Assisterende tilbudsleder/kalkulatør

DS Stålkonstruktion A/S

Hos DS Stålkonstruktion søger vi en assisterende tilbudsleder, der vil være med til at sikre stærke og konkurrencedygtige tilbud på større projekter.


Stillingen er for dig, der har en teknisk baggrund – enten nyuddannet eller med lidt erfaring – og som ønsker at arbejde målrettet med kalkulation og tilbudsgivning. Du får en solid oplæring og bliver en del af et erfarent team, der prioriterer sparring og udvikling.


Du indgår i et team på 9 kolleger og arbejder tæt sammen med tilbudslederen i det daglige. Vi arbejder med større projekter inden for logistikhaller, datacentre og produktionsfaciliteter, hvor kvalitet, overblik og samarbejde er afgørende for at lykkes.


Dine arbejdsopgaver

Du bliver en del af tilbudsprocessen og får ansvar for at levere solide og gennemarbejdede beregninger.


Dine primære opgaver bliver at:

  • Udarbejde kalkulationer og tilbudsmateriale i tæt samarbejde med tilbudslederen
  • Gennemgå tegninger og udbudsmateriale samt udtage mængder
  • Identificere risici og usikkerheder i projekterne
  • Indhente og koordinere input fra kunder, samarbejdspartnere og underleverandører
  • Sikre at tilbud afleveres korrekt og til tiden
  • Bidrage til overdragelse af vundne projekter til projektorganisationen


Din profil

Du har en teknisk forståelse og trives med at arbejde struktureret og analytisk.


Vi forestiller os, at du:

  • Har en baggrund som bygningskonstruktør, byggetekniker eller lignende
  • Arbejder systematisk og har styr på detaljen uden at miste overblikket
  • Er nysgerrig og motiveret for at lære tilbuds- og kalkulationsarbejdet i dybden
  • Trives i et miljø med mange samarbejdsflader
  • Har gode IT-kompetencer, særligt i Excel


Det får du hos os

  • En central rolle med ansvar for at skabe solide og konkurrencedygtige tilbud på større projekter
  • Grundig oplæring og tæt sparring med erfarne kolleger
  • Et stærkt fagligt miljø med fokus på kvalitet og samarbejde


Hvis du har blik for detaljen og præcise beregninger – og motiveres af, at dine bidrag skaber stor værdi – så vil du trives hos os og få gode læringsmuligheder.

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.