Erfaren systemadministrator med fokus på netværk og sikkerhed - #399943

IT Infrastruktur


Dato: for 1 uge siden
By: Hinnerup, Region Midtjylland
Kontrakttype: Fuld tid
Har du flere års erfaring som systemadministrator med fokus på administration af netværk og sikkerhed i et enterprisemiljø? Og har du lyst til at arbejde i et dynamisk miljø, hvor vi arbejder med både on-premise og cloudbaserede teknologier? Vi søger en ny netværks- og sikkerhedsorienteret kollega til vores infrastruktur-team, som driver IT-platformen for over 4.000 kolleger i Favrskov Kommune.

Infrastruktur-teamet har ansvaret for drift, vedligehold, implementering, optimering og fejlsøgning af servere, netværk, firewall, hypervisor, storage, sikkerhed, nye services samt integrationer og IT-arkitektur i forhold til vores mange ASP- og cloud-løsninger. Desuden fungerer teamet som 3rd line-support for vores Servicedesk-team samt som sparring med vores digitaliseringskonsulenter, DPO og informationssikkerhedsteam.

Infrastrukturteamet består af teamlederen, seks systemadministratorer og en elev.

Jobbet og vores teknologier
Vores netværk er bygget op omkring især HPE Aruba, HPE Comware og FortiNet.

Som en del af vores infrastrukturteam vil dit fokus især være på drift, implementering, vedligeholdelse, optimering og overvågning af vores netværksinfrastruktur centralt og decentralt, men fokus på sikkerhed vil også være en stor del af jobbet.

Teamet arbejder tæt sammen om alle områder, så du vil også blive involveret i andre områder af infrastrukturen – og du kommer ikke til at sidde alene med ansvaret for driften af netværket.

Hvem er du?
Det er vigtigt for os, at du har et godt humør og har solid erfaring med flere af vores netværksprodukter og opgavetyper, ligesom kørekort (B) er en forudsætning.

Vi lægger vægt på, at du
  • har solid erfaring inden for netværksdrift inkl. dybdegående fejlsøgning
  • er nysgerrig efter at tilegne dig ny viden og er engageret i at optimere eksisterende løsninger
  • har stor fokus på sikkerhed og best practices
  • har vedholdenhed i at løse udfordringer, herunder også tager den direkte dialog med slutbrugere, når der er behov for det
  • har erfaring med at arbejde med både klienter og servere i et Microsoft Windows-miljø
  • har evnen til at tackle komplekse problemstillinger og skabe overblik
  • er ansvarsfuld og fleksibel med en selvstændig og struktureret arbejdsstil
  • er en serviceminded teamplayer med et lyst og åbent sind – vi prioriterer den gode stemning og bruger hinanden meget i dialogen om systemløsninger, udfordringer og valg.

Du vil i din hverdag bl.a. komme til at
  • være en central del af den daglige drift og aktivt bidrage til optimering og overvågning af netværket, der er fordelt over ca. 1.800 enheder på ca. 100 lokationer
  • administrere firewalls, switche (core og decentrale), access points, VLANs og routninger
  • opbygge og idriftsætte nye + drifte eksisterende services
  • arbejde med udrulning og sikring af overholdelse af 802.1x
  • udarbejde dokumentation og sikre overholdelse af standarder
  • sparre med vores servicedesk i fejlsøgning af problemer
  • have kontakt til ISP'er og andre netværksleverandører ifm. fejlmelding og fejlsøgning
  • holde dig opdateret på aktuelle og nye teknologier, sikkerhedskrav og -trusler.

Konkret erfaring med netværkssikkerhed er et krav og enhver erfaring med cybersikkerhed generelt set vil være en fordel, eksempelvis NIS2 samt frameworks som CIS18 og NIST.

Om IT-afdelingen og Favrskov Kommune som arbejdsplads
IT-afdelingen er en dynamisk og velfungerende afdeling med godt 30 ansatte i samme hus. Vi praktiserer en uformel og positiv omgangstone og har et godt samarbejde på tværs af teams, også når der er ekstra travlhed.

Der tilbydes frokostordning i egen kantine, personaleforening med diverse arrangementer og sociale events afholdt af afdelingen.

Yderligere oplysninger
Tiltrædelse: Snarest muligt.
Arbejdssted: Skovvej 20, 8382 Hinnerup.

Løn- og ansættelsesforhold fastsættes efter gældende overenskomst/forhandling inkl. pension. Stillingen er en fuldtidsstilling, 37 timer pr. uge, men der vil være visse opgaver, som ligger uden for normal arbejdstid, f.eks. servicevinduer og udbedring af kritiske hændelser. Der er ingen obligatorisk vagtordning.

Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Karsten Koch Jensen på 51 61 77 43 eller [email protected].

Det er en forudsætning for ansættelsen, at du ikke er straffet for forhold, som gør dig uegnet til at bestride stillingen.

Samtale
Vi indkalder løbende til samtaler, og ansætter når vi har fundet den rette person.

Ansættelsesudvalget består af to medarbejdere fra Infrastrukturteamet, teamlederen for Infrastrukturteamet samt it- og digitaliseringschefen.

Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk

 

Send et CV

Lignende job

Er du lægesekretær eller lignende og vil gerne være en del af en ung og dynamisk almen praksis med højt til loftet og god trivsel?

Lægerne Ebbensgaard, Harbo og Mehnert I/S, Hinnerup, Region Midtjylland
for 1 dag siden
Lægerne Ebbensgaard, Harbo og Mehnert søger en lægesekretær/social- og sundhedsassistent/farmakonom 25 timer om ugen, der har lyst og evne til at fortsætte en spændende udvikling sammen med os og vores dygtige medarbejdere. Vores læge- og personalegruppe er relativ ny, og klinikken har derfor gennemgået en stor udvikling de sidste år. Det er vi virkelig glade for, men ikke løbet tør...

Reservedelsekspedienter søges til Traktor- & Høstspecialisten i Hinnerup

Career, Hinnerup, Region Midtjylland
for 3 dage siden
Har du kendskab til landbrugsmaskiner, og kan du se dig selv i et job hvor servicering af kunder er i højsædet? Så er det dig vi leder efter! På vegne af Traktor- og Høstspecialisten A/S, en del af Danish Agro koncernen, søger Career | a JKS Company lige nu to Reservedelsekspedienter til deres forretning i Hinnerup. Her bliver du en...

Pædagog til specialklasse på mellemtrinnet

Præstemarkskolen, Hinnerup, Region Midtjylland
for 1 uge siden
Vi søger pr. 5. august 2024 en dygtig pædagog med specialpædagogisk viden og interesse til en af vores specialklasser på mellemtrinnet.På Præstemarkskolen har vi otte specialklasser fordelt på indskoling, mellemtrin og udskoling. Medarbejderne i vores specialafdeling har et tæt samarbejde i de enkelte afdelinger – samt på tværs af afdelingerne. Ligeledes fokuseres i alle specialklasser på samarbejdet med vores almene...