Nyuddannet økonom til spændingsfeltet mellem økonomi og teknologi - #398926

Bankdata


Dato: for 2 uger siden
By: Århus, Region Midtjylland
Kontrakttype: Fuld tid

Ønsker du at kickstarte din karriere inden for økonomi i en af Danmarks største teknologivirksomheder?

Så er du måske den, vi leder efter til vores Portfolio Management (PMO) team i Bankdata


”Som Portfolio Manager i Bankdata får du spændende og varierende arbejdsopgaver, for eksempel indenfor Business Intelligence. Du bygger hurtigt på i takt med din udvikling og bliver en del af et hyggeligt og superdygtigt team” – Asbjørn, Portfolio Manager, Bankdata.


Sæt hele din økonomiske værktøjskasse i spil

Som Portfolio Manager kommer du til at arbejde i spændingsfeltet mellem økonomi, teknologi og strategi, når du sammen resten af teamet assisterer vores forretningsledere med at forvalte en stor IT-økonomi bedst muligt.


Du kan se frem til en alsidig arbejdsdag bestående af:

  • Udvikling og drift af vores rapporteringsløsninger i Power BI
  • Udarbejde økonomiske analyser og strategiske beslutningsoplæg
  • Controlling af portefølje- og driftsøkonomien
  • Forberede rapporteringsmateriale og andre økonomiske præsentationer
  • Deltage i tværfaglige forandringsprojekter på tværs af finansfunktionen så vel som på tværs af hele virksomheden


Kom med på Portfolio Management-teamets rejse

Du træder ind i et strategisk centralt team i Bankdata med stor berøringsflade til forretningen og vores kunder.


Teamet er under hastig udvikling, og du vil med ansvar og indflydelse få plads til at vokse i din rolle.

Samtidig bliver du en del af et ungt og dynamisk hold, der vil hinanden både fagligt og socialt.


Tonen er uformel, og vi har højt til loftet, men professionalismen er stadigvæk i top, og vi ved, at resultater og succes bliver skabt ud fra et stærkt og respektfuldt samarbejde med hinanden og vores samarbejdspartnere.


Ambitiøs, nyuddannet økonom med stort gåpåmod

Som Portfolio Manager er du imødekommende, grundig og nysgerrig på arbejdsopgaverne.


Du trives på et hold, men formår stadigvæk at arbejde selvstændigt, og du løser dine opgaver til tiden og med stor faglighed, da tillid og troværdighed er vitalt i vores samarbejde med forretningen.


Derudover forventer vi, at du:

  • Har en kandidatgrad med gode karakterer inden for økonomi (f.eks. cand.oecon., cand.merc. eller tilsvarende)
  • Er videbegærlig og stræber efter at dygtiggøre og udvikle dig selv såvel personligt som fagligt
  • Har stærke analytiske evner og styr på detaljerne
  • Har erfaring med Excel og PowerPoint, og har du kendskab til SharePoint, VBA, Power BI eller Analytics og Data Management-værktøjer, er det et plus
  • Har stærke kommunikative færdigheder på dansk og engelsk både mundtligt og skriftligt – og du formår at gøre det komplekse letforståeligt.


Kickstart din karriere i Bankdata

Send din ansøgning, dit CV samt et karakterudskrift via nedenstående link. Ansøgningsfristen er 1. juni, men send gerne din ansøgning hurtigst muligt, da vi løbende indkalder til samtale.


Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Lead Portfolio Manager, Søren Windfeld på [email protected] eller +45 60 90 04 26.


Vi ser frem til at høre fra dig.

Bankdata bygger software til finanssektoren. Vi er næsten 1000 kolleger på holdet, og vi udvikler digitale produkter, platforme og infrastruktur, som ca. hver tredje dansker, 200.000 virksomheder og flere tusinde bankansatte bruger hver dag.


Vi tror på struktureret personlig udvikling, et stærkt kollegialt fællesskab og at ambitiøse medarbejdere med fleksible og bæredygtige arbejdsliv præsterer bedre. Bliv klogere på arbejdslivet i Bankdata her.


Hos Bankdata arbejder vi aktivt med at fremme mangfoldighed og diversitet blandt vores medarbejdere, og vi opfordrer derfor alle uanset kønsidentitet, alder og kulturel baggrund til at søge job hos os.

Send et CV

Lignende job

STARK Group IT is looking for an SAP Finance Trainer and Supporter for SAP S/4HANA

STARK Group, Århus, Region Midtjylland
for 4 dage siden
Do you thrive to combine your understanding of business processes with your SAP knowledge and skills, taking part in a major SAP transformation project? Then you might be one of our new colleagues in the SAP S/4HANA team.The positionYou will be creating training materials and conducting classroom training sessions, and together with department managers and stakeholders ensure that training programs...

Opvasker - Dishwasher - Restaurant Frederikshøj

Frederikshøj, Århus, Region Midtjylland
for 4 dage siden
Restaurant Frederikshøj is looking for dishwashers. Restaurant Frederikshøj is a 2-star Michelin restaurant located in Aarhus. We are looking for new dishwashers to join our team. Working hours are typically evenings and weekends. We are open Wednesday to Saturday and the shifts usually start at 15.00 and until we are done. This may be late night. We are looking for...

Viby Skole ved Aarhus søger en lærer til udskoling, almen og special.

Aarhus Kommune, Århus, Region Midtjylland
for 1 uge siden
Lærer til udskoling og specialklasserVi søger en lærer til en fast stilling med fuld tid. Du skal have linjefagene matematik, fysik og gerne i kombination med andre fag. Du vil skulle varetage matematikundervisningen i 7.kl. i almen -og specialklasserne.Vi forventer, at du med din læreruddannelse og eventuelle erfaring, har evnen til at skabe et åbent og tillidsfuldt samarbejde mellem elever,...