Vi har fået øje på dig, så skynd dig at søg en fantastisk stilling som sygeplejerske i øjenafdelingen i Næstved.
Region Sjælland
Brænder du for øjensygepleje, og motiveres du af at gøre en reel forskel for patienter hver dag? Så er det måske dig, vi søger til vores øjenafdeling.
Vi søger en engageret sygeplejerske til en fast stilling på 37 timer ugentligt. Hos os bliver du en del af et fagligt stærkt og imødekommende team, hvor patientkontakt, kvalitet og samarbejde er i centrum.
Om stillingen
Du vil i første omgang blive tilknyttet vores injektionsstuer, hvor du hjælper med patientforløb og behandlinger. Efter sommerferien vil du blive oplært i ambulatoriet, så du gradvist får en bredere funktion i afdelingen.
Stillingen er primært i dagstid med enkelte lørdagsvagter.
Vi søger dig, som:
- Har autorisation som sygeplejerske
- Er nysgerrig på øjenspecialet og har lyst til at lære mere
- Trives med patientkontakt og ønsker at gøre en forskel
- Arbejder selvstændigt og samtidig er en god holdspiller
- Sætter pris på struktur og et godt samarbejdsmiljø
- Har erfaring fra øjenområdet – eller lyst til at få det
Vi tilbyder:
- Grundig oplæring og mulighed for faglig udvikling
- Et specialiseret og spændende arbejdsområde
- Dygtige og hjælpsomme kolleger
- En arbejdsplads med fokus på kvalitet, trivsel og samarbejde
- Primært arbejde i dagstid
- En spændende arbejdsplads i Næstved og en endnu mere spændende flytning til Køge i 2028, hvor øjenafdelingen endelig bliver samlet
Seneste ansøgningsfrist d. 14/6. Jobsamtaler d. 22/6 og 23/7. Ansættelse 1/8, men mulighed for opstart før.