at skabe måltider med god smag, høj kvalitet og en god gæsteoplevelse.

Du bliver en del af et køkkenteam på seks kollegaer, hvor passion for mad, god service og et stærkt sammenhold kendetegner hverdagen. Vi løfter i flok og lykkes med både stort og småt i fællesskab.

Din rolle
Som souschef er du køkkenchefens højre hånd og bidrager til, at køkkenet fungerer, kvaliteten er i top, og samarbejdet spiller på tværs af partier. Når køkkenchefen har fri, tager du naturligt over og sikrer den fortsatte drift.

Vi arbejder med rotation mellem partierne, så du får en varieret hverdag, udvikler dine kompetencer bredt og kan sparre med kollegaerne.

Dine opgaver er blandt andet at:

  • Tilberede mad på det varme, kolde og grønne parti – med årstidens bedste råvarer
  • Bidrage til gode gæsteoplevelser gennem nærværende service og høj kvalitet
  • Sikre gode arbejdsgange samt høj standard for egenkontrol og fødevaresikkerhed
  • Varetage administrative opgaver som varebestilling, fakturering og tidsregistrering
  • Bidrage til et sikkert og velfungerende arbejdsmiljø, hvor vi passer på hinanden

Hvem leder vi efter?
Du er faglært kok og har erfaring som souschef – eller er klar til at tage næste skridt – og mestrer både det varme, kolde og salatpartiet. Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Arbejder selvstændigt, struktureret og har et godt overblik
  • Er en holdspiller, der bidrager positivt til fællesskabet og samarbejdet
  • Er serviceminded og møder både gæster og kollegaer med en positiv tilgang
  • Har fokus på et godt og sikkert arbejdsmiljø
  • Har erfaring med administrative opgaver
  • Kan begå dig på både dansk og engelsk

Derfor skal du vælge os
Her får du mulighed for at tage ansvar, bruge dit håndværk og være med til at sikre høj kvalitet i en hverdag, hvor samarbejde, faglighed og hjælpsomhed fylder mindst lige så meget som maden på tallerkenen. Derudover får du:

  • En fast stilling på 37 timer om ugen
  • Gode arbejdstider: mandag-torsdag kl. 06.30-14.30 og fredag kl. 06.30-14.00
  • Et stærkt bagland i Compass Group med gode udviklingsmuligheder
  • Gode ansættelsesvilkår efter overenskomst med pension, fritvalgsopsparing, sundhedsordning og medarbejderrabatter

Bliv en del af vores fællesskab
Send dit CV allerede i dag – vi holder samtaler løbende.

Vi glæder os til at byde vores nye kollega velkommen i teamet den 1. juli – men vi venter gerne på den rette.

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.