Salgsassistent med udvidet ansvar til Hjørring

Pilgrim a/s

ER DU PILGRIMS NYE SALGSASSISTENT TIL VORES BUTIK I METROPOL I HJØRRING? OG HAR DU DERUDOVER LYST TIL AT HAVE ANSVAR FOR MERCHANDISING PÅ FÆRGER I NORDJYLLAND?

Hos Pilgrim søger vi en fleksibel, serviceminded og ansvarlig salgsassistent til vores butik i Hjørring på 10-15 timer om ugen. Derudover vil du få ansvaret for merchandising på færger i Nordjylland (Hirtshals og Frederikshavn) svarende til ca. 10-20 timer om måneden. Du bliver Pilgrims brand ambassadør ude på færgerne, hvor du bl.a. skal sikre et godt samarbejde, tilrette salgsområde, bestille varer, opsætte nye kollektioner samt dele salgstips og Pilgrims storytelling.

Vi leder efter dig, der:

  • Er minimum 18 år
  • Er smilende, udadvendt og har en god energi
  • Er modeinteresseret og elsker smykker
  • Er serviceminded og loyal
  • Taler flydende dansk og gerne engelsk
  • Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar

Vi ser gerne, at:

  • Du leverer et højt serviceniveau med kunden i fokus
  • Du er en dygtig sælger, der altid gør sig umage
  • Du kan bevare overblikket i travle situationer
  • Du har erfaring med kundeservice eller butik (ikke et krav)
  • Du er klar på at arbejde i både hverdage og weekender
  • Du har bil (eller adgang til bil)

Dine primære opgaver vil bestå i at:

  • Yde en åben, imødekommende og venlig service overfor alle vores kunder
  • Skyde huller i ørerne
  • Sikre at butikken altid fremstår flot og inspirerende
  • Betjene kunder samt hjælpe dem med at finde de rette smykker
  • Besøge færgerne, herunder sikre en stærk Pilgrim repræsentation og storytelling, samt opfyldning og bestilling af varer fra sortiment

Som timeansat salgsassistent bliver du en del af en spændende og kreativ arbejdsplads, hvor du får rig mulighed for at udvikle både faglige og personlige kompetencer. Du vil blive en del af et team af dygtige, modeinteresserede salgsassistenter, som alle brænder for salg og glade kunder. Og derudover har vi virkelig gode personalefordele.

Lyder det som noget for dig?

Send din ansøgning og dit CV så hurtigt som muligt. Vi afholder samtaler løbende og forbeholder os retten til at tage stillingsopslaget ned, når vi har fundet den rette kandidat.

Alle ansøgninger behandles fortroligt.

Ansættelsesstart: Juni

VI GLÆDER OS TIL AT HØRE FRA DIG.


Pilgrim er et dansk smykkebrand, der står stærkt på den internationale modescene. Pilgrim har over 40 års erfaring med håndlavede smykker og har på verdensplan mere end 300 engagerede medarbejdere. Vi tror på styrken i forskellighed og ønsker at skabe en arbejdsplads, hvor diversitet og inklusion er en naturlig del af kulturen, og hvor du er velkommen, uanset hvem du er.

Ansøgningsfrist:

Snarest muligt

Ansættelsesdato:

Snarest muligt

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.