Pædagog/pædagogmedhjælper til Klub Baune - #400666

Klub Baune


Dato: for 1 uge siden
By: Kongens Lyngby, Region Hovedstaden
Kontrakttype: Fuld tid
Attraktiv stilling i Klub Baune

Er du en alsidig pædagog eller pædagogmedhjælper? Er du god til at igangsætte aktiviteter i hallen, på vores udendørsområde, eller i vores alrum? Kan du spille bordtennis, brætspil, PlayStation, eller noget helt andet? Har du humor, og kan indgå i en arbejdsplads hvor at grine også bliver vægtet højt? Ja så er det dig, vi har brug for fra den 1. august! Vi kan tilbyde alt mellem 28-35 timer. Både pædagoger og pædagogmedhjælpere kan søge denne stilling.

Fakta om Klub Baune:
Vi er en fritids- og ungdomsklub i Lyngby-Tårbæk kommune, og er organiseret under Engelsborgsskolen. Klubben har ca. 320 medlemmer i vores fritidsklub (4.-6. klasse), ca. 60 medlemmer i vores juniorklub (7. klasse) og ca. 80 medlemmer i ungdomsklubben (8. klasse til og med det 17. år). Vi har et bredt udvalg af aktiviteter ude og inde - lige fra turneringer til værksteder.

Vi forventer
At du interesserer dig for den pædagogiske udvikling. Du er engageret og ved hvordan du skaber et godt sammenhold/fællesskab blandt børn.
Du opfanger børn der går alene, og kan starte en inklusionsproces.

Det er vigtigt, at vores medlemmer kan mærke, du vil dem, og at du brænder for det relationelle arbejde. Derudover er det er vigtigt, at du bliver inspireret af pædagogiske dialoger, hvor vi drøfter holdninger og tanker ift. professionel praksis.
Du er kompetent til at indgå i, og opbygge, relationer til vores medlemmer, kolleger, forældre og samarbejdspartnere.
Du kan indgå i et af vores to skoleprojekter; Udskolingsfrikvarter eller ”Cafe Kundskab”, og være med til at skabe god trivsel for målgruppen i de individuelle projekter.
Du er i stand til at omsætte tanker og ord til handling. Du er indstillet på, at aktiviteterne sker i tæt samarbejde med vores medlemmer og ud fra medlemmernes ønsker.
Du deltager på ture, overnatninger og personaleseminarer. Du skal kunne arbejde hver eftermiddag til kl. kl.17:00, dog med mulighed for også at kunne gå tidligere en dag. Du har en fast aften i ungdomsklubben, enten tirsdag, onsdag eller torsdag hvor lukketid er kl. 22:00. 5 fredage om året er der særlige aktivitetsaftener med vores medlemmer der slutter ca. kl.22:00.

Vi tilbyder:
På Klub Baune arbejder der 8 pædagogiske personaler, som vil blive dine daglige samarbejdspartnere. Du bliver en del af et team, hvor højt niveau er i højsædet. Vi vil gerne kunne undre os sammen, udfordre hinanden fagligt og spille hinanden endnu bedre, så medlemmerne hver dag kommer trygge og glade – og går hjem stimulerede og med overskud. Vi er en spændende arbejdsplads med højt til loftet, hvor du har mulighed for at sætte dine faglige spor som vigtig medspiller. Uanset om du er ny, eller gammel i gårde, er alle stemmer lige vigtige. Noget for dig? Hvis du kan se dig selv i jobbet, så lad os høre fra dig.

Du kan læse mere om os her: https://engelsborgskolen.ltk.dk/efter-skoletid/klub-baune

Ansøgning:
Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest den 7. juni 2024.
Vi holder samtaler den 12. og 13. juni fra 9-13:00. Ansættelsen sker efter overenskomst mellem BUPL og KL. Lønnen fastsættes efter forhandling med kommunen og BUPL.

Du er meget velkommen til at besøge os eller ringe, hvis du gerne vil vide mere, før du søger stillingen. Kontaktperson: Klubleder Sas Popovic, telefon 20 47 76 18.

Ansættelsesforhold
28-35 timer

Tiltrædelse
1. august 2024

Arbejdssted
Klub Baune

I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

 

Send et CV

Lignende job

Talent Acquisition Partner

Hempel A/S, Kongens Lyngby, Region Hovedstaden
for 1 uge siden
Do you have a talent for attracting and selecting the right employees? And are you passionate about delivering the best possible candidate experience?As our new Talent Acquisition Partner you will be joining our newly established (and truly diverse!) global Talent Acquisition team with colleagues all across the world, from Europe to Americas, China to Kuwait, Australia, etc. You will play...

Unity Realtime and C# developer for Maritime Simulator software development team

FORCE Technology, Kongens Lyngby, Region Hovedstaden
for 1 uge siden
Your expertise combined with your curiosity in understanding and using 3D effects to emulate a realistic scene for maritime simulator. Interested?FORCE Technology offers guidance on all sorts of technological areas. In your new job, you will work for the business area Maritime Industry, that is specifically focused on ship behaviour and simulations. We have customers and simulator installations all over...

Head of Division for the WMC division at DTU Wind and Energy Systems

DTU - Technical University of Denmark, Kongens Lyngby, Region Hovedstaden
for 1 uge siden
Job DescriptionAre you passionate about fostering a collaborative and inclusive research environment that plays a pivotal role in advancing wind and energy systems for a sustainable future? Are you a visionary leader who excels in understanding and addressing the needs of diverse stakeholders including a unique collaboration with industry and important societal actors? Do you naturally create collaboration and results?...