HR Manager, Nellemann Gruppen

Hansen Toft

Hansen Toft søger en HR Manager på vegne af Nellemann Gruppen


Sæt retning for HR som værdiskabende partner i en toneangivende aktør på det danske bilmarked.


Som HR Manager får du en central rolle i den fortsatte professionalisering af HR på tværs af Nellemann Gruppen. Fundamentet er på plads, og HR er godt forankret i organisationen. Nu skal området videreudvikles med fokus på struktur, kvalitet, lederstøtte, employer branding, talent management og medarbejderudvikling – og det bliver din opgave at få det til at ske.


Rollen kalder på dig, der kan sætte strategisk retning, omsætte den til forretningsrelevante aktiviteter og samtidig være tæt nok på driften til at forstå hverdagen i de enkelte selskaber.


Et bredt HR-ansvar tæt på forretningen

Med reference til Group CEO får du ansvar for HR-området på tværs af koncernen. Du bliver en tæt sparringspartner for selskabsdirektørerne og organisationen som helhed og skal sikre, at HR understøtter både den daglige drift og den fortsatte udvikling af organisationen.


Du skal blandt andet:

  • videreudvikle og forankre en forretningsunderstøttende HR-strategi
  • udarbejde og implementere HR-årshjul, processer og tilhørende aktiviteter
  • styrke employer branding, talent management samt leder- og medarbejderudvikling
  • udvikle ledertræning, eventuelt i samarbejde med eksterne partnere
  • understøtte rekrutteringsprocesser, personalesager og organisationsudvikling
  • medvirke i forbindelse med overenskomstforhandlinger, pensions- og sundhedsløsninger samt løn- og bonusmodeller


Du får også det overordnede ansvar for HSE-området, som i dagligdagen varetages af lokale arbejdsmiljøudvalg og arbejdsmiljørepræsentanter.


Erfaren HR-profil med forretningsforståelse og en ydmyg tilgang

Du har din HR-værktøjskasse på plads og formår at agere som Business Partner for den samlede forretning. Du har flere års erfaring fra en bred HR-rolle, hvor du har arbejdet tæt på ledere, medarbejdere og den daglige drift. Det kan være som HR Manager, HR Business Partner eller i en tilsvarende funktion.


Det afgørende er, at du har erfaring med at udvikle eller bidrage til en HR-strategi og et dertilhørende HR-årshjul. Du trives i en rolle, hvor du både arbejder med udvikling og drift, og hvor du omsætter HR-indsatser til konkrete løsninger i hverdagen.


Vi ser gerne, at du har erfaring fra en koncernstruktur eller en organisation med flere selskaber, lokationer eller forretningsområder. Har du desuden erfaring fra en organisation med både funktionærer og timelønnede medarbejdere, er det en fordel.


Som person er du tillidsvækkende, ydmyg og nem at gå til. Du skaber relationer på tværs af organisationen og forstår at tilpasse din kommunikation til både direktører, ledere og medarbejdere. Du har mod til at udfordre, når det er nødvendigt, men du gør det med respekt for forretningen, kulturen og de mennesker, du samarbejder med.


Sæt dit aftryk på en koncern i udvikling

Nellemann Gruppen tilbyder en central HR-position i en solid, veldrevet og kapitalstærk virksomhed med et langsigtet perspektiv og korte beslutningsveje. Du bliver en del af en organisation med højt til loftet og en kultur præget af tillid, købmandskab, ordentlighed og handlekraft.


Du får mandat til at videreudvikle HR i en organisation, hvor området har strategisk betydning og tydelig opbakning. Du får stor frihed, en høj grad af selvstændighed og mulighed for at skabe mere struktur, fælles retning og professionel sparring på tværs af gruppen.


Dit primære arbejdssted bliver på koncernens hovedkontor i Fredericia, men du skal også forvente tilstedeværelse ude i de enkelte selskaber.

_________________________________________________

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Research Consultant Cecilie Hamp på tlf. 3076 3079.


Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.

_______________________________________________

Om Nellemann Gruppen

Nellemann Gruppen blev etableret i 1900 og startede oprindeligt som en cykelforretning i Randers. I 1905 solgte virksomheden sin første bil, og koncernen har gennem mere end 120 år etableret sig som en markant aktør på det danske bilmarked samt på det skandinaviske marked for vej-, park- og landbrugsmaskiner.


I dag er Nellemann Gruppen et konglomerat bestående af en række selskaber med aktiviteter inden for bilimport, salg, service og leasing samt import, salg og service af maskiner til park, vej og landbrug. Koncernen arbejder med en portefølje af stærke internationale brands, herunder blandt andet Kia, MG, Isuzu og Aston Martin.


Nellemann Gruppen har sine primære aktiviteter og medarbejderbase i Danmark, men har også aktiviteter i Sverige og Norge. Gruppen omsætter for ca. DKK 3 mia. og beskæftiger ca. 330 medarbejdere.


Læs mere på www.group.nellemann.dk

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.