Det Danske Filminstitut søger 2 producere til fiktionsområdet - #398829

Det Danske Filminstitut


Dato: for 2 uger siden
By: København, Region Hovedstaden
Kontrakttype: Fuld tid
Har du lyst til at være med til at støtte og udvikle fremtidens danske film og serier? Du vil arbejde som produktionsvejleder i et bredt spænd fra lavbudgetspillefilm af fremtidens talenter, fiktionsserier og udfordrende kunstneriske film til højbudgetspillefilm af de mest erfarne instruktører.

Filminstituttet søger to producere, som sammen med områdets tredje producer, skal fungere som produktionsvejledere for støtteordningerne New Danish Screen, Konsulentordningen for spillefilm, Markedsordningen for spillefilm og Public Service Puljen. Der er fortrinsvist tale om arbejde med fiktionsprojekter, men på New Danish Screen og Public Service Puljen vil der også være et antal dokumentarprojekter. Støtteordningerne fordeles mellem de tre producere, som derfor kan have forskellige erfaringer og kvalifikationer.



Arbejdsopgaver

Producerne har - i samarbejde med filmkonsulenter og redaktioner, lanceringskonsulenter og koordinatorer - ansvaret for behandlingen af ansøgninger om udviklings- og produktionsstøtte til talentudvikling, til spillefilm og til serier.

Producernes centrale arbejdsopgaver er:

  • projektledelse på de enkelte støtteforløb og ansvar for at sikre fremdrift i arbejdet med at vurdere og støtte ansøgninger.
  • læse ansøgninger, og sammen med konsulent eller redaktion deltage i møder med ansøgere og indgå i arbejdet med at beskrive udviklingsmål.
  • foretage vurdering af projekternes økonomiske og produktionsmæssige forhold; herunder budget, finansiering, produktionsmetode, hold, cast, tekniske og juridiske forhold, samt andre aspekter, der har betydning for projektets realisering.
  • vejlede producenterne i forbindelse med finansierings- og produktionsmæssige forhold og prioriteringer.
  • vurdere projekternes støttebehov og komme med forslag om støttebeløb til udvikling og produktion til Filminstituttets direktion.
  • indgå i udviklingen af støttesystemet; herunder at indgå i og være organisatorisk drivende i særlige støtteinitiativer.
Producerne skal deltage i Filminstituttets arbejde og samarbejde med filmbranchen om at udvikle dansk film og herunder deltage i relevante branchemøder, festivals og seminarer. I den forbindelse skal producerne holde sig orienteret om mediemæssige og filmfaglige forhold, der har betydning for udviklingen af dansk film.



Kvalifikationer

Du skal have dokumenteret erfaring som producer, line producer eller produktionsleder på forskellige former for spillefilm og fiktionsserier. Vi forventer at du har:

  • erfaring med projektledelse.
  • erfaring med projektudvikling af fiktionsprojekter.
  • erfaring med budgettering og finansiering af fiktionsprojekter.
  • erfaring med produktionsplanlægning og -afvikling af fiktionsprojekter.
Derudover er det en fordel, hvis producerne til sammen har:

  • erfaring med eller interesse for at arbejde med bæredygtig filmproduktion.
  • erfaring med lavbudget produktionskoncepter for film og serier.
  • erfaring med dokumentarfilm og -serier.
  • erfaring med international co-produktion og finansiering.
Som producer skal du have gode samarbejds- og forhandlingsevner, kunne engagere og motivere, og være i stand til at skabe en positiv og kreativ atmosfære, der giver ansøgerne de bedste muligheder for at realisere deres filmprojekter. Som producer i Det Danske Filminstitut skal du være i besiddelse af integritet og evne til at vurdere et projekt sagligt. Det forudsættes at du kan kommunikere på dansk og engelsk.



Ansættelsesvilkår og ansøgning

Den ene stilling ønskes besat hurtigst muligt og den anden fra den 15. oktober 2024. Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til leder af Fiktionsafdelingen Malene Blenkov på 40 75 81 00 eller kunstnerisk leder for New Danish Screen Mette Damgaard-Sørensen på 20 12 04 69.

Der er tale om to fastansættelser på fuld tid. Løn efter fælles overenskomst mellem Staten og relevant faglig organisation.

Ansøgning og CV og eksamensbeviser sendes via vores elektroniske ansøgningssystem. Ansøgningsfrist er mandag den 27. maj 2024.

Det Danske Filminstitut opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Det Danske Filminstitut er en statsinstitution under Kulturministeriet. Filminstituttet har ca. 180 engagerede medarbejdere, der arbejder for at skabe de bedst mulige vilkår for, at dansk film, spil og billedbårne fortællinger vedblivende udgør en bærende kulturfaktor med høj kunstnerisk kvalitet og kulturel værdi og fastholder dansk films stærke position i både ind- og udland. Du kan læse mere www.dfi.dk.

Send et CV

Lignende job

Instrument Scientist (Postdoc) for the neutron spectrometer BIFROST at NBI/ESS

KU- SCIENCE - CHEM og MATH og NBI-HCØ, København, Region Hovedstaden
for 18 timer siden
The Niels Bohr Institute is strongly involved in the construction of the European Spallation Source; one of the largest science and technology infrastructure projects being built today. The ESS is at an exciting turning point. It is in transition from being a construction site, to being an operating facility. To help us realise our goal of having the most powerful...

Kok søges til Novo Nordisk - Mads Ø - Kursus & Konferencecenter

Compass Group Danmark A/S, København, Region Hovedstaden
for 3 dage siden
Spændende og udfordrende mad, og fantastiske kolleger - lyder det som ingredienserne til dit næste job? Så er det måske dig, der skal være vores nye kok eller cater hos Novo Nordisk- Mads Ø - og sørge for, at frokosten bliver dagens højdepunkt for gæsterne. Compass Group – sund og kreativ mad med fokus på bæredygtighed og fællesskab Hos Compass...

Exciting Opportunity: Product Owner for Digital Core Tribe

Danske Bank, København, Region Hovedstaden
for 4 dage siden
Job DescriptionDo you want to tie product, IT solutions and customers together? Do you have the ability to convey legislation, customer experience and system capabilities into a product roadmap? Then you might be our new Product Owner at Digital CoreJoin our international team at Danske Bank as a Product Owner in the Digital Core Tribe. We're seeking a dynamic individual...