Finance Assistant
Novicell
Bliv en del af holdet
Vi søger en Finance Assistant til et stærkt og velfungerende team hos Novicell, her bliver du en vigtig del af holdet, med en tæt kontakt med virksomhedens ansatte og ledere, samt vores kunder. Stillingen indebærer både en høj grad af fleksibilitet, egne ansvarsområder og teamområder.
Dine primære ansvarsområder vil være:
- Ansvarlig for debitorer på tværs af koncernens 3 lande; Danmark, UK og Spanien
- Bogføring samt fakturering af et af vores udenlandske selskaber, herunder indberetning af moms samt kontakt med eksternt lønbureau
- Bidrage til afstemninger og rapportering i forbindelse med månedsluk, årsafslutning samt revision
- Bidrage til den videre udvikling af finansfunktionen både i form af løbende optimeringer og digitalisering
Dine faglige og personlige kvalifikationer:
- Du har en relevant uddannelsesbaggrund som bogholder, kontoruddannet eller indenfor regnskab
- Erfaring fra en lignende rolle er en fordel, men ikke et krav
- Du arbejder systematisk og ansvarsbevidst samt trives med at have egne faste ansvarsområder, samtidig ønsker du at være en del af et team og løfte i flok
Vi er en førende digital konsulentvirksomhed, der hjælper virksomheder med at realisere deres digitale potentiale. Vi kombinerer teknisk ekspertise med kreativ innovation for at levere skræddersyede løsninger til vores kunder. Vores mangfoldige team af specialister arbejder sammen med ét mål for øje: at skabe enestående resultater og udfordre grænserne for digital udvikling.
Novicells motto, "Flink & Flittig”, indkapsler vores kerneværdier, hvor vi værdsætter ordentlighed og samarbejde. Hos os har de traditionelle, lange medarbejderhåndbøger og regler måtte vige pladsen for en kultur baseret på åben dialog og fælles ansvar. Vi tror på, at arbejdsglæde er nøglen til medarbejdertilfredshed, motivation, kreativitet og stærke teamrelationer. Her hos Novicell er det vores mål, at sjov og glæde skal være en naturlig del af hver arbejdsdag! Det betyder, at du i Novicell vil opleve:
- En uhøjtidelig organisation med store personlige frihedsgrader
- Et dedikeret fokus på faglighed og videreudvikling
- Et kreativt og inspirerende miljø, hvor du får mulighed for at præge firmaets fortsatte udvikling
- God frokostordning med egen kantine og kok
- En stærk social kultur med mange aktiviteter og events, fx en cykelklub, LAN-aftener og keramikklub
- Muligheden for et tæt samarbejde med nogle af landets dygtigste specialister indenfor forretningsmæssig digitalisering
- Branchens flinkeste og flittigste kollegaer!
- Du vil referere til Head of Finance Christian Bille Sepstrup Schøning, og du er altid velkommen til at kontakte ham på mail: [email protected], hvis du har spørgsmål.
- Vi behandler ansøgninger løbende og lukker processen når den rigtige kandidat er fundet. Vi glæder os til at modtage dit CV og din ansøgning. Ræk ud til os i dag, hvis du har spørgsmål. Vi vil med glæde tage en snak om dine karrieremuligheder hos Novicell.