I Vildmarken er du aldrig alene - optimistiske og udadvendte pædagoger søges
Hvidovre Kommune
Vi søger to pædagoger til vores dejlige vuggestue.
Tag din pædagogmakker med i Vildmarken. Hvis du og din makker har lyst til at arbejde i samme team? Vi har gode erfaringer med ansættelser af pædagogpar, og vi glæder os til at tage imod jer begge.
Om Vildmarken
Vildmarken er en stor daginstitution beliggende tæt ved Avedøre station. Vi består af tre små hyggelige huse, med egne fantastiske udearealer. Hvert hus er uafhængigt af hinanden, og du bliver en del af et hus med ca. 16 kollegaer og nærmeste leder, som er til stede fysisk i hverdagen.
Vi er certificeret som Grønne Spirer og Marte-Meo, som du vil få grundig introduktion til.
Din rolle
Som pædagog i Vildmarken får du en central rolle i at støtte børn og deres familier gennem dialog og pædagogisk støtte. Hos os får du stor indflydelse på hverdagens indhold og udviklingen af pædagogikken. Vi forventer, at du tager ejerskab og deltager aktivt i fællesskabet
I tæt samarbejde med dine kollegaer får du frihed og medansvar for, hvordan hverdagen tilrettelægges. Vi lægger vægt på faglig refleksion, engagement og et stærkt kollegialt fællesskab.
Vi tilbyder
- Ledelse tæt på i hverdagen ude blandt forældre, pædagoger og børn
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
- Et inkluderende og støttende arbejdsmiljø
- Sociale arrangementer i personalegruppen
- Og ja - god kaffe!
Du og din makker er velkommen til at ringe til leder, Jonas Bjørch på tlf. 2544 9240, for at se vores skønne huse, og mærke stemningen, før du beslutter dig for at søge.
Find os på instagram: vildmarkenab_hvidovre
Ansættelse iht. gældende overenskomst med Bupl.
Ansøgningsfrist den 18. juni 2026
Vi ser frem til at høre fra dig!