Kontorassistent til salgsadministration

Ejner Hessel A/S

Om Ejner Hessel A/S

Det familieejede Ejner Hessel A/S, der har hovedkontor i Brande, er en af Danmarks største bilforhandlere med salg til både erhvervskunder og private. Selskabet er autoriseret forhandler og serviceværksted for bilmærkerne Mercedes-Benz, XPENG, Renault, Dacia, Ford og Smart. Selskabet blev etableret i 1968, og har gennem årene ekspanderet i både Jylland og på Sjælland og er i dag landsdækkende. Desuden ejer Ejner Hessel-koncernen også Skandinaviens største brugtbilscenter, Mercedes-Benz Starmark i Vejle. Ejner Hessel-koncernen beskæftiger i dag over 1.900 medarbejdere og omsatte i 2024 for 9,9 mia. kr.


Kontorassistent til salgsadministration


Vi søger en kontorassistent til vores salgsadministration og hovedsæde i Brande – med tiltrædelse snarest muligt. Måske arbejder du som kontorassistent i dag og er klar til en ny spændende udfordring hos en af Danmarks største bilforhandlere?

Vi kan tilbyde dig et aktivt kontorjob med en stor kollegial berøringsflade – både lokalt i Brande, men også med dine 2.000 kolleger i vores 37 afdelinger rundt om i landet. Du bliver en del af vores salgsadministration, som varetager alle de bogholderimæssige opgaver i forbindelse med salg af nye og brugte biler. Hovedparten af det administrative arbejde udspringer fra denne afdeling.

Vi søger en kollega, som trives med fleksible arbejdstider og har mulighed for at arbejde til kl. 17.30 et par dage om ugen, hvor salgsafdelingerne rundt i koncernen fortsat har åbent. Til gengæld vil der være mulighed for kortere arbejdsdage på andre ugedage eller eksempelvis en 4-dages arbejdsuge med fri fredag. Sammen finder vi den løsning, der passer bedst til både dig og teamet.

Dine kommende arbejdsopgaver bliver blandt andet:

  • Oprettelse af nye og brugte biler.
  • Bogføring af leverandørfakturaer.
  • Udfakturering af solgte biler.
  • Debitorbogholderi for salgsafdelingen.
  • Indregistrering, afmelding og omregning af solgte biler i Motorregistret.
  • Afstemning af statusposter i bogholderiet.
  • Løbende dialog med vores salgskonsulenter i de øvrige afdelinger.
  • Forefaldende kontorarbejde.

Du har formentlig erfaring fra lignende stillinger, og brancheerfaring vil være en fordel. Har du erfaring fra bilbranchen, er det ligeledes et plus – dog ikke et krav.

Som person er du grundig og detaljeorienteret i din opgaveløsning. Du har gode kommunikative evner og er meget fortrolig med anvendelsen af Microsoft Excel. Derudover trives du med at være en del af et team, hvor fleksibilitet og samarbejde er vigtigt i hverdagen.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Kategori Administration
Arbejdssted Brande


Kontakt

Heidi Lundstrøm Kontorassistent 72116180

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.