Logistikelev med kommercielle ambitioner
Danfond A/S
Danfond-gruppen er en specialiseret handelsvirksomhed i fødevarebranchen. Det betyder, at du som elev ikke er en i mængden. Du arbejder tæt på vores tradere, logistikteam og indkøbere og får et indblik i, hvordan international handel faktisk fungerer – dag for dag. Vi er 25 mennesker, der omsætter for 500 mio. kr. og opererer i over 50 lande fra forskellige adresser, men med hovedkontoret i Sønderborg.
Fødevarebranchen – hvad vil det sige?Vores forretning er B2B-handel med kød og fisk i Europa. Kernen i vores mission er at skabe kommerciel værdi af hele råvarepaletten fra slagterier og fiskeforarbejdningsvirksomheder – de produkter og råvarer, der kræver specialiseret viden, de rette kunder og præcis logistik for at nå markedet til den rigtige pris. Vi er broen mellem producent og køber, og vi lever af at kende begge sider bedre end nogen anden.
JobbetDu bliver en del af vores logistikfunktion med fokus på vejtransport af kølevarer i Europa. Du arbejder på tværs af ordrer, speditørkontakter og kundeopfølgning – og du får samtidig indblik i vores internationale tradingforretning og den tilhørende container shipping logistik. Med tiden forventer vi, at du tager mere og mere kommercielt ansvar. Det er ikke en tilfældighed: vi søger bevidst en profil, der på sigt kan bidrage kommercielt til forretningen med godt købmandskab.
Dine opgaver- Koordinere og følge op på køletransporter via vej i Europa
- Håndtere kommunikation med speditører, transportører og leverandører
- Oprette og vedligeholde ordrer i vores ERP-system (Business Central)
- Støtte vores tradere med praktisk opfølgning på køb og salg
- Bidrage til den høje servicestandard, som vores kunder og leverandører forventer
Du har en bestået HHX, EUX Business eller STX (med merkantilt EUS/HGS-forløb) og er minimum 19 år. Du taler og skriver flydende dansk og engelsk. Tysk er en reel fordel – vi sidder i Sønderjylland og handler dagligt i Europa. Du er selvstændig og pålidelig, og du er klar til at tage telefonen. Hos os ringer den aldrig mere end to gange. Du er nysgerrig på handel og har lyst til at udvikle dig kommercielt. Kørekort B er en fordel.
Din arbejdspladsDu møder ind i Sønderborg. Vi er en virksomhed, der lever af hurtige beslutninger og tætte relationer – det kræver fysisk tilstedeværelse og en åben dør. Du får en moderne arbejdsplads med Microsoft 365, Business Central som ERP-system og AI-værktøjer som en naturlig del af hverdagen. Vi forventer, at du bruger de redskaber, der gør dig hurtigere og skarpere.
Hvem vi erDanfond-gruppen består af tre søsterselskaber: Danfond A/S, Danfond Global A/S og EM Export S.A.S. i Frankrig. Vi handler med kød og fisk med leverandører og kunder i hele verden. Vi er en lille, fokuseret organisation – det giver mere ansvar og hurtigere læring end i en stor virksomhed. Til gengæld forventer vi, at du er til stede og behandler vores kunder og leverandører med den diskretion og professionalisme, som er vores varemærke.
PraktiskStart: Snarest muligt eller august 2026 Sted: Sønderborg – fysisk fremmøde
Søg stillingen via https://www.jobindex.dk/jobannonce/h1670883/logistik-elev-med-kommercielt-potentiale
Spørgsmål til stillingen via mail til salgsdirektør Martin Møller Blindbæk, [email protected]. Vedhæft ansøgning og CV og skriv et par linjer om, hvad der driver dig, og hvad du vil med din uddannelse. Vi holder samtaler løbende.