Chef til forløb Medfødt Hjerneskade i Ældre- og Handicapforvaltningen - #397676

Odense Kommune


Dato: for 2 uger siden
By: Odense, Region Syddanmark
Kontrakttype: Fuld tid
Er du båret af stærke menneskelige værdier, som gør dig til en stærk og tillidsskabende samarbejdspartner, kollega og chef? Har du ledelseserfaring fra det specialiserede socialområde? Og er du både modig, empatisk, rummelig og troværdig?
Så kan det være dig, vi søger, til en spændende, udviklende og vigtig stilling som chef for vores forløb Medfødt Hjerneskade i Ældre- og Handicapforvaltningen.

I forløb Medfødt Hjerneskade arbejder vi målrettet med borgere, der har en medfødt hjerneskade. Det er vi dygtige til - og vi stræber efter at blive bedre. Der sker meget på vores område i disse år. Vores borgergruppe er under forandring, kompleksiteten stiger og stiller stadig større krav til os, så vi er meget optaget af at sikre udvikling i vores tilbud, så vi også fremadrettet tilbyder de bedst mulige rammer. Samtidig er vi udfordrede både på økonomien og i driften, og det betyder, at vi kontinuerligt arbejder for at skabe rum og plads til alle og sikre en god organisering og god faglighed omkring dem – samtidig med at vi holder et skarpt blik på økonomien.

Som ny forløbschef kommer du til at stå i spidsen for et stort område med mere end 600 medarbejdere. Du bliver nærmeste chef for 8 rehabiliteringsledere, som hver dækker et ledelsesområde med både assisterende ledere og medarbejdere. Forløbet er kendetegnet ved både bredde og tyngde i behov og kompleksitet. Vi er stolte af vores tilbud, fordi de er velfungerende og vi langt hen ad vejen tilbyder vores borgere nogle gode, trygge og udviklende rammer for deres hverdag.

Forløbschefen er overordnet ansvarlig for hele forløbet, budget- og regnskabsområdet og den effekt jeres arbejde skaber hos borgerne. Det er dit ansvar, at forløbet og rehabiliteringslederne gennem effektive indsatser og metoder, har et kontinuerligt fokus på at optimere og udvikle driftsområdet. Du skal kigge ind i styringsmodeller og kompetenceudviklingsplaner og du skal sikre at den kurs, der er sat for at udvikle tilbuddene, bliver fulgt, så vi også fremadrettet er en stærk leverandør.

Du får en vigtig rolle i en lang række af samarbejder, for hvis vi skal lykkes som forvaltning, skal vi gøre det sammen. Derfor skal du sammen med forvaltningens øvrige chefer tænke på tværs af det specialiserede socialområde, psykiatrien og de øvrige forløb i forvaltningen - og naturligvis også indgå i et godt samarbejde med både Myndighed og Økonomi.

Det er også dit ansvar at lede og udvikle de nuværende ledere, og du har det overordnede ansvar for den samlede tværfaglige kompetencesammensætning i forløbets enheder og for arbejdet med arbejdsmiljø og medarbejdertrivsel.

Hos os får du
Vi synes, at der er mange gode grunde til at søge denne stilling. Du har nok selv dine, men vi kan fremhæve, at du i denne stilling vil
  • få en unik mulighed for at sætte retning for det specialiserede socialområde i regionens største kommune - og sætte et aftryk, som kan gøre en forskel for mange mennesker
  • kunne påvirke udviklingen af endnu bedre og forhåbentlig banebrydende borgerforløb
  • blive chef for både drift og udvikling for et område i kæmpe udvikling med politisk bevågenhed
  • blive leder for en engageret og fagligt kompetent ledergruppe med stor viden, der både kan og vil tage et stort ansvar
  • blive del af et arbejdsfællesskab, der er præget af professionalisme, høj faglighed og rum til sparring
  • få en udviklende, lærende og uhøjtidelig hverdag, som er sjov at være i.

Vil du vide mere?
Læs meget mere om stillingen, opgaverne, din hverdag og vores ønsker til dig og din baggrund i den vedhæftede job- og personprofil.

Er du interesseret i stillingen, så opfordrer vi dig til at kontakte Chef for Handicap og Sindslidelse Hasse Jacobsen på 2481 0357.

Ansættelsesvilkår
Ansættelse sker efter forhandling med den relevante faglige organisation og efter gældende overenskomst med KL.

Ansættelsesprocessen
Der er ansøgningsfrist den 30. maj 2024. Første samtalerunde gennemføres den 7. juni. Anden samtalerunde gennemføres den 14. juni. Forud for 2. samtalerunde vil du blive bedt om at udfylde en personprofiltest og forberede en case.

Send et CV

Lignende job

Dygtig bager søges til Tanken Stige Aps

TANKEN STIGE APS, Odense, Region Syddanmark
for 1 dag siden
Dygtig bager søges til Tanken Stige Aps Er du uddannet bager eller har haft mel på hænderne gennem årene så er det dig vi søger. Vi søger en dygtig bager der kan glæde vores kunder med lækker dej og kager hver dag. Stillingen er på fuldtid af 37 t/uge. Arbejdstider vil være mandag - fredag fra kl. 6-14 og hver...

All around klejnsmed søges for kunde i Odense

JobTeam A/S, Odense, Region Syddanmark
for 2 dage siden
Nær Odense søger vi en all-around klejnsmed til alsidigt arbejde for spændende virksomhed. Du vil her møde op på de opgaver der haves eller kører fra virksomhedens værksted.  Send dit CV til [email protected] ArbejdstiderArbejdstiderne vil blive efter aftale med værkfører. Arbejdsopgaver Svejsearbejde Rørarbejde Montage TIG & MAG Det forventes, at du Er uddannet klejnsmed eller har anden relevant uddannelse Har...

1. assistent - Odense SV

Salling Group, Odense, Region Syddanmark
for 4 dage siden
Passioneret servicehaj som 1. assistentHvad slår en passioneret servicehaj, der lige hurtigt viser dig vej til ugens spottilbud? Ikke ret meget, hvis du spørger os. Og hvis du er enig, så er denne stilling måske noget for dig.Som 1. assistent finder man dig nemlig overalt i butikken. Her er det dit ansvar, at varehylderne spiller, og at butikken ser præsentabel...