Kontorelev til Sekretariat i fagområde Arbejdsmarked, Faaborg-Midtfyn Kommune - #399557

Faaborg-Midtfyn Kommune


Dato: for 1 uge siden
By: Ringe, Region Syddanmark
Kontrakttype: Fuld tid
Ønsker du at arbejde indenfor det HR-administrative område, så har vi pr 1. september 2024 en ledig elevplads i Arbejdsmarked inden for specialet offentlig administration.  

Du vil som kontorelev gennem din toårige uddannelse få et indgående kendskab til den kommunale sektor og en bred uddannelse, der giver dig eftertragtede faglige og personlige kompetencer.

Om Arbejdsmarked:
Arbejdsmarked er et selvstændigt fagområde i Faaborg-Midtfyn Kommunes organisation med cirka 270 medarbejdere. Chefen for Arbejdsmarked er øverste ansvarlig for det samlede område, der består af Sekretariat, Jobcenter, Borgerservice, Ydelse, Kursuscenter Faaborg-Midtfyn samt IT, Sikkerhed og Digitalisering.

Din uddannelse:
Du bliver ansat ved Sekretariatet, der med 20 medarbejdere, har ansvaret for at understøtte den samlede organisation i Arbejdsmarked administrativt, konsulentunderstøttende og strategisk.

Dine opgaver vil ligge indenfor det HR-administrative område, herunder bl.a. rekruttering og onboarding, oprettelse af nyansættelser i fagsystemer, udarbejdelse af ansættelsesretlige dokumenter, afholdelse af introduktionskurser for nye kolleger, administrativ koordinering af socialrådgiverpraktikanter og generel understøttelse af ledelsen i Arbejdsmarked ift. øvrige HR-opgaver.

Som elev hos os vil du derudover komme rundt i vores øvrige afdelinger, så du får en bred introduktion til Arbejdsmarked. Du vil også få mulighed at komme rundt i de øvrige stabe i kommunen, ligesom du vil skulle indgå i et netværk med andre kontorelever i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Vi vil sørge for at supplere din overordnede elevplan med en del af de opgaver, vi varetager i Arbejdsmarked i øvrigt. Du vil møde mange mennesker i din dagligdag og vil derfor få et indblik i og forståelse for de mange arbejdsområder og den konstante udvikling, vi dagligt er en del af.

Du vil få en grundig oplæring, så du kan udføre dine opgaver selvstændigt. Under uddannelsen skal du samlet på 15 ugers skoleophold på Tietgenskolen i Odense. I sidste skoleperiode er der indlagt en studietur til Bruxelles.

Den sidste del af elevplanen vil blive planlagt i tæt samarbejde med dig, efter dine ønsker og behov.

Vi tilbyder:
  • En udfordrende, inspirerende og alsidig hverdag
  • Opgaveløsning på et højt fagligt niveau, hvor du får ansvar for specifikke arbejdsopgaver
  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling
  • Et arbejdssted præget af tillid og ansvar – med mulighed for fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdet
  • Et uhøjtideligt miljø med gode kolleger, der engagerer sig i din uddannelse, og som ønsker du får den bedste læretid
  • En moderne indrettet arbejdsplads med fleksible arbejdspladser centralt beliggende i Ringe by med gåafstand til stationen
  • En arbejdsplads, der er smukt beliggende med udsigt over Ringe Sø
  • Frugt- og kaffeordning samt gode kantineforhold
Du kan læse mere om Faaborg-Midtfyn Kommune som arbejdsplads her.
Du kan også finde information om det at være kontorelev hos os her

Vi forventer, at du:
  • Har gennemført EUX, HG2, HTX, STX, HF (suppleret med et 5 ugers grundforløb på handelsskolen) eller HHX
  • Er nysgerrig, positiv og serviceminded
  • Har mod på de udfordringer, der måtte komme og trives med en travl hverdag
  • Er aktivt deltagende, engageret og tager ansvar
  • Er i besiddelse af modenhed, ordenssans, gåpåmod og godt humør
Løn og ansættelse
Din løn pr. måned det første uddannelsesår er ca. 15.800 kr., på andet uddannelsesår ca. 16.600 kr. For elever over 25 år er lønnen på ca. 24.000 kr. pr. måned + pension (gældende overenskomst pr. 1. april 2024).

Stillingsbetegnelse: Kontorelev
Arbejdssted: Lindevej 5, 5750 Ringe, Arbejdsmarked
Arbejdstid: 37 timer/uge

Tidsbegrænset stilling med tiltrædelse pr. 1. september 2024.

Ansøgningsfrist
Send din ansøgning med bilag elektronisk via linket nedenfor. Vi skal have din ansøgning senest d. 31. maj 2024 kl. 23.59.

Samtaler
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler torsdag d. 13. juni 2024.

Vil du vide mere?
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte specialist Mette Rueløkke, tlf. 7253 2858 eller faglig koordinator Lone Westergaard, tlf. 7253 1465.

Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund.

Faaborg-Midtfyn Kommune er en arbejdsplads med røgfri arbejdstid.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!
 

Send et CV

Lignende job

Funktionsleder til ny enhed med skattekontrol i Små og mellemstore selskaber - Ringe

Skatteforvaltningen, Ringe, Ringe, Region Syddanmark
for 3 dage siden
Du får en unik mulighed for at opbygge en helt ny driftsenhed, selv ansætte ca.15 skattespecialister og være med til at styrke det faglige miljø på selskabsskatteområdet på Skattecenteret i Ringe, der blev etableret i 2022. Er du førstegangsleder med solid viden om selskabsskat, så har vi erfarne ledere i søsterenhederne, der står klar til at hjælpe dig godt ind...

Reservedelsekspedient til velfunderet virksomhed søges

MIDTFYNS BREMSE-OG KOBLINGSSERVICE APS, Ringe, Region Syddanmark
for 1 uge siden
  Vi søger en frisk, udadvendt og struktureret reservedelsekspedient.  Midtfyns Bremse- og koblingsservice er et firma med mere end 30 års erfaring, hvor en del af medarbejderne har været ansat i over 25 år. En god samarbejdspartner for både kunder og leverandører. Vi har hele tiden holdt os ajour med branchen med løbende udvidelse af lager.   Opgaverne er mangeartede, og du kommer til at...

Reservedelsekspedient

HEDEN MASKINFORRETNING A/S, Ringe, Region Syddanmark
for 3 uger siden
Reservedelsekspedient søges Heden Maskinforretning A/S søger en ny reservedelsekspedient til reservedelslageret/butik. Dine primære arbejdsopgaver vil være:     Reservedelsekspedition     Ekspedition af værksted og kunder     Ekspedition i butik     Pakning og afsendelse af reservedele     Udpakning af reservedele     Optælling Det er en fordel hvis du:  - har kendskab til landbrugs- og have/park maskiner  - har kendskab til engelsk  -...