Pædagog til barselvikariat på Skægkærskolen - #401079

Silkeborg Kommune


Dato: for 1 uge siden
By: Silkeborg, Region Midtjylland
Kontrakttype: Fuld tid

Til ansættelse pr. 1. august 2024 og omkring ét år frem, søger vi en dygtig pædagog på ca. 31 timer pr. uge, gerne med interesse for børn med særlige behov eller flersprogsområdet. 

Skægkærskolen er en folkeskole umiddelbart nord for Silkeborg beliggende i Skægkær. Vi holder grundskole fra 0.-9.klasse for omkring 400 børn. Vi har både modtagelsesklasser og inklusionscenter for børn med svære specifikke læringsvanskeligheder samt gennemgribende udviklingsforstyrrelser.

Vi har et attraktivt fritidstilbud med mulighed for mange forskellige aktiviteter, heriblandt rigtig gode udeområder, der flittigt benyttes, nyt bålhus, kreaområder, hal, gymnstiksal mv. Vi har stor tilslutning til både sfo (0.-3.kl.) og fritidsklub (4.-6.kl.). Vores fritidstilbud har gode traditioner med f.eks. sæbekasseløb og sommerlejr samt et godt øje for nye muligheder. Vi har et rigtig godt og tæt samarbejde mellem fritid og undervisning og bl.a. en fast lektion på skemaet med social-læring/konstruktiv konflikthåndtering, som klassepædagogen står for og ugentlige krydsmøder for lærere og pædagoger omkring årgangene.

Din primære opgave er at være i SFO for børnene fra 0.kl.-3.kl., og så vil du blive tilknyttet 1. årgang som klassepædagog, hvor du blandt andet vil have en ugentlig lektion med konstruktiv konflikthåndtering og deltage i ugentlige teammøder på årgangen. Derudover kan der evt. være nogle støttetimer. 

Vi er meget åbne overfor dine kompetencer. Om du brænder mest for udeliv, cykelværksted, bevægelse eller musik er ikke afgørende. Men du skal være optaget af din profession og mestre de gode relationer til børnene, deres forældre og dine kollegaer. 

På hele skolen er vores værdigrundlag en levende del af skolens liv. Vi arbejder med livsduelighed som øverste mål- og tænker dette som stående på to ben: Fællesskab og Faglighed. En vægtning af både dannelse og uddannelse. 

Personalemæssigt er vi kendetegnet ved et rigtig godt fællesskab og en fin balance i både erfaring, køn og kompetencer. Der er en god og åben tone, høj grad af tillid og stor vilje til at ville både opgaven og kollegialiteten. Arbejdet og samværet er kendetegnet af såvel seriøsitet som humor. 

Vi sætter stor pris på tæt forældresamarbejde i hele skolen, og vi oplever både stort engagement og tilfredshed.

Vi tillægger det stor værdi, at du har lyst til og mod på at indgå i tæt samarbejde med dine kollegaer. 

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
 
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Tanja Skov Bohøj på tlf. 8970 2601 el. 2216 1745 eller skoleleder Peter Mortensen på tlf. 8970 2600 el. 2170 4815. Der vil også være mulighed for rundvisning på skolen. 
 
Ansøgningsfrist onsdag 5. juni 2024. Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag 10. juni 2024.
 
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere. 
 
Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.
 

Send et CV

Lignende job

Indskolingslærer til Tollundskolen

Silkeborg Kommune, Silkeborg, Region Midtjylland
for 5 dage siden
Vi søger pr. 1. august 2024 en indskolingslærer med linjefag i dansk og musik.  Tollundskolen, en skole i vækst. Derfor søger vi: En engageret, inspirerende og fagligt velfunderet lærer søges til Tollundskolen, afdeling Funder i indskolingen til en 1. klasse, som klasselærer. Vi tilbyder en ambitiøs og udviklingsorienteret personalegruppe, der er optaget af i fællesskab at skabe de bedste rammer for elevernes...

Områdeleder til Plejecentre i Silkeborg Kommune

Silkeborg Kommune, Silkeborg, Region Midtjylland
for 1 uge siden
Vi søger pr. 1. juni 2024 eller snarest derefter en strategisk og målrettet områdeleder til område 2 i Plejecentersektionen i Silkeborg Kommune. Områdelederen skal med en empatisk og relationel ledelsesstil formå at sætte kursen, lede og inspirere vores dygtige plejecenterledere og medarbejdere, og derigennem understøtte udviklingen af plejecenterområdet i Silkeborg Kommune.Vi vægter samarbejde på tværs meget højt, og vi er...

Senior Business Controller – byg solide analyser og datamodeller for koncernen

Norlys, Silkeborg, Region Midtjylland
for 1 uge siden
Stort fagligt netværk Du træder ind i en del af et finansteam i afdelingen Business Partner Holding med 12 kollegaer, og bliver samtidig også en del af noget større, nemlig hele vores finansafdeling som i alt består af godt 110 kollegaer, som fordeler sig på de forskellige Norlys lokationer. Her vil du - uanset hvor din arbejdsdag bringer dig hen...