Energifaglig eller digital forretningsudvikler til Innovation i Energinet

Energinet

Vil du være med til at bidrage til den grønne omstilling gennem innovation og digitalisering?

I Energinets Center for Innovation and Business Development søger vi en Tech kyndig digital eller energifaglig forretningsudvikler, der vil være med til at omsætte visioner til konkrete koncepter og anbefalinger, der kan understøtte det systemskifte, der sker med el- og gassystemet i den grønne omstillings komplekse udfordringer.

Vi udvikler løsninger til et energisystem i hastig forandring

I Innovation arbejder vi tæt på både forretningen og de strategiske ledelseslag. Vi opbygger indsigt i de udfordringer, energisystemet står overfor, så vi kan pege på de vigtigste fremtidsmuligheder og de risici, der skal håndteres. Vores fokus er ikke kun at optimere det eksisterende, men også at identificere, hvornår der er behov for reelle forandringer og systemskifte i takt med den stigende elektrificering og volatilitet i vedvarende energi. Vi tester nye veje og udvikler løsninger, der kan skaleres og skabe værdi i Energinet og for samfundet. Du bliver en del af et miljø præget af nysgerrighed, samarbejde og høj faglighed – med plads til at eksperimentere og lære.

Hos os arbejder vi med innovation i spændingsfeltet mellem forretning, teknologi og energi. Vi bevæger os i komplekse og til tider ubetrådte områder – og vi leder efter dig, der trives med usikkerhed og vil være med til at skabe retning.

Du arbejder med forretningsudvikling på tværs af energi og teknologi

Som forretningsudvikler er der flere metoder og tilgange, du kan sætte i spil. Du kan bl.a.:

  • målrettet søge viden og skabe indsigter om de centrale udfordringer, der opstår i energisystemet som følge af den grønne omstilling
  • afdække kundebehov og forretningsmæssige muligheder sammen med kolleger, samarbejdspartnere og interessenter
  • udvikle koncepter og løsninger, der er med til at løse nogle af de største problemer, vi har med at følge med det markant øgede behov for strøm
  • bidrage til at omsætte innovationsvision om systemskifte til konkrete leverancer, der skaber værdi for forretningen
  • facilitere processer og anvende klassiske forretningsudviklingsmetoder i tæt samarbejde med tekniske og faglige eksperter
  • arbejde på tværs af vores to innovationsspor: Business Innovation & Digitalisation og Digital Acceleration, afhængigt af dine erfaringer og interesser

”Vi har brug for en forretningsudvikler, der kan finde retning i det komplekse og hjælpe os med at omsætte viden og strategi til konkrete koncepter og retning. Der er flere veje ind i rollen, enten kender du energisystemet indgående og kan være med til at flytte rammerne for, hvordan vi på sigt løser vores udfordringer – eller du er motiveret for at lære, katalysere viden og drive tingene fremad,” udtaler Helle Olesen, Agile People Leader.

Om dig

Vi søger forretningsudviklere, der kan matche en eller flere af disse profiler:

  • Energifaglig: Du har en god forståelse af energisektoren og de udfordringer, Energinet står i, og du brænder for at sætte din viden i spil som forretningsudvikler
  • Digital: Du kommer med en teknisk baggrund, er hjemmevant med digitale løsninger - bruger og forstår implikationerne af AI – og vil være med til at koble forretningsudvikling med digital acceleration
  • UX & Design Thinking: Du er dygtig til at omsætte brugerindsigter til konkrete koncepter og services, og du arbejder hjemmevant med design thinking, prototyping og test
  • Generalist: Du har uddannelse i forretningsudviklingsmetoder, analyse og facilitering – og kan bringe struktur og retning ind i komplekse projekter

Du er nyuddannet eller har op til 1-2 års erfaring fra en rolle i tech- eller energibranchen. Du har opbygget relevant energifaglig viden gennem studiejobs eller en specialiseret studieretning inden for energisystemer. Du kan enten være specialist med lyst til at arbejde mere forretningsorienteret eller generalist med et energifagligt eller teknisk afsæt.

Du behøver ikke at dække alle fire områder – det vigtigste er, at du kan se dig selv som drivkraft i innovationsarbejdet og har modet til at bevæge dig ind i det komplekse og ukendte.

Vil du være med til at gøre en forskel sammen med os?

Så ser vi frem til at modtage din motiverede ansøgning og CV senest 19. juli. Sæt allerede nu kryds i kalenderen 18. og 20. august, hvor vi afholder 1. samtaler online, og 25. august, hvor vi afholder 2. samtaler i Fredericia.
Vær opmærksom på, at vi grundet ferie først udvælger kandidater den 13. og 14. august.

Særlige forhold: Da Energinet løser samfundskritiske opgaver, udfører vi baggrundstjek forud for ansættelsen. Det er en forudsætning for ansættelse, at dit baggrundstjek er foreneligt med ansættelse i Energinet. Baggrundstjekket gennemføres desuden én gang årligt.

Jobbet kræver desuden, at du kan opnå og opretholde sikkerhedsgodkendelse. På PET's hjemmeside kan du læse mere om sikkerhedsgodkendelse.



Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik.

Du bliver en del af Tech & Innovation, der understøtter hele Energinet inden for innovation, digitalisering, IT-udvikling og -drift. Som strategisk partner arbejder vi på tværs af hele Energinet for at levere innovation og teknologiske løsninger, der støtter Energinets kerneopgave med at forsyne samfundet med el og gas. Tech og Innovation er organiseret efter agile principper, hvor teams samarbejder effektivt for at skabe de mest effektive løsninger for Energinet.


Arbejdssted Fredericia
Kontakt Helle Olesen Agile People Leader

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.