Helligåndskirken i Faaborg søger en ny kordegn - #398841

FAABORG MENIGHEDSRÅD


Dato: for 2 uger siden
By: Faaborg, Region Syddanmark
Kontrakttype: Fuld tid

 

Da vores kordegn går på efterløn, efter 22 års ansættelse, søger Faaborg Menighedsråd en ny kordegn.

Der er tale om en fuldtidsstilling på overenskomstvilkår.

Opgaver:

Betjening af kirkekontoret, herunder ansvarlig for kirkekontorets daglige drift og arbejdsgange, samt indkaldelse af kordegnevikar når nødvendigt

Arbejdstiden er mandag til fredag, da stillingen ikke er forbundet med kirketjeneste

Personregistrering (vedr. Faaborg, men også for Diernæs, Lyø, Avernakø, Svanninge, Horne, Vester Aaby og Aastrup sogne)

Administrative opgaver, herunder elektronisk kalenderstyring

Kordegnen deltager i menighedsrådets møder som protokolfører

Sekretæropgaver for præster og Faaborg Sogns Menighedsråd (kopiering, referentopgaver, ekspedition af trufne afgørelser, kontakt med foredragsholdere og musikere, ferieplanlægning, vikardækning, etc. Listen er ikke udtømmende).

Forskellige opgaver vedr. økonomistyring, kollektregnskaber mv. i samarbejde med kasserer og ekstern regnskabsfører

Kommunikationsopgaver (hjemmeside, Instagram, Facebook, pr-meddelelser, opslag, grafisk design etc.)

Vi ønsker følgende kvalifikationer hos dig:

Kordegneuddannelse og erfaring med personregistrering

Kompetencer der gør dig ubesværet i brugen af IT

Lyst og vilje til at tage relevante kurser

Åbenhed, loyalitet, fleksibilitet, samarbejdsvillighed og udviklingsorientering

Interesse for og evne til at påtage sig de mange kommunikationsopgaver 

Vi tilbyder:

Et godt og tæt kollegialt samarbejde i et positivt arbejdsfællesskab med yderst dedikerede medarbejdere, hvor vi hjælper hinanden og har et godt arbejdsmiljø. Medarbejderne består af: 1 organist, 2 kirkesangere, 2 kirketjenere, 1 kirke- og kulturmedarbejder, 1 kordegnevikar, et ungdomskor med ca. 12 medlemmer, hvortil kommer en kirkegårdsleder og 6 gartnere. Vi har tre præster, hvoraf den ene samtidig er provst. Vi har et engageret menighedsråd hvor vi samarbejder om opgaveløsningerne.

Faaborg Sogn har knap 5.000 indbyggere. Der er en mere end god kirkesøgning med en engageret menighed. Helligåndskirken, som er gennemgribende renoveret i 2020-22 er en meget stor og smuk kirke, færdigbygget i starten af 1500 - tallet. Kirkekontoret ligger lige over for kirken i et af vores to sognehuse. Derudover har menighedsrådet ansvaret for Klokketårnet, som er byens høje ikoniske vartegn, hvortil kommer flere kirkegårde.  Vi afholder mange koncerter, arrangementer, højskoleeftermiddage mv, så aktivitetsniveauet er meget højt.

Faaborg By er en snart 800-årig gammel købstad med et indbydende bymiljø, der rummer mange udvalgsforretninger, restauranter, vin bar, moderne biograf, museer mv. Byens havn vender mod syd ud til Det sydfynske Øhav. Der er toppede brosten, stokroseidyl og havudsigt som giver en enestående ramme for hvordan man kan færdes i vore dages provins. Der er et rigt foreningsliv. Vi har golfbane, roklub, sejlklub, sportshaller, svømmehal, tennis- og padelbaner, dejlige badestrande, og den smukkeste fynske natur med skove og Svanninge Bakker og Bjerge.

Ansættelse sker ved Faaborg Sogns Menighedsråd beliggende i Fyens Stift.

Ansættelsen vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO 10- Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale mellem kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kordegne. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk

Stillingen er indplaceret i løngruppe 2. Årslønnen aftales inden for intervallet 321.915,66 kr. – 426.538,37 kr. (nutidskroner pr. 1. april 2024). Fikspunktet er 338.011,93 kr. (nutidskroner pr. 1. april 2024).

OK tillæg på 921,05 kr. (nutidskroner pr. 1. april 2024) pr. år.

Hertil kommer pensionsindbetaling på 18 procent af lønnen.

Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Danmarks Kordegneforening.

Nærmere oplysninger:

Nærmere oplysning om stillingen kan fås ved henvendelse til kontaktperson Lis Kamilla Andersen, tlf. 6261 8906 .

Ansøgning med relevante bilag sendes på mail til [email protected]

Ansøgning skal være menighedsrådet i hænde senest den 23. maj 2024, kl. 12.00. Ansættelsessamtaler forventes at finde sted den 4. og 5. juni 2024. Menighedsrådet kan oplyse at der vil blive indhentet referencer.

Vi glæder os til:

At modtage din ansøgning, så vi igen kan få et komplet personale omkring Faaborg Kirke.

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.

Send et CV

Lignende job

Behandlingstilbud Munkegården på Avernakø søger pedel

Det Socialpædagogiske opholdssted Munkegården V/Connie Storm, Faaborg, Region Syddanmark
for 2 uger siden
Behandlingstilbuddet Munkegården søger en pedel 37 timer pr. uge fra 1.6.2024. Du skal være meget praktisk anlagt helst med en elelr anden form for håndværksmæssig uddannelse. Stillingen er med 5 dages arbejdsuge. Færgen sejler kl. 8 fra Faaborg og retur igen fra Avernakø kl. 16.30 hvilket passer med arbejdstiderne 8.45-16.15. Arbejdsopgaverne er meget forskellige fra dag til dag - lige...

Bager ekspedient

Klitgaards Bageri APS, Faaborg, Region Syddanmark
for 2 uger siden
Klitgaards Bageri søger medarbejder til bagerbutikken. Har du sabbatår og søger job på ca. 25-30 timer om ugen, så kunne det være hos Bager Klitgaard. Er du morgenfrisk og har flair for god kundeservice, er du smilende og mødestabil, så er det lige dig vi mangler. Dine vagter bliver fordelt både på hverdage og i weekenderne. Morgenvagterne starter kl. 6.00...

2 sagsbehandlere til Team Miljø i Faaborg-Midtfyn Kommune

Faaborg-Midtfyn Kommune, Faaborg, Region Syddanmark
for 2 uger siden
En af vores dygtige medarbejdere har valgt at prøve kræfter i Miljøstyrelsen og en anden medarbejder skal efter 16 år hos os til Odense Kommune. Derfor søger vi to nye medlemmer til Team Miljø.Har du erfaring i at arbejde inden for det offentlige og miljøområdet? Vil du gerne være med til at sikre, at forurenede grunde bliver oprenset så de...