IT-projektleder til IT og Digitalisering - #398997

Horsens Kommune


Dato: for 2 uger siden
By: Horsens, Region Midtjylland
Kontrakttype: Fuld tid
Horsens Kommune søger en IT-projektleder til IT og Digitalisering, der vil være med til at udvikle og skabe fremdrift i vores projekter fra idé til implementering.

Brænder du for digitalisering og projektledelse og er du motiveret af at skabe resultater i samarbejde med gode, dygtige kollegaer i IT- og Digitaliseringsafdelingen og kommunens fagområder, så er det dig vi søger.

Dine arbejdsopgaver
Som projektleder bliver du ansigtet ud mod resten af organisationen og den der koordinerer internt i projekterne, så både store og små projekter kommer i mål. Det kan være projekter internt i IT og Digitalisering eller projekter som går på tværs i organisationen.

Du får mulighed for at arbejde med en bred vifte af projekter, som implementering af nye teknologier og systemer, samt udvikling og anvendelse af eksisterende løsninger og IT-infrastruktur. Aktuelt er kommunen i gang med en række større infrastrukturprojekter som du vil blive involveret i.

Det er vigtigt, at du i din projektledelse kan samarbejde med både teknikere, fagpersoner, sagsbehandlere og ledere på alle niveauer og har blik for at kunne håndtere og sikre leverancer på forskellige niveauer.

Faglige kompetencer
Planlægning, styring, organisering og implementering af projekter inden for IT og digitalisering.
Erfaring med projektledelse og kendskab til projektmodeller og værktøjer til projektledelse.
Forståelse af IT-systemer, integrationer og sammenhænge til både offentlig og lokal infrastruktur.
Gode evner i kommunikation af teknisk materiale, vejledninger til brugere og beslutningsoplæg til ledelsen.

Personlige kompetencer
Du er selvstændig og proaktiv i din tilgang til opgaven.
Du er nysgerrig og kan lide at samarbejde på tværs af fagområder og med forskellige fagligheder.

Uddannelse
Vi forestiller os, at du har en relevant mellemlang til lang videregående uddannelse.

Vi tilbyder
Du bliver en del af en afdeling, hvor vi arbejder tæt sammen om mange opgaver, og hvor vi har en god og munter tone indbyrdes. Du får i høj grad mulighed for at præge dine arbejdsopgaver, og i mange tilfælde er der sjældent langt fra den gode idé til handling.

Du får fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde.

IT og Digitalisering har 40 medarbejdere fordelt mellem IT-infrastruktur, Digitalisering, Support, Informationssikkerhed og Stab.

Du bliver en del af Digitalisering med 10 medarbejdere og refererer til lederen af Digitalisering.

Stillingen er på fuld tid.
Løn- og ansættelsesvilkår følger den gældende overenskomst.

Ansættelse snarest muligt eller efter aftale.

Yderligere oplysninger
Der er ansøgningsfrist den 2. juni 2024.

Vi planlægger at afholde første samtale onsdag den 12. juni 2024 og eventuelt anden samtale onsdag den 19. juni 2024.

Vi ser gerne, at dokumentation for uddannelse vedlægges ansøgningen.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Nikolaj Rostgaard, leder af Digitalisering, mobil 40423313 eller IT- og Digitaliseringschef Ole Hersted Hansen på 30522594.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Send et CV

Lignende job

Freelance Rekrutteringskonsulent

Global Career Group, Horsens, Region Midtjylland
for 3 dage siden
Er du en dygtig kommunikator med flair for at finde de rette kandidater? Har du lyst til at arbejde som freelancer med mulighed for at forme din egen arbejdsdag? Så er du måske vores næste freelance rekrutteringskonsulent!Om os: Vi er en mindre virksomhed, der søger en dansk rekrutteringskonsulent til at styrke vores team. Vi fokuserer på at levere skræddersyede rekrutteringsløsninger...

Vi vil så gerne have nye kollegaer i Vestbyens Hjemmepleje

Horsens Kommune, Horsens, Region Midtjylland
for 4 dage siden
Har du lyst til at arbejde med kreative og humoristiske kollegaer?Er det dig vi leder efter?Fire stillinger som social- og sundhedshjælpere søges til aftenvagt.Timeantal: 30-37 timer pr. uge.Stillingerne er til besættelse så hurtigt som muligt.Vestbyens Hjemmepleje holder til på Ceres Centret i midten af Horsens og vores borgere bor på et forholdsvis begrænset geografisk område.I vores distrikt vil du møde...

Pædagogiske medarbejdere til Ane Staunings Vej søges

Horsens Kommune, Horsens, Region Midtjylland
for 1 uge siden
Vi søger dig der har en pædagogisk eller sundhedsfaglig uddannelse, da vi er i gang med en opnormering.Om Ane Staunings VejAne Staunings Vej er en arbejdsplads for dig, som brænder for at gøre en forskel for voksne borgere med særlige behov. Vi er i en udviklingsproces, hvor der er fokus på pædagogik, omsorg, sundhedsfremme og flerfagligheder, samtidigt med at vi...