Vicedirektør til Sundhedsstyrelsen - #399037

Danish Health Authority


Dato: for 2 uger siden
By: København, Region Hovedstaden
Kontrakttype: Fuld tid

Vi søger en ny vicedirektør, der er en stærk leder med erfaring i at navigere i komplekse udfordringer og processer. Du er optaget af at omsætte politisk og faglig intention til produkter og rådgivning, der kan gøre en reel forskel for de borgere, patienter og professionelle, vi er sat i verden for at hjælpe. Du evner at lede, designe og facilitere interessentsamarbejder på tværs af sektorer, fagligheder og hierarkier.


Sundheds- og ældreområdet står overfor en spændende omstilling og forandring, som vi forventer, at Sundhedsstyrelsen får en central rolle i. Udfordringerne er velkendte med blandt andet en psykiatri, der skal styrkes, omstilling med styrkelse af det primære sundhedsvæsen, mangel på arbejdskraft, behov for forebyggelse og fokus på mere hensigtsmæssig behandling. Løsningerne er på vej på flere fronter, men mange potentialer fx i form af indretning af sundhedsvæsenet til fremtidens behov, skarpere prioritering og digitalisering er endnu ikke fuldt udfoldede.


Vores forventninger til dig

En leder, der har mod på at tage ansvar for at håndtere nogle af de store komplekse udfordringer på sundheds- og ældreområdet. Du trives ved at understøtte eksekvering, implementering og opfølgning, der matcher sundheds- og ældreområdets udfordringer og kursen. Det første sted, vi ønsker at sætte nye kræfter ind, er på psykiatriområdet.


Du er en lydhør, nysgerrig og kompetent samarbejdspartner, som kan sætte Sundhedsstyrelsen og stærke faglige kompetencer i spil på nye måder. Du kan gå forrest, når vi sammen med vores vigtige samarbejdspartnere i departementet, regioner, kommuner, praksissektor og civilsamfund går nye veje til gavn for borgere og patienter.


Vi forventer, at du har en relevant videregående uddannelse og har stærk ledererfaring på strategisk niveau og kan omsætte politiske intentioner i en organisation og omverden præget af høj faglighed. Din karrierevej kan have bragt dig forbi velfærdspolitik i centraladministrationen, eller du kan komme fra lederposter i og omkring sundhedsvæsenet eller ældreområdet. En interesse og passion for sundhedsområdet er en fordel. Du har fokus på løbende udvikling af din egen ledelsesfaglighed og står stærkt politisk, administrativt og ledelsesmæssigt såvel internt som eksternt.


Du er vant til at arbejde med mange forskellige fagligheder og praktiserer en anerkendende ledelsesstil med fokus på psykologisk tryghed og trivsel. Sundhedsstyrelsen er i gang med et strategiarbejde, der i høj grad drejer sig om, hvordan vi arbejder. I det arbejde er det vigtigt med en lyttende og faciliterende ledelse, hvor du gennem sparring støtter ledere og medarbejdere i at lykkes.


Vi ved, at vores forventninger er mange og forskelligartede. Du står helt sikkert stærkere på nogle områder end andre. Vigtigst for os er dit fokus på at skabe forandring og produkter, der gør en forskel i hverdagen for dem, vi er sat i verden for at hjælpe.

Du refererer til direktøren og indgår i direktionen og den samlede chefgruppe i Sundhedsstyrelsen.


Vi tilbyder

En attraktiv, unik arbejdsplads, hvor ledere og medarbejdere har stærke kompetencer og et stort engagement. Du vil indgå i et tæt samarbejde med den øvrige direktion, og du vil have et antal enhedschefer i din reference.


I den første tid vil psykiatriområdet optage langt størstedelen af din tid. Herudover kan der også være mulighed for at indtræde på andre store strategiske og tværgående områder som eksempelvis strukturel omstilling af sundhedsvæsenet, reform af ældreområdet, beredskab, kræftområdet og specialplanlægning. Den konkrete opgaveportefølje sammensættes med direktionen afhængigt af din baggrund og interesser.


Om ansættelsen

Du vil blive ansat som vicedirektør i gruppe 2 (lønramme 38) i henhold til gældende rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten. Ansættelsen sker på åremål i 5 år.

Vi forventer tiltrædelse snarest muligt og senest den 1. august 2024.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes, og at denne kan opretholdes under hele ansættelsen.


Kontakt os gerne

Få mere at vide om stillingen ved at sende mail til direktør Jonas Egebart på [email protected] med angivelse af mobilnummer, hvorefter du vil blive kontaktet.


Er du interesseret?

Klik på ”søg stilling” og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Frist for ansøgningen er den 23. maj 2024. Vi regner med at afholde første samtalerunde tirsdag d. 4. juni og anden samtale onsdag d. 12. juni. Der vil i forbindelse med ansættelsen gennemføres relevante tests og indhentes referencer.


Sundhedsstyrelsen har røgfri arbejdstid.


Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap, etnisk baggrund.


Vi arbejder for sundhed for alle

Sundhedsstyrelsen er den øverste sundhedsfaglige myndighed i Danmark.

Vi rådgiver ministeriet og andre statslige, regionale og kommunale myndigheder om sundheds- og ældreområdet.

Sundhedsstyrelsens opgaver er sundhedsfremme, forebyggelse og sygdomsbehandling – ligesom vi har opgaver inden for strålebeskyttelse og ældre- og demensområdet.

Send et CV

Lignende job

Afdelingslæge til Øre-, næse- & halskirurgisk & Audiologisk Afdeling, Rigshospitalet

Rigshospitalet, København, Region Hovedstaden
for 1 dag siden
En ekstern finansieret postdoc-afdelingslægestilling på 14,8 timer på Øre-næse-halskirurgisk & Audiologisk Afdeling, Rigshospitalet er ledig til besættelse den 1. november 2024. Øre-næse-halskirurgisk & Audiologisk Afdeling varetager al diagnostik og behandling indenfor det otorhinolaryngologiske & audiologiske område på både basispatienter samt indenfor det højt specialiserede område. Afdelingen er landets største med i alt ca. 67 læger ansat. Den ledige postdoc-stilling har...

Relocate to Malta D365 for CE - Solution Architect (Consulting/Big 4)

Black Pen Recruitment, København, Region Hovedstaden
for 4 dage siden
Our clients Microsoft Business Solutions team is a Microsoft Gold Partner and leader in Microsoft software implementations for medium to large organisations, providing their clients with the ability to keep up with the ever-changing digital world by implementing Microsofts M365, Azure, Microsofts Enterprise Resource Planning (ERP) and Customer Engagement (CE) software from the Microsoft Dynamics 365 (D365) software line.Role OverviewWe...

Senior Transformation Manager

Ramboll, København, Region Hovedstaden
for 4 dage siden
Job DescriptionAre you passionate about transforming strategic insights into meaningful organizational change? Do you have the ability to lead impactful strategic initiatives, leveraging your expertise in project management to its fullest potential? Are you looking for an opportunity to thrive in a dynamic, global workplace?If you see yourself in this description, we have the ideal role for you. Join us...