Vonsildhave søger afløsere til internt vikarkorps

OK-Fonden

Vil du være med til at skabe tryghed, nærvær og et godt hverdagsliv for vores beboere?

Om jobbet

På Vonsildhave søger vi omsorgsfulde og ansvarlige sommerferieafløsere til dag‑, aften‑ og nattevagter, samt weekender. OK-Fonden Vonsildhave arbejder vi for, at livet leves hele livet. Vi søger dig, der gerne vil være en del af et internt vikarkorps for Vonsildhave.

Vi har brug for dig, der:
enten er uddannet (SSA/SSH/plejehjemserfaring eller pædagogiske og sundhedsfaglige uddannelser)
eller er ufaglært med erfaring og motivation for at arbejde med ældre
eller er studerende/elev (fx sygepleje, social- og sundhed, pædagog) og vil bruge din nye viden i praksis
Dine opgaver
Bidrage til tryg pleje og omsorg med udgangspunkt i beboerens ønsker, behov, ressourcer og livshistorie
Være med til at gøre hverdagen meningsfuld gennem små aktiviteter: en gåtur, højtlæsning, motion m.m.
Samarbejde tæt med kollegaer, pårørende og frivillige – med tillid, åbenhed og god kommunikation
Hvem er du?
Du har hjertet på rette sted og et blik for at møde mennesker, så de føler sig hørt og forstået
Du kan tage ansvar, spørge nysgerrigt og bevare overblikket – også når der er travlt
Du er mødestabil, fleksibel og bidrager til en venlig omgangstone
Erfaring fra ældreområdet er en fordel – vigtigst er din motivation og lyst til at lære
Det får du hos os
Introduktion og makkerordning, så du føler dig tryg fra første vagt
Synlig og nær ledelse – du får støtte, feedback og mulighed for at udvikle dig
Praktisk
Ansættelsesform: Timelønnet afløser – aftales ud fra dine muligheder
Vagter: Dag, aften og/eller nat
Arbejdssted: OK-Fonden Vonsildhave
Tiltrædelse: efter aftale
Sådan søger du

Kontakt afdelingsleder Kristina Udbye Sandlykke tlf. 20 53 85 16 eller afdelingsleder Camilla Bjerg Jensen tlf. 20 53 83 65, hvis du har nogen spørgsmål til stillingen.

Du er velkommen til at komme forbi, for at møde os og se stedet. Du skal bare ringe og aftale en tid med os inden.

VI holder løbende samtaler.
Om os
Vonsildhave har 64 beboere fordelt på 6 afdelinger og 3 etager samt 78 medarbejdere
Vi er beliggende i et naturskønt område i den sydlige del af Kolding med stisystem omkring plejehjemmet
Vi har en stor café, træningsfaciliteter og wellnessfaciliteter
Vi har fokus på udvikling og uddannelse af vores medarbejdere, og du vil møde elever, studerende og praktikanter i huset
Vi tilbyder beboerne sæsonprægede aktiviteter i hverdagene, høstfest, sommerfest og skønne ture ud i Danmark i vores bus
Vi tager udgangspunkt i det enkelte menneskes ønsker og behov, så beboerne kan leve livet – hele livet
Vi har hjertevarme, nærvær og plads til alle
Om OK-Fonden

OK-Fonden driver et hospice, 14 psykiatriske bo- og behandlingssteder, en socialøkonomisk virksomhed og 16 plejehjem landet over – med flere på vej. Derudover administrerer OK-Fonden 1.300 boliger, som vi selv har opført, heraf godt 500 boliger fordelt på 32 seniorbofællesskaber.

OK-Fonden er en dansk erhvervsdrivende fond, som arbejder på almindelige markedsvilkår. Vores overskud investeres direkte i udvikling af velfærdsløsninger. På den måde skaber vi værdi for de mennesker, vi har omsorg for i det daglige, og for samfundet som helhed.

OK-Fonden beskæftiger ca. 2.500 medarbejdere.

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.