HR Systemkonsulent i Banedanmarks HR Data afdeling - #400795

Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43


Dato: for 1 uge siden
By: København, Region Hovedstaden
Kontrakttype: Fuld tid
Hos Banedanmark er vi dedikerede til at udvikle og forbedre den danske jernbane for at understøtte en grøn omstilling og sikre en tryg og stabil drift. Vi arbejder i et internationalt miljø, hvor innovation og bæredygtighed er i centrum, og vi søger nu en dygtig HR Systemkonsulent, der kan hjælpe os med at understøtte og optimere vores HR-processer gennem SAP-løsninger, der står foran stor fornyelse.

Om jobbet

Som HR Systemkonsulent bliver du en nøgleperson og SAP Superbruger i vores team, hvor du vil arbejde med HR-masterdata og sikre effektiv styring heraf i tæt samarbejde med andre dygtige kolleger. Du vil få ansvar for at arbejde med SAP HCM (Human Capital Management), herunder SAP OM (Organizational Management), hvor du skal sikre, at enheder og stillinger i Banedanmarks organisationsstruktur er opdaterede og korrekte.

Dit arbejde vil også omfatte styring af data og system til kompetencer på medarbejdere i SAP, og du vil generelt spille en central rolle i at indmelde systemfejl, udarbejde kravspecifikationer til ændringsanmodninger, testcases og have tæt dialog med både forretningsbrugere lige såvel som vores SAP Serviceejere og eksterne udviklere.

Kvalifikationer

  • Erfaring med SAP HCM
  • Erfaring som SAP-superbruger eller lignende
  • Stærke kommunikationsevner og en serviceorienteret tilgang
  • Erfaring med udvikling af nye løsninger til HR
  • Erfaring med SharePoint Modern.
For at sikre, at vores SAP HCM opererer optimalt i samspil med andre afdelinger og systemer hos Banedanmark, leder vi efter en kandidat med god forståelse for anvendelsen af HR-data i organisatoriske og systemmæssige sammenhænge. Den ideelle kandidat skal have viden om datastyring og en strategisk forståelse for, hvordan HR-data kan udnyttes til at støtte og fremme organisatoriske mål. Denne forståelse er afgørende for succes i rollen.

Du er struktureret og god til at skabe overblik for dig selv og dine kolleger. Du arbejder godt sammen med andre, men vi håber også at du har lyst til at tage ansvar. Derudover har vi en forventning om, at du er serviceminded og ikke mindst motiveres af at levere på både almindelige driftsopgaver inden for HR-data samt sætter en ære i at følge opgaverne til dørs.

Du arbejder selvstændigt, men har stærke samarbejdsevner og trives desuden med opgaver med mange interessenter og høj kompleksitet. Vi lægger vægt på, at du er fleksibel, og trives i en dynamisk og alsidig hverdag med højt tempo. Vi hjælper hinanden på tværs af teamet og sparring med kollegaerne er altafgørende for, at vi lykkedes med vores opgaver.

Fremtidige forandringer i HR IT-landskabet

Banedanmark står over for store forandringer inden for vores HR IT-landskab, hvilket vil have betydelig indflydelse på rollen som HR Systemkonsulent. Det er derfor vigtigt, at du som kandidat har et åbent sind og er forberedt på, at indholdet af din stilling kan udvikle sig og ændre karakter over tid. Vi værdsætter en fleksibel tilgang og evnen til at tilpasse sig nye teknologier og forretningsprocesser, da disse vil være centrale i den fortsatte udvikling af vores organisation. Din rolle vil involvere aktiv deltagelse i overgangsperioder og bidrage aktivt til at realisere vores SAP-strategi, der understøtter Banedanmarks overordnede målsætninger.

I Banedanmark går vi meget op i at uddanne og udvikle vores medarbejdere, så de har det rigtige kompetencer til at løfte opgaverne. Vi sørger for at hjælpe med at man som medarbejder har det der skal til, for at blive en succes.

Vores team

I stillingen vil du indgå i teamet HR Data & Brugerstyring med 11 engagerede medarbejdere, som er en del af sektionen HR Data. Vi har et stærkt tværfagligt arbejdsmiljø, med høj faglighed, men samtidig en uhøjtidelig og hyggelig omgangstone. I teamet vil du i din rolle få muligheden for at arbejde tæt sammen med erfarne specialister og eksperter inden for HR-data og -processer. Det er en spændende stilling, hvor du kan bidrage til og lære af vores digitale transformation.

Banedanmark tilbyder

En spændende og udfordrende stilling i hjertet af Banedanmarks HR-afdeling, hvor du får mulighed for at arbejde med spændende HR-fagsystemer og processer. Du bliver en del af et dedikeret team, hvor faglig udvikling og optimering er i fokus. Vi tilbyder gode ansættelsesvilkår og muligheder for både faglig og personlig udvikling i en organisation, der spiller en central rolle i den grønne omstilling af den danske infrastruktur.

Vi har høj fleksibilitet, flex-ordning og mulighed for at arbejde hjemme op til to dage om ugen, når opgaverne tillader det.

Læs mere om karrieremulighederne hos os og hvordan vi arbejder for at udvikle og bygge en attraktiv, grøn, sikker og effektiv jernbane​​ (bane.dk).

Løn

Som akademiker ansættes du efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC.

For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/STAT, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark.

Som udgangspunkt er stillingen placeret i løngruppe 3, sats 3, Hovedstad.

For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer, samt at der tilkommer pension i henhold til overenskomsten.

Ansøgning og kontakt

Hvis du er interesseret i at bidrage til fremtidens grønne jernbane og trives med fagligt udfordrende opgaver, så send os din ansøgning og dit CV snarest muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig og muligvis byde dig velkommen på holdet!

For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionerne.

Vil du vide mere om stillingen så kontakt teamleder Sebastian Vorsøe via tlf. 2462 2046.

Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference

Send et CV

Lignende job

Customer Success Agent

The Hub, København, Region Hovedstaden
for 6 minutter siden
Customer Success Agent hos Viggo Om ViggoViggo er en tech og mobilitets virksomhed. Vi er den eneste mobilitetsudbyder i Danmark, der udelukkende kører i elbiler. Vores forretning er bygget på fire værdier: Bæredygtighed, Teknologi, Service & Fairness. Hos Viggo går vi højt op i at yde en enestående service, som vi hver dag bruger som et pejlemærke i vores beslutninger...

Energy Rebel (unsolicited application)

The Hub, København, Region Hovedstaden
for 3 timer siden
Are you interested in becoming an Energy Rebel but we don't have the role to match your skills?Send us an unsolicited application!Energy Machines is a leader in the design, implementation, and operation of integrated energy systems for buildings. Buildings are a growing climate problem, accounting for over 28% of global CO₂ emissions. We are working to transform them into climate...

ALSIDIG PRODUKTFOTOGRAF SØGES

TRENDSHOTS ApS, København, Region Hovedstaden
for 1 dag siden
Trendshots er Danmarks førende kommercielle fotografbureau indenfor billedmateriale til e-commerce. Vi består til dagligt af et ungt, dynamisk team på omkring 20 medarbejdere fordelt over lager, produktion og postproduktion i vores studie centralt placeret på Nørrebro. Trendshots er også søstervirksomhed til kontorhotellet ”Schillerhuset” med ca. 60 andre virksomheder, fælles kantine, lounge/bar, møderum og sociale events.   JOBBESKRIVELSE Vi søger en...