Økonomi- og regnskabsprofil

Ringkjøbing Landbobank A/S

Er du en rutineret regnskabsprofil med solid faglighed og interesse for finansiel virksomhed? Har du lyst til at tage ansvar og på sigt blive en central spiller i en regnskabsfunktion i en børsnoteret virksomhed? Så er det måske dig, vi søger.


Du bliver en del af bankens regnskabsafdeling på otte kolleger på hovedkontoret i Ringkøbing. Vi arbejder tæt sammen og har fokus på kvalitet, faglighed og udvikling. Her får du en vigtig rolle i arbejdet med at sikre korrekt og rettidig regnskabsaflæggelse – og mulighed for at sætte dit præg på udviklingen af funktionen.


Jobbet

  • Deltagelse i udarbejdelse af måneds-, delårs- og årsregnskaber
  • Sikring af korrekt regnskabsaflæggelse i overensstemmelse med gældende regnskabslov og øvrig relevant lovgivning
  • Håndtering af regnskabs- og statistikindberetninger
  • Involvering i udarbejdelse af skatte- og momsopgørelser samt sparring omkring skatte- og momsforhold
  • Bidrag til kvalitetssikring og udvikling af regnskabsprocesser og interne kontroller
  • Udarbejdelse af analyser, opgørelser og dokumentation til regnskabsaflæggelsen
  • Assistance med håndtering af bankens ejendomme m.m.
  • Involvering i administrative forhold relateret til bankens leasingforretninger


Faglige kvalifikationer

Vi forestiller os, at du:

  • har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, fx cand.merc.aud., HD(R) eller tilsvarende
  • har minimum fem års erfaring fra en økonomifunktion i en virksomhed eller fra revisionsbranchen
  • har solid erfaring med regnskabsaflæggelse og gerne indsigt i finansiel regulering
  • har stærke analytiske evner og en god forretningsforståelse
  • har gode IT-kompetencer og gerne kendskab til SQL


Personlige kompetencer

  • Du motiveres af at lære nyt og er interesseret i at få indsigt i den finansielle branche
  • Har blik for detaljen uden at miste overblikket
  • Trives med faglig fordybelse og komplekse problemstillinger
  • Du er en teamspiller


Om os

Ringkjøbing Landbobank er en kundefokuseret relationsbank med 21 afdelinger og omkring 700 medarbejdere. Vi kombinerer stærk lokal tilstedeværelse med moderne digitale løsninger og tilbyder skræddersyet rådgivning til privat-, erhvervs- og Private Banking-kunder samt udvalgte nicher.


Vores kultur bygger på passion, gode relationer og en grundlæggende tro på, at vi lykkes bedst sammen. Medarbejdertrivslen er i top, og vi hjælper hinanden til fælles bedste – både for kunderne og bankens udvikling.


Vi er stolte af at være kåret som Årets Bank 10 år i træk, og vi arbejder hver dag på at leve op til den tillid.


Kort fortalt: Vi er kompetente, handlekraftige og ordentlige.



Yderligere information

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte økonomidirektør Jakob Jermiin Nielsen, telefon 3052 4085, eller HR-partner Trine Staun Lunding, telefon 23298890.


Du kan læse mere om banken på www.landbobanken.dk. Du kan også se film om banken som arbejdsplads samt tage vores gratis ansøgertræning.


Upload dit motiverede CV senest den 15. juni 2026.


Vi glæder os til at høre fra dig!

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.