Chef til Forhandlingssektion - #400183

Forsvarsministeriets Personalestyrelse


Dato: for 1 uge siden
By: Ballerup, Region Hovedstaden
Kontrakttype: Fuld tid
Kan du navigere i en jungle af væsensforskellige interessenter, og er du kendt for at finde de løsninger, som andre ville ønske, at de havde tænkt på? Så har du profilen som sektionschef for vores ene af to forhandlingssektioner i Center for Overenskomst.

Sektionen er bl.a. ansvarlig for forhandling og fortolkning af delegerede civileoverenskomster og overenskomstøkonomi på ministerområdet herunder udarbejde/opdatere hjemmelsgrundlag, varetage den løbende dialog med relevante faglige organisationer og rådgivning af ministerområdets chefer mv.

Om os

Sektionen er en del af Center for overenskomst i Forsvarsministeriets Personalestyrelse (FPS) i Ballerup. Vi forhandler og fortolker en række overenskomster og aftaler for Forsvarsministeriet, herunder en lang række overenskomster for vores civilt ansatte. Overenskomsterne er unikke for ministerområdet, og derfor indgås af os på delegation fra Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

Vores opgaver består hovedsageligt i, at:

• Rådgive Forsvarets chefer og HR-medarbejdere om brug af overenskomster og aftaler.

• Fortolke aftaler og træffe afgørelse i sager om overenskomst- og aftalemæssige forhold.

• Samarbejde med Forsvarets myndigheder og de faglige organisationer om løsninger, som understøtter Forsvarets skiftende behov, f.eks. som følge af ændrede opgaver og operationsmønstre i ind- og udland.

• Deltage i og gennemføre overenskomstforhandlinger og øvrige aftaleforhandlinger med de faglige organisationer.

Sektionen, som du vil blive chef for, består pt. af 6 ambitiøse, engagerede og fagligt dygtige medarbejdere, som lægger vægt på faglig sparring og et godt socialt miljø med en uhøjtidelig omgangstone.

Om stillingen

Hos os vil du få en dagligdag i tæt kontakt med ministerområdets myndigheder og de faglige organisationer på et område med stor politisk bevågenhed. Ud over din daglige rådgivning af chefer og HR-medarbejdere vil du også få mulighed for at udvikle dit sagsområde bl.a. ved at skrive skarpe notater og beslutningsoplæg til direktionen og departementet. Dine forhandlingsevner vil blive styrket gennem periodiske forhandlinger med de faglige organisationer, og du vil få ansvar for at håndtere de større eller mindre udfordringer, som løbende opstår i relation til f.eks. honorering og tilrettelæggelse af arbejdet inden for et ministerområde med fart på. Du vil opnå indgående kendskab til forsvarsområdets organisation.

Du vil opleve en hverdag med meget varierende opgaver og krav om såvel selvstændighed som gode samarbejdsevner. Du er motiveret af at arbejde i et stærkt ledelsesteam som bl.a. inkluderer et tæt samarbejde med chefen for den anden forhandlingssektion – og du er god til at skabe relationer med samarbejdspartnere, både inden for og uden for FPS.
Gode evner inden for ledelse og samarbejde vægtes.

Vi arbejder ud fra værdierne ”Proaktivitet”, ”Empowerment” og ”Relationer”, og forudsætter, at du kan se dig selv i disse.

Om dig

Du er major/orlogskaptajn/sektionschef i Bredskabsstyrelsen, M/U 331 i Forsvaret og/eller har en relevant akademisk baggrund. Du har gode teoretiske og analytiske kompetencer og har gerne erfaring fra tidligere chefstillinger.

Ideelt har du følgende profil:

Du har erfaring fra overenskomstforhandlinger i staten.

Du har erfaring med at skrive beslutningsgrundlag til regeringsudvalg (fx udarbejdelse af KU-cover) samt koordinere på tværs af myndigheder.

Du vil gerne prøve kræfter med ledelse i et komplekst miljø med mange interessenter.

Du føler dig enten naturligt hjemme i et regneark, eller også kan du med din generelle talforståelse gennemskue, om et givent tal afviger fra normalbilledet.

Du tænker strategisk og helhedsorienteret. Herunder er du i stand til at overskue konsekvenserne af beslutninger, der rækker flere år ud i tiden.


Ansættelsesvilkår

For militært ansatte og ansatte i Bredskabsstyrelsen:
Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten som officer under Forsvarsministeriet.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og sektionschefer. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale missioner.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

For civile ansøgere:
Som akademiker bliver du ansat og aflønnet efter den til enhver tid gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikere i Staten. Afhængig af dine kvalifikationer er der mulighed for at forhandle tillæg i forbindelse med ansættelsen. Det er til jobbet tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Stillingen er til besættelse pr. 1. august 2024.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for Center for overenskomst, oberstløjtnant/kontorchef Brian Bjørcklund på telefon 7281 9636.

Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Pia Knudsen på telefon 7281 9144.

Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis snarest og senest den 2. juni 2024.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.
Vi ser meget frem til at høre fra dig!

Du søger via linket. For at kunne komme i betragtning, anmodes du om at vedhæfte ansøgning, CV og evt. uddannelsesbevis - meget gerne i pdf. format.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Forsvarsministeriets Personalestyrelse
Vi rekrutterer og fastholder kompetente ansatte til mere end 40 uddannelser og 20.000 stillinger for Danmarks sikkerhed, og vi yder en helt særlig indsats over for vores veteraner og deres familier. Vores verden drejer sig om den operative kerneopgave, og vi understøtter alle lige fra den værnepligtige til forsvarsministeren.

Vi har et stærkt tværfagligt HR-miljø med fokus på udvikling. Når den operative virkelighed ændrer sig, gør vi det samme. Det kræver mere end almindelig HR.

Vi har hovedsæde i Ballerup med decentrale partnerelementer og rekrutteringscentre rundt om i hele landet.

Send et CV

Lignende job

Business Consulting

Fujitsu, Ballerup, Region Hovedstaden
for 5 dage siden
Job DescriptionFujitsu er en global IT servicegigant med et stærkt engagement i at ændre verden gennem innovative løsninger. Vores ERP-team spiller en afgørende rolle i denne mission, og vi leder lige nu efter en ERP-supporter, da en af vores kolleger går på pension.Dine arbejdsopgaverSom ERP-supporter Er Din Primære Arbejdsopgave At Yde Support Til Vores Kunder På Vores ERP-produkt, Kaldet Prisme,...

Pædagogmedhjælper - legende og nysgerrig - til Børnehuset Sømosen

Ballerup Kommune, Ballerup, Region Hovedstaden
for 1 uge siden
Vil du være en del af en engageret personalegruppe, og drømmer du om at gøre en forskel for børn, så har du her en unik mulighed for at få gode kolleger i et mindre børnehus. Vores forældre oplever vores hus roligt og imødekommende, og samarbejdet med vores forældre prioriteres højt. Vi ligger midt i en oase, nær mose, skov og store...

Projektleder til byrum og grønne områder i Ballerup Kommune

Ballerup Kommune, Ballerup, Region Hovedstaden
for 1 uge siden
Har du lyst til at arbejde med projekter fra idegenerering til projekterne er afsluttet, så har vi et job til digBallerup Kommune sætter klima og biodiversitet højt på dagsordenen, og vi ønsker en grøn by i balance. Vi søger derfor en ekstra projektleder, som skal hjælpe os med at forskønne vores byrum og parker, så de kan danne grundlag for stærke...