Centersygeplejerske til Distrikt Vintersbølle - #402853

Vordingborg Kommune


Dato: for 1 uge siden
By: Vordingborg, Region Sjælland
Kontrakttype: Fuld tid

Nu har du chancen for at blive en del af et godt og givende team af sygeplejersker ved distrikt Vintersbølle i Vordingborg Kommune.

Stillingen som centersygeplejerske er på fuld tid (37 timer), men at det endelige timetal aftales efter ansøgers ønske og som udgangspunkt weekendfri. 

Da du bliver en del af et større sygeplejersketeam, vil der dog forekomme enkelte helligdage. (2-3 om året). Der kan ligeledes forekomme enkelte weekender i forbindelse med afvikling af ferier, hvor du også vil skulle løse sygeplejerskeopgaver som udekørende sygeplejerske.

Stillingen ønskes besat snarest muligt eller senest pr. 1. juli 2024.

Som centersygeplejerske vil du blive tilknyttet Æblehaven.

Teamet har tilknyttet en stab af fagligt engagerede, hjælpsomme, dygtige, omsorgsfulde og humoristiske social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og ufaglærte, samt yderligere en centersygeplejerske. 

Teamet yder pleje- og omsorg til 50 plejehjemsbeboere fordelt i 2 etager med henholdsvis 25 borgere på hver etage´.

Desuden vil der være et tæt samarbejde med centersygeplejersken som har sine daglige opgaver i team 4-6, som yder pleje- og omsorgsopgaver til 30 plejehjemsborgere.

Vi tilbyder

  • En spændende og dynamisk arbejdsplads, hvor borgerinddragelse og pårørendesamarbejde vægtes højt.
  • Tæt samarbejde og udviklende sparring med de to øvrige centersygeplejersker, den koordinerende sygeplejerske og de udekørende sygeplejersker.
  • Tæt og udviklende samarbejde med plejehjemslæger, der kommer på plejehjemmet hv. 14. dag og med Vordingborg Kommunes tværgående specialister som fx sårsygeplejerske, palliationssygeplejerske, demenskoordinatorer osv.
  • Et selvstændigt job med stor indflydelse på den daglige planlægning.
  • En ledelse, der vægter den enkeltes arbejdsmiljø højt og hvor den daglige dialog er i fokus.
  • God introduktion, med udgangspunkt i dine kompetencer i tæt samarbejde med den koordinerende sygeplejerske.
  • Stor mulighed for indflydelse på egen arbejdsdag.

Vi ønsker

  • At du er uddannet sygeplejerske, gerne med nogle års erfaring
  • At du har flair for brug af IT i den daglige opgaveløsning
  • At du er i besiddelse af modenhed og kan arbejde selvstændigt
  • At du er sparringspartner til vores dygtige SOSU-assistenter og SOSU-hjælpere.
  • At du arbejder rehabiliterende i alle daglige opgaver
  • At du kan lide arbejdet med en bred borgergruppe og har øje for ressourcerne hos den enkelte samt dennes familie.
  • At du har kørekort

Hvem er vi?:
Distrikt Vintersbølle har udgangspunkt i et skønt beliggende plejecenter i Nyråd, omgivet af skov, strand og vand. Plejecentret rummer 80 beboere.

Til plejecentret hører et stort aktivitetscenter med café, der danner rammen om et væld af forskelligartede aktiviteter for beboerne på plejecentret, såvel som for borgerne ude i distriktet.

Vi er et arealmæssigt stort distrikt, da vi dækker Nyråd/ Bakkebølle, Ørslev og Svinø.
Personalegruppen består af ca. 130 medarbejdere inkl. afløsere, heraf er de 9 sygeplejersker (1 koordinerende sygeplejerske, 5 udekørende og 3 centersygeplejersker).

Her kan du læse mere om plejecentrene og distrikterne i Vordingborg Kommune: Plejecentre, handicap- og ældreboliger, botilbud og aflastning - Vordingborg Kommune

Her kan du finde oplysninger om Distrikt Vintersbølle: https://vordingborg.dk/vintersboelle
Vi arbejder ud fra Vordingborg Kommunes værdier som er: Dialog, udvikling og synlighed.
 

Ansøgningsfrist: tirsdag 21. maj 2024, samtaler afholdes: mandag d. 27. maj 2024. 

Hvis du er interesseret i stillingen, men forhindret i at komme til samtale d. 27 maj, så anfør det gerne i ansøgningen, så vi kan finde en anden dag.

Kontakt gerne assisterende distriktsleder Gitte Wennicke, mobil  29 27 44 32 for supplerende oplysninger.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=2e149027)
Send et CV

Lignende job

Sjældent udbudt stilling i demensdaghjemmet Egely

Vordingborg Kommune, Vordingborg, Region Sjælland
for 1 uge siden
Kunne du tænke dig et job, hvor du er med til at give vores brugere en dejlig hverdag og hvor kontinuitet og hyggeligt samvær skaber rammerne for den gode dag.Velkommen tilEgely er en del af Distrikt Solhøj. Vi ligger i centrum af Vordingborg by.Vi er et mindre daghjem for borgere med demens og har plads til 6 brugere. Borgerne har...

Pædagoger søges til autismeområdet aktivitetshus, Paletten

Vordingborg Kommune, Vordingborg, Region Sjælland
for 2 uger siden
Center for Psykiatri og Handicap – Autismeområdet søger to faglige stærke og uddannet pædagoger med autismespecifik viden, som har lyst og interesse til at skabe en motiverede og spændende hverdag for vores borgere.Om dig:Du kan arbejde struktureret og kan med ansvarlighed og selvstændighed navigere i en hverdag med spændende udfordringer og aktiviteter i samvær med vores borgere såvel ude som inde...

Kontrakt- og licensmanager med erfaring i GDPR og databehandleraftaler søges til Vordingborg Kommunes Stab for Politik, Jura og Administration

Vordingborg Kommune, Vordingborg, Region Sjælland
for 3 uger siden
Vi søger en medarbejder med juridiske kompetencer og erfaring indenfor aftaleindgåelse, IT-kontrakter, licensstyring og persondatabeskyttelse.Roller og opgaverI stillingen skal du indgå i kommunens arbejde med styring af IT-kontrakter og leverandører, samt køb af licenser og efterfølgende licensstyring. Du skal også vedligeholde kommunens it-systemoverblik i KITOS, samt indgå- og føre tilsyn med databehandleraftaler og sikre overholdelse af reglerne i databeskyttelsesforordningen og...