Softwareudvikler (.NET) med systemansvar – understøt gasmarkedet gennem stærk dataforståelse
Energinet
Vil du arbejde med udvikling og drift af løsninger, der understøtter et velfungerende gasmarked? Hos Energinet får du en vigtig rolle i et team, der forener markedsdata, tæt samarbejde og stabile løsninger i et komplekst systemlandskab.
Understøt centrale processer i gasforretningen
I Team Markedsunderstøttelse arbejder vi med it-løsninger, der understøtter Energinets gasforretning og centrale forretningsprocesser, både indenfor Danmark, men også mod tilstødende landes TSOer.
Du bliver en del af et mindre team med ansvar for både egenudviklede løsninger og løsninger købt hos eksterne leverandører. Vi lægger vægt på at være et team, der løfter i flok, med fokus på samarbejde og vidensdeling i et landskab af komplekse systemer og processer.
Samtidig prioriterer vi det gode kollegaskab og gør gerne lidt ekstra for at styrke det sociale sammenhold. Du får arbejdssted i Ballerup med mulighed for hybridarbejde et par dage om ugen. Herudover skal du forvente rejseaktivitet til vores hovedkontor i Fredericia 1-2 gange om måneden.
Du udvikler, driver og binder løsninger sammen på tværs
Du får en central rolle i at understøtte og sikre stabile løsninger til forretningen. Sammen med resten af teamet, bliver du bindeled mellem forretningen og andre interne it-teams.
Dine opgaver bliver blandt andet at:
- drifte og udvikle eksisterende og nye .NET-løsninger
- automatisere processer og forbedre arbejdsgange
- indgå i dialog med brugere og forretningsinteressenter om behov, ændringer og incidents
- samarbejde med leverandører om drift og udvikling af løsninger
- samarbejde tæt med Product Owner, arkitekter og øvrige teammedlemmer
”Vi tager ansvar for løsningerne sammen, og vi arbejder tæt sammen i teamet på tværs af opgaver og kompetencer. Du får mulighed for både at arbejde med tekniske løsninger og være tæt på forretningen,” udtaler Chief Product Owner, Anne Sofie Knæsted Sørensen.
Efter 6-12 måneder har du skabt overblik og tager ansvar for løsningerne
Når du er kommet godt ind i jobbet, forventer vi, at du:
- har opbygget forståelse for gasforretningen og teamets løsninger
- tager ansvar for drift og videreudvikling af centrale systemer
- bidrager aktivt til samarbejdet med forretningen og andre it-teams
- er med til at sikre stabile og gennemskuelige løsninger i systemlandskabet
Du har erfaring med .NET og trives i tæt samarbejde med andre
Vi forestiller os, at du har omkring 3 års erfaring som .NET-udvikler og trives i et job, hvor du arbejder med både drift, udvikling og dialog med forretningen.
Vi lægger vægt på, at du:
- har udviklet løsninger indenfor .NET
- kender til Blazor eller lignende frontend-teknologi
- har arbejdet med Azure og har kendskab til CI og CD
- har kendskab til SQL
- kender agile arbejdsmetoder
- trives med både drifts- og udviklingsopgaver
Som person tager du ansvar for dine opgaver og følger dem til dørs. Du er nysgerrig på nye måder at arbejde på og kommer med konstruktive forslag til forbedringer til både arbejdsgange og løsninger. Du bidrager aktivt til samarbejdet – både fagligt og socialt.
Vil du være med til at gøre en forskel sammen med os?
Så ser vi frem til at modtage dit CV og ansøgning senest 26. juli. Vi holder 1. samtaler online
5. og 7. august, og 2. samtaler i Ballerup den 14. august.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Anne Sofie Knæsted Sørensen på tlf. +45 5215 9737.
Vær opmærksom på, at Anne Sofie holder ferie i ugerne 27 t.o.m. 30, hvor opkald derfor ikke vil blive besvaret.
Særlige forhold: Da Energinet løser samfundskritiske opgaver, udfører vi baggrundstjek forud for ansættelsen. Det er en forudsætning for ansættelse, at dit baggrundstjek er forenelig med ansættelse i Energinet. Baggrundtjekket gennemføres desuden én gang årligt.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik.
Du bliver en del af Tech & Innovation, der understøtter hele Energinet inden for innovation, digitalisering, IT-udvikling og -drift. Som strategisk partner arbejder vi på tværs af hele Energinet for at levere innovation og teknologiske løsninger, der støtter Energinets kerneopgave med at forsyne samfundet med el og gas. Tech og Innovation er organiseret efter agile principper, hvor teams samarbejder effektivt for at skabe de mest effektive løsninger for Energinet.
Arbejdssted Ballerup
Kontakt Anne Sofie Knæsted Sørensen Agile People Leader
+45 5215 9737