Er du administrativ anlagt, har struktur, overblik og godt humør? Vi søger en administrativ trainee til vores erhvervscenter i Kolding
EDC Poul Erik Bech
Du skal have flair for administration og ønske at lære denne del af en ejendomshandel, derudover skal du også have ambitionerne og viljen til at gøre en forskel for dine kollegaer og vores kunder.
Vi tilbyder
Vi kan tilbyde en spændende hverdag i mæglerbranchen med mange forskellige udfordringer, som matcher dine forventninger om at lære noget nyt. I hele dit oplæringsforløb vil du have ikke kun én men et helt team af kompetente og erfarne sagskoordinatorer ved siden af dig. Efter endt traineeperiode er planen at du overgår til en ansættelse som sagskoordinator.
Hos os lægger vi stor vægt på, at vores hverdag i butikken skal være god, og en hverdag hvor vi alle bidrager og bliver hørt. Vi bruger meget humor i dagligdagen og der er kort vej til et grin. Med faglighed og ordentlighed kommer vi langt, og vores overbevisning er, at arbejdsdagen bliver bedre og nemmere med god sparring og fleksibilitet fra alle sider.
Vi har til huse i flotte lokaler for enden af gågaden i Kolding, hvor vi deler lokaler med EDC’s boligbutik i Kolding, så det er et hus med liv og fart på hverdagen
Trainee forløbet
Vi tilrettelægger et struktureret toårigt forløb med udgangspunkt i dine individuelle behov. Du vil løbende deltage i relevante faglige og personlige udviklingskurser.
Din profil
Uddannelsesmæssigt er det en fordel, at du er Finansbachelor, Finansøkonom, Serviceøkonom eller Markedsføringsøkonom, men vi modtager også meget gerne ansøgninger fra profiler med administrativ erfaring fra anden branche. Du kan lide at have travlt og formår at holde mange bolde i luften, også i forskellige størrelser.
Som person er du frisk, kundeminded og har gode samarbejdsevner. Du brænder for at vise, hvad du kan, og er ikke bange for at smøge ærmerne op.
Fondsejet virksomhed
EDC Poul Erik Bech er for størstedelens vedkommende ejet af en almennyttig fond. Via
overskuddet fra mæglervirksomheden støtter Poul Erik Bech Fonden primært foreninger, der gør en forskel for udsatte børn. Vores ønske er at være en aktiv bidragsyder til det lokalsamfund, som vi er en del af. Læs mere om fonden på www.poulerikbechfonden.dk
Din ansøgning
Din ansøgning bedes sendt til os via 'Søg stillingen', som du finder her på siden. Din ansøgning vil naturligvis blive behandlet fortroligt. Du er også meget velkommen til at kontakte vores HR & Recruiting Manager, Mette Hvilsom Forsbøl på mobil 2444 1808.
A nsøgningsfrist: Du kan søge stillingen, så længe den er at finde på nettet. Vi har således ikke traditionelle ansøgningsfrister, men nedtager stillingen fra nettet, når den er besat.