Visionær afdelingsleder til Klarahus - #398745

Københavns Kommune


Dato: for 2 uger siden
By: København, Region Hovedstaden
Kontrakttype: Fuld tid
Er du overvejende personcentreret og empatisk i din ledelsesstil? Optager det dig, at mennesker, som bor på plejehjem, skal have et godt, trygt og meningsfuldt liv? Har du energi til at lede på dobbeltperspektivet mellem kerneopgaven og trivsel for medarbejderne, så glæder vi os til at modtage din ansøgning.

Vi er nemlig på udkig efter en afdelingsleder til afdeling 500, der brænder for at lede og at samarbejde om løsningen af vores fantastiske kerneopgave – og vi er klar til at vente på den helt rigtige.

I Klarahus går vi på arbejde for at skabe et hjem, hvor beboerne er veltilpasse og lever et værdigt og meningsfuldt liv. Vi møder alle, hvor de er og med en stigende kompleksitet i de opgaver, vi løser med og omkring beboerne, vægter vi højt, at der er ledelse tæt på hver eneste beboer og medarbejder. Det afspejler sig bl.a. i vores ledelsesspænd, ledelsesudvikling og måden, hvorpå vi prioriterer imellem opgaver og indsatser. For os er ledelse noget vi skaber sammen – medarbejdere og ledere. Vi arbejder med at åbne vores ledelsesrum op og kvalificere beslutninger sammen og tæt på beboerne.

De seneste par år, har vi været igennem en større renovering og er næsten i mål med at udleje alle boliger i Klarahus. Det betyder, at vi er ved at lære flere nye beboere og pårørende at kende, hvilket er en opgave, som vi har forberedt os godt på.

Strategisk arbejder vi på, hvordan vi sikrer fællesskaber for alle, fortsat har fokus på at arbejdsmiljøet gør os til en attraktiv arbejdsplads, og så afprøver vi nye måder at lære om, af og med hinanden, så vi styrker en fleksibel opgaveoverdragelse.

Vi søger derfor efter en leder og kollega, som har lyst til udvikling, den nære personaleledelse og til at blive en del af et godt lederteam.

Arbejdsområde
Du vil referere til forstanderen i Klarahus og har det direkte personaleansvar for et team på 16 medarbejdere, som arbejder dag og aften.

Vi tilbyder dig en arbejdsplads, hvor vi samarbejder på tværs af afdelinger og fagligheder som et hus, og hvor du får stor indflydelse på udviklingen af Klarahus.

Klarahus ligger midt i den charmerende grønne oase De Gamles By i hjertet af Nørrebro. I Klarahus bor 111 mennesker fordelt på fem afdelinger. På afdeling 500 bor der 30 ældre mennesker med meget forskellige funktionsnedsættelser – kognitivt som fysisk. Som afdelingsleder vil du have et tæt samarbejde med afdelingens teamkoordinator, de tværgående medarbejdere samt vores vagtplanlægger. Nattevagterne ledes af en lederkollega.

Som ledelse tror vi på, at vi bliver dygtige til forskellige ledelsesopgaver ved at træne og reflektere sammen, og vi benytter os bl.a. af simulationstræning i lederteamet. Du er altid velkommen til at udfordre vores kultur nysgerrigt og med udgangspunkt i den positive intention.

Vi værdsætter følgende kompetencer hos dig
Vi er åbne overfor din uddannelsesmæssige baggrund og lægger vægt på, at du har kendskab til ældreområdet og har erfaring med ledelsesopgaver. Derudover:

  • er du dygtig til at kommunikere anerkendende og møder mennesker med empati
  • trives som rollemodel og kan motivere, reflektere, prioritere og distribuere ledelsesopgaver
  • har du erfaring med økonomi eller budgetansvar
Du finder en uddybende profil her, hvor du kan læse mere om ansvarsområder, muligheder og forvaltningen.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er uden øvre arbejdstid. Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Forventet tiltrædelse den 1. juli 2024.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen eller har lyst til at komme forbi til en rundvisning, kan du kontakte forstander Pia Mols på 5161 9740.

Du kan også læse mere om Klarahus på dette link www.klarahus.kk.dk

Vi glæder til at modtage din ansøgning.

Søg via linket senest mandag den 20. maj 2024
1.samtale afholdes torsdag den 23. maj 2024 om formiddagen, og vi forventer, at 2. samtale afholdes tirsdag den 28. maj 2024 om eftermiddagen.

Kandidater, der går videre til anden samtale, vil blive bedt om at udfylde en personlighedstest, som indgår i ansættelsesudvalgets samlede vurdering.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.

Send et CV

Lignende job

Studieadjunkt/studielektor søges inden for spatial design, interiør design og transformation

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, København, Region Hovedstaden
for 2 dage siden
Ved Det Kongelige Akademi - Arkitektur, Design, Konservering opslås en fast deltidsstilling som studieadjunkt/studielektor inden for spatial design, interiør design og transformation. Inden for det byggede miljø spiller transformation en stadig større rolle. Ifølge en europæisk undersøgelse består danske arkitekters arbejde i overvejende grad af transformation af bygningsarv (40%) eller istandsættelse (24%), mens kun 35% omfatter egentligt nybyggeri. Vi søger...

Kokkeelev til Væksthuset ved Operaen

Café Væksthuset Operaparken ApS, København, Region Hovedstaden
for 3 dage siden
Klar til at komme ind til en ungt og friskt team, med fransk gourmetmad i fokus? Væksthuset søger vi en kokkeelev, som kan være med til at udvikle sig sammen med vores restaurant og sætte sit eget store præg på dagenligdagen. Dertil er du med til at skabe den helt rette stemning og gøre det til Københavns hyggeligste sted med den bedste...

Pricing Analyst

DFDS, København, Region Hovedstaden
for 4 dage siden
Do you want to be a valued part of the critical infrastructure that serves communities across Europe and beyond? Are you looking for a position in which you can set direction and help shape our company? If so, then you could be the newest addition to our team as a Pricing Analyst.Be part of the movement - and play your...