ERP-medarbejder, Business Central

NGI A/S

Vil du være med til at drive og udvikle vores ERP-system i en international produktionsvirksomhed? Hos NGI A/S søger vi en ERP-medarbejder med erfaring fra Business Central, som trives med både at understøtte den daglige drift og bidrage til automatiseringer, optimeringer og integrationer.


Om stillingen

Som vores nye ERP-medarbejder bliver du en central brik i at sikre, at vores BC understøtter organisationen optimalt – både i dag og i fremtiden. Du får en mangesidig rolle, hvor du arbejder tæt sammen med både forretningen og IT-teamet om at identificere behov, udvikle løsninger og sikre stabil drift.


Din arbejdsdag vil indeholde en balance mellem:

  • Forretningssamarbejde: Dialog med afdelinger som produktion, indkøb, salg og økonomi om deres behov og udfordringer
  • Daglig drift og support: Brugerhenvendelser, fejlretning, konfigurationer og vedligeholdelse
  • Udviklingsinitiativer: Automatiseringer, procesoptimeringer, nye integrationer og funktionalitetsudvidelser


Vi leder efter en person, der kan se helheden, forstår forretningen og samtidig har den tekniske snilde til at omsætte behov til konkrete løsninger i Business Central.


Din profil

Vi søger en person med solid erfaring fra ERP-systemer og en god forståelse for, hvordan produktion, lager og økonomi hænger sammen. 


Erfaring og kompetencer

  • 3+ års erfaring med Microsoft Dynamics Business Central
  • Erfaring fra en produktionsvirksomhed – du kender til produktionsstyring, planlægning, styklister, ruter, lager og indkøb
  • Erfaring med konfiguration, tilpasning og support af Business Central
  • Kendskab til integrationer 


Vi tilbyder

Hos NGI A/S bliver du en del af et dynamisk og internationalt miljø, hvor vi værdsætter faglighed, samarbejde og innovation. Du får mulighed for at sætte dit præg på vores ERP-platform og være med til at understøtte vores fortsatte vækst.


Konkret tilbyder vi:

  • En central rolle i en vækstvirksomhed med global rækkevidde
  • Varierede opgaver med balance mellem udvikling, drift og forretningssamarbejde
  • Et engageret IT-team og gode muligheder for faglig sparring
  • Gode vilkår: Pensionsordning, sundhedsforsikring, kantineordning og sociale arrangementer
  • Et uformelt og professionelt arbejdsmiljø med korte beslutningsveje


Hvordan kommer du videre?

Hvis du gerne vil blive en del af NGI, bedes du ansøge via linket på vores hjemmeside.

Hvis du har spørgsmål til den ledige stilling, er du meget velkommen til at kontakte Christian Koefoed, IT Manager på +45 51 39 11 01.


Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.