Vågen nattevagt til Birkehøj fløj 84/86/88
Holstebro Kommune
Om Birkehøj
Birkehøj fløj 84/86/88 er en del af Center for Handicap i Holstebro Kommune. Vores målgruppe er voksne mennesker med psykisk udviklingshandicap og ofte tillægsvanskeligheder i form af psykiatriske udfordringer. Borgerne har behov for tæt kontakt med personalet i alle deres vågne timer, og vi arbejder ud fra en ro-givende tilgang, der har fokus på trivsel, struktur og forudsigelighed.
Som nattevagt skal du på Birkehøj arbejde videre med den ro-givende tilgang, og sikre en tæt kontakt til borger, når behovet opstår.
På Birkehøj er der 3 vågne nattevagter og en rådighedsvagt. Du skal have interesse for at lære flere fløje at kende, så man altid kan hjælpe hinanden i pressede situationer, men til en start introduceres du for primært én fløj.
Din primære opgave
Er at være ro-givende og skabe tryghed for borgerne. Det er vigtigt, at du er tilgængelig hele natten, hvorfor der heller ikke ligger praktiske opgaver. Du skal dermed kunne trives i rolige nætter, hvor borgerne er i fokus, samtidig med at du skal kunne være klar, når behovet for kontakt opstår.
Ud over din primære opgave, er det vigtigt at du kan indgå i et tæt samarbejde med kollegaer og ledelsen og at du aktivt arbejder for at fremme et godt arbejdsmiljø.
Vores pædagogiske tilgang
Vi arbejder recovery baseret, med udgangspunkt i neuropædagogik. Vi arbejder ud fra LA2U som betyder, at vi møder borgerne med ro, nærvær og respekt for deres tempo. I praksis betyder det, at vi forebygger konflikter gennem tydelig struktur, skaber forudsigelighed i hverdagen og hjælper borgeren til at bevare overblik og tryghed.
Da vores borgere har komplekse problemstillinger, forekommer der udadreagerende adfærd. Vi arbejder derfor bevidst med at regulere arousalniveau, mindske krav i pressede situationer og støtte borgeren på en måde, der giver plads til udvikling og trivsel.
Din profil
- Du har relevant erfaring indenfor det pædagogiske område.
- Du brænder for at skabe tryghed, struktur og trivsel for mennesker med komplekse behov.
- Du kan bevare roen og overblikket i udfordrende situationer og ved, at du bevarer roen, også hvis borgeren har en udadreagerende adfærd.
- Du er nysgerrig, rummelig og ser værdien i at løfte i fællesskab
- At tilhøre en nattevagtsgruppe, der hjælper hinanden, og som har egen tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant.
- Nattevagtsmøder 4 gange årligt.
- En funktionsleder, der vægter synlighed højt, og som derfor kommer rundt om natten hver 3. uge – et besøg som kun handler om trivsel, og som giver mulighed for at drøfte det, der fylder her og nu.
Du bliver aflønnet efter reglerne for NY-løn.
Ved spørgsmål
er du velkommen til at kontakte funktionsleder for nattevagter, Camilla Thorup Elkjær på telefon 23 81 01 95.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Ansøgningsfrist
- juli 2026 kl. 8.00.
Stillingsopslaget vil blive fjernet når rette match er fundet.