Servicecentermedarbejder - 13 timer pr. uge
Q-Park Operations Denmark A/S
Hos Q-Park stræber vi efter at skabe enestående kundeoplevelser og søger derfor en selvstændig og serviceminded person som dig, der brænder for at levere fremragende service, når vores kunder har behov for hjælp med deres parkering.
Vi tilbyder en spændende stilling på 13 timer om ugen med følgende vagtplan:
Ulige uger:
Torsdag kl. 16:00 – 23:00
Fredag kl. 15:00 – 21:00
Lige uger:
Lørdag kl. 10:00 – 17:30
Søndag kl. 07:00 – 15:00
Der er mulighed for at tage ekstra vagter på alle tider af døgnet ved f.eks. ferie og sygdom.
Om jobbet:
Du vil blive en del af et dynamisk team på cirka 16 kollegaer. I jobbet besvarer du mails, telefon- og intercom-opkald fra kunder, der parkerer i vores parkeringshuse. Hver dag byder på nye udfordringer, da kundernes behov varierer. Du håndterer ikke henvendelser om parkeringsafgifter, da dette klares af en anden afdeling. Udover kundeservice, vil du også tage dig af diverse administrative opgaver og arbejde med forskellige IT-systemer. På hverdage frem til kl. 16:00 vil du møde kolleger fra forskellige afdelinger på kontoret.
Om dig:
Vi søger en fleksibel teamplayer, der kan yde en ekstra indsats i ferieperioder og ved sygdom. Erfaring fra en lignende stilling er ikke nødvendig, men vi forventer, at du:
- Er serviceminded, kan lide at tale i telefon og smiler igennem røret
- Er imødekommende og formår at sætte dig i kundens sted
- Er løsningsorienteret, ansvarlig og kan lide at arbejde i et højt tempo
- Taler og skriver dansk flydende
- Behersker engelsk på et professionelt niveau, da vi ofte har henvendelser fra udenlandske kunder
- Har nemt ved at lære nye IT-systemer, da vi arbejder i over 20 forskellige systemer
Hvad vi tilbyder
I Servicecenteret har vi et rigtig godt kollegialt sammenhold. Vi har mennesket i fokus og bestræber os hver dag på at skabe en bedre hverdag for os selv og vores kunder, ved at være smilende og hjælpsomme. Vi bakker hinanden op og løfter i flok og der er derfor plads til at være lige præcis den, du er. Vi sikrer, at du får den nødvendige oplæring, så du føler dig både tryg og kompetent i rollen. Oplæringen foregår på hverdage i dagtimerne mellem 9:00-15:00.
Du vil arbejde i et semiåbent kontorlandskab med cirka 50 kollegaer fra forskellige afdelinger, hvilket giver en dynamisk og inspirerende arbejdsplads. Vi har en god stemning, moderne kontorfaciliteter, og tilbyder frugt samt attraktive medarbejderrabatter, bl.a. på parkering.
Om lønnen
Der er tale om en fast timeløn + tillæg for aften- og weekendarbejde:
- 162,00 kr. i timen
- 28,00 kr. i aftentillæg for timer på hverdage efter kl. 18.00
- 43,08 kr. i weekendtillæg fra lørdag kl. 07.00 og hele søndagen
Ud over løn og tillæg får du 12,50% af ovenstående løndele i feriepenge, som du kan hæve via FerieKonto.
Søg stilling
Ved at trykke på "Send ansøgning", udfylde spørgeskemaet og vedhæfte en motiveret ansøgning samt dit CV. Vi afholder samtaler løbende, og jobopslaget tages ned, når den rette kandidat er fundet.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte kundechef Ksenia Poulina på mail: [email protected].
Vi glæder os til at høre fra dig!