Sygeplejerske til Nyremedicinsk afdeling Y1 - #401205

Odense Universitets Hospital


Dato: for 1 uge siden
By: Odense, Region Syddanmark
Kontrakttype: Fuld tid
Nyremedicinsk sengeafdeling Y1

Vi søger en ny kollega og vil virkelig gerne møde dig til en snak, om du kunne passe ind hos os, på en god arbejdsplads, i det fedeste speciale med de sødeste patienter!

Stillingen er egentlig pr. 12. august 2024, for ikke at skulle starte op i sommerferien, men lad os snakke om det, hvis det kunne passe dig bedre at starte før eller efter.



Og hvem er vi så? Vi er Nyremedicinsk afd. Y1, og vi består af en sengeafdeling normeret til 13 patienter og et ambulatorium med dagshospitalsfunktion.

Vi varetager pleje og behandling af nyremedicinske patienter i alle facetter af deres forløb og liv, og yder både medicinsk, kirurgisk og semi-intensiv sygepleje. Transplantation af både børn og voksne, er en af afdelingens kerneopgaver og vi er meget stolte af, at Dagens Medicin flere gange har kåret os som de bedste i Danmark til nyretransplantationer – senest i år.

Vores patienter kontakter os direkte i forbindelse med sygdom, hvorfor vi ofte modtager både akutte og elektive patienter direkte i afdelingen udenom FAM. Dette er blandt meget andet med til at styrke vores stærke, tværfaglige samarbejde og det gør, at vi kender vores kroniske patienter rigtigt godt.

Ud over en stærk gruppe af sygeplejersker og social-og sundhedsassistenter, med alt lige fra helt nyuddannede til 40-års jubilarer, har vi i afdelingen også en klinisk sygeplejespecialist, som bistår udviklingen af sygeplejen, teoretisk som praktisk. Derudover har vi mange uddannelsessøgende fra flere forskellige uddannelser.

Til dig, tilbyder vi 8 ugers tæt introduktion til afdelingen og specialet (er du nyuddannet tilbyder vi 12 uger), hvor der undervejs vil være supervisions samtaler. Du vil ligeledes modtage oplæring i et transplantationsforløb og undervisning i varetagelse af peritonal dialyse. Du tilknyttes en mentor og læres op ved hjælp af digitale kompetencekort i MySkills.



Vi ved godt, at vores speciale er stort og svært, og vi forventer bestemt ikke at du ved en hel masse om nefrologi inden du starter – det skal vi nok lære dig. Hvis bare du har mod på at lære nyt, deltage aktivt i at bevare den gode tone og det gode samarbejde, og vigtigst af alt, formår at sætte patienten først i handling og holdning, så skal du nok få det godt her hos os!

Vi tilrettelægger arbejdstiden via Altiplan/Hosinfo og du får dermed stor indflydelse på egen vagtplan. Arbejdstiden er 37t/uge, kun med virke i sengeafdelingen. Vi søger en kollega som fortrinsvis vil arbejde dagvagter samt nattevagter, ren nattevagt er også en mulighed. Du vil komme i et fast weekendrul med weekendarbejde hver 3. weekend.



Yderligere information.

Ring til oversygeplejerske Josephine Helbo 30 58 03 52 eller klinisk specialist Jette Lunderskov 29 12 48 41, hvis du har uddybende spørgsmål eller hvis du har lyst til at besøge os i afdelingen forud for ansøgning.



Ansøgningen skal sendes elektronisk via link. Ansættelse er betinget af tilfredsstillende børneattest og autorisation. Du kan sagtens søge før du har dit autorisationsbevis.

Ansøgningsfrist for stillingen er torsdag d. 23/5-2024

Samtaler afholdes i løbet af tirsdag d. 28/5-2024 mellem kl. 8-15 samt torsdag d. 30/5-2024 mellem kl. 08-15 – hvis tidspunktet er en udfordring, hører vi gerne fra dig og kigger sammen på en løsning.

Send et CV

Lignende job

Butikschef ONLY & SONS Rosengårdscenteret

ONLY BRAND HOUSE, Odense, Region Syddanmark
for 1 dag siden
Til vores ONLY & SONS-butik i Rosengårdscenteret søger vi en udadvendt og ansvarsfuld butikschef.Vil du stå i spidsen for vores ONLY & SONS butik i Rosengårdscenteret? Vil du med på den vildeste vækstrejse og være en vigtig nøgleperson på vores danske marked? Så er du måske vores nye butikschef for vores flotte herretøjsbutik i Rosengårdscenteret!I ONLY & SONS ved vi,...

Respiratorisk medarbejder søges til et søskendepar i Give

ACTIVCARE A/S, Odense, Region Syddanmark
for 6 dage siden
Vi søger dig, som brænder efter at have et meningsfyldt arbejde, hvor du har ansvaret for den respiratoriske overvågning hos et søskendepar, som er i maskebehandling. Begge søskende har 1 respiratorisk hjælper hver. Vi søger til en pige på 13 år, som har behov for overvågning i nattetimerne. Erfaring som handicaphjælper er et plus, men ikke et krav. Da du...

Team Koordinator eller specialkonsulent til Kontrolenheden mod social dumping

Odense Kommune, Odense, Region Syddanmark
for 6 dage siden
Har du en juridisk baggrund og erfaring med at analysere dokumentation og kontrakter?Odense Kommune går forrest i kampen mod social dumping og derfor har vi vores egen Kontrolenhed, der sikrer ordentlige løn- og arbejdsvilkår for de medarbejdere, der varetager opgaver og projekter for kommunen.Vi søger lige nu en konsulent, der skal udføre kontrolbesøg på de forskellige projekter og bistå med...