Enterprisearkitekt med faglig dybde og mod på hands-on opgaver - #398822

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen


Dato: for 2 uger siden
By: København, Region Hovedstaden
Kontrakttype: Fuld tid
Kan du rådgive og sparre om teknologivalg på alle niveauer i en it-tung organisation med et komplekst systemlandsskab og vigtige forretningsmæssige udfordringer? Så er det dig vi har brug for i Center for Motor til vores moderniseringsteam, hvor du skal være med til at formulere it-målbilleder og rammesætte en bæredygtig transition fra legacy platforme.

I Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har vi ansvaret for udvikling og drift af en kompleks portefølje af it-systemer og dataløsninger i Skatteministeriets koncern. Vi udvikler løsninger, der sikrer, at Skatteforvaltningen har teknologisk tidssvarende, brugerorienterede it-løsninger af høj kvalitet, som både overholder gældende krav og it-standarder, og lever op til forretningens ønsker, ny lovgivning med videre.

Enterprisearkitekt til spændende moderniseringsopgave
Du bliver en del af det nyetablerede Center for Motor, som har ansvaret for drift, videreudvikling og modernisering af it-systemer til Motorstyrelsen. Da moderniseringsindsatserne er i deres spæde start, vil du få mulighed for at præge såvel kulturen i centeret, samt ways-of-working inden for motordomænet. I dag består Center for Motor af ca. 17 medarbejdere, og vi forventer at blive 25-30 medarbejdere inden for de kommende år. Du vil arbejde sammen med en gruppe professionelle kolleger med forskellig uddannelses- og erhvervsmæssige baggrunde, i et dynamisk og kreativt arbejdsmiljø.

Centret spiller en afgørende rolle i understøttelsen af Motorstyrelsens forretning. Der må derfor forventes jævnlige rejsedage til Aalborg, hvor Motorstyrelsen ligger. Vi prioriterer læring og arbejdsglæde højt, og vores arbejdsmiljø er uformelt og positivt. Vi holder til i moderne kontorfaciliteter på Frederiksberg, tæt på Flintholm Station, og vi har gratis parkering i kælderen.

Dine primære opgaver:
  • Udvikle og vedligeholde arkitekturprincipper og retningslinjer for det fremtidige motordomæne
  • Etablere og vedligeholde et kort- og et langsigtet strategisk arkitekturmålbillede for motordomænet.
  • Rådgive ledelsen om teknologivalg
  • Teknologisk rammesætning af en bæredygtig transition fra legacy-platforme
  • Rådgive ledelsen om muligheder og best practise for at optimere forretningsresultaterne
  • Oparbejde bred viden om Skatteforvaltningen arkitekturprincipper for dermed at bidrage til at højne grundlaget for de teknologiske valg
  • Samarbejde tæt med interne og eksterne interessenter for at forstå og adressere teknologiske udfordringer og muligheder


Om dig
Du har flere års erfaring med rollen som enterprisesarkitekt fra en lignende stilling. Du er velbevandret i TOGAF-terminologien og har erfaring med forretningsmodellering f.eks. i form af UML-, BPMN- og Archimate-modeller. Du arbejder struktureret og kan danne dig overblik over et komplekst område, samtidig med at du har øje for detaljerne. Det er væsentligt, at du er kommunikerende, beslutningsorienteret og analytisk.

Vi forventer, at du:
  • Har en solid erfaring med metodisk at etablere og vedligeholde en enterprise arkitektur, der favner de øvrige arkitekturperspektiver for domænet
  • Kender til arkitektmetoder og principper og har erfaring med anvendelsen af disse. F.eks. inden for BMC-modeller, værdikæder og TOGAF, samt har arbejdet med værktøjer sin Archi eller Qualiware
  • Kan omsætte arkitekturperspektiverne til it-roadmaps
  • Har solid indsigt i flere tekniske platforme og standardsystemer
  • Kan sætte de teknologiske rammer for en bæredygtig transition fra legacy platforme
  • Har erfaring fra større offentlige eller private organisationer med komplekse it-landskaber og tunge forretningsmæssige udfordringer
  • Kan formidle og visualisere teknisk og forretningsmæssigt komplekst stof til de forskellige interessenter og samarbejdsparter i organisationen
  • Påtager dig en ledende rolle, hvor du kan balancere mellem at lede, inddrage og at være teamspiller


Som person er du er en udpræget teamplayer, der er drevet af at realisere gode løsninger og succeser sammen med dine kolleger, ledere og vores samarbejdsparter i forretningen. Du har sans for at skabe relationer og kan træffe de nødvendige beslutninger, når situationen kalder på det.

Vi tilbyder
Skatteforvaltningen har store og vigtige ambitioner for motordomænet. Du får gode muligheder for at sætte dit præg på fremtidens motorprocesser inden for arkitektur og nye teknologier og løsninger. Dine opgaver vil være varierede og udfordrende med gode muligheder for kompetenceudvikling. Du kommer til at arbejde sammen med engagerede kolleger i en stor it-organisation med mange forskellige kompetencer, hvor vi lærer af hinanden.

Du får en bred samarbejdsflade både internt i koncernen og til eksterne leverandører, og du vil have god mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt i en stor moderne it-organisation.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning med CV og eksamensbevis bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest d. 21. maj 2024. Vi forventer at afholde samtaler løbende. Vi anvender logik- og personanalyser i rekrutteringsprocessen.

Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte kontorchef Henrik Slot Nielsen på telefon 72374180 eller mail [email protected]. 

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest samt reference.

Tiltrædelse pr. 1. august 2024 eller snarest muligt.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS).

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.

Om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen
’Vi sikrer velfungerende it-løsninger, så den samlede Skatteforvaltning kan løse sin opgave’

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen er en tværfaglig styrelse og har til opgave at udvikle, drifte og vedligeholde nye og eksisterende it-systemer i Skatteforvaltningen, så de er stabile, sikre og omkostningseffektive.

Vores medarbejdere er fagligt kompetente og specialiserede og samtidig i stand til at arbejde tæt sammen med andre fagligheder på tværs af Skatteministeriet. Kun gennem et stærkt fagligt fællesskab på tværs af fagområderne kan vi lykkes med den omfangsrige og komplekse opgave, vi har.

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.

Læs mere om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen på www.ufst.dk.

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, seksuel orientering, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Ansøgningsfrist
21-05-2024
Send et CV

Lignende job

Sundhedsfaglig medarbejder til overvågning af lægemiddelsikkerhed

Lægemiddelstyrelsen, København, Region Hovedstaden
for 20 timer siden
Har du en sundhedsfaglig baggrund som for eksempel sygeplejerske, jordemoder, farmaceut eller dyrlæge? Og er du interesseret i at gøre en forskel i arbejdet med bivirkninger til lægemidler? Så er du måske vores nye kollega i Lægemiddelstyrelsen. Dine primære arbejdsopgaver Registrere og sagsbehandle, herunder foretage en faglig validering af, de modtagne danske bivirkningsindberetninger. (Sagsbehandlingen foregår på engelsk) Arbejde med løbende...

Director of FP&A, Group Financial Planning

Pandora, København, Region Hovedstaden
for 2 dage siden
Are you looking for an opportunity to use your leadership skills, analytical power, and financial acumen to help drive top- and bottom-line growth of a truly global organization? Well, here’s your chance!The purpose of the Group FP&A (FP&A) function is to own the planning and reporting agenda of Pandora globally. FP&A plays a vital role across the Global Finance function...

Relocate to Malta D365 for CE - Solution Architect (Consulting/Big 4)

Black Pen Recruitment, København, Region Hovedstaden
for 4 dage siden
Our clients Microsoft Business Solutions team is a Microsoft Gold Partner and leader in Microsoft software implementations for medium to large organisations, providing their clients with the ability to keep up with the ever-changing digital world by implementing Microsofts M365, Azure, Microsofts Enterprise Resource Planning (ERP) and Customer Engagement (CE) software from the Microsoft Dynamics 365 (D365) software line.Role OverviewWe...