Anæstesisygeplejerske til Dagkirurgisk afsnit 3 på AUH. - #396737

Region Midtjylland


Dato: for 2 uger siden
By: Århus, Region Midtjylland
Kontrakttype: Fuld tid

Er du interesseret i en fast og fleksibel stilling på en afdeling med høj faglighed og skønne kollegaer? – så er vi måske stedet for dig!

På DKA3 har vi tre operationsstuer. Vi anvender PDM (Patient Data Management), og vores stuer er udstyret med nyere Dräger Perseus anæstesiapparater.

Vores lejer er fordelt ligeligt mellem Øre-, Næse-, Hals- og Håndkirurgi. Størstedelen af vores patienter bedøves i generel anæstesi og er ASA 1-3. Vi har spændende anæstesiforløb til højt specialiseret kirurgi, hvor vi anvender flere forskellige tuber og larynxmasker.

Vi arbejder på hverdage i tidsrummet 7:30 til 15:30 og med enkelte senvagter til kl. 17:00. Afdelingen holder lukket i weekender og på helligdage. Der vil også være mulighed for f.eks. fri-uger eller sammenhængende fridage når dette kan forenes med driften. Vi søger en frisk og engageret kollega, som udgangspunkt til 37 timer ugentligt. For den rette kandidat vil der være mulighed for funktion som specialeansvarlig.

Dagkirurgien på AUH består i alt af fire afsnit, som alle har forskellige specialer. Ved sygdom og ferie hjælper vi hinanden. Vi holder fælles temadage og har fokus på vidensdeling. Derudover planlægges løbende fagspecifik undervisning i afdelingen. Vi er lige startet med at målrette kompetenceudviklingen for erfarne anæstesisygeplejersker, således vi mono- og tværfagligt fremover kan spille hinanden endnu bedre.

Vores afsnit er kendetegnet ved det gode kollegiale fællesskab, godt humør, et fantastisk og kreativt arbejdsmiljø og en pragmatisk tilgang til opgaverne. I vores hverdag forsøger vi at holde fokus på faglig udvikling og kvalitet i patientforløbene, og afdelingen er uddannelsessted for anæstesikursister, sygeplejestuderende samt paramedicinere. Derfor vil det også være en fordel med erfaring og interesse i vejledning af kursister.

Vi kan tilbyde

  • et individuelt tilrettelagt oplæringsprogram
  • ønskeplan med stor fleksibilitet
  • kollegaer med stort fagligt engagement
  • en fleksibel stilling med mange muligheder 
  • en arbejdsplads med højt til loftet og let til grin

Vi søger en kollega som

  • aktivt tager medansvar for faglig udvikling og vidensdeling
  • vil arbejde i velfungerende teams med engagerede og fagprofessionelle kolleger 
  • arbejder problemløsende, reflekterende og vil bidrage til et godt arbejdsmiljø
  • medvirker til at skabe et trygt og anerkendende miljø med åben dialog
  • er motiveret for, indimellem, at deltage i arbejdet i opvågningen

Specialerne i dagkirurgien fordeler sig som følgende

Dagkirurgisk afsnit 1: Ortopæd- og neurokirurgi
Dagkirurgisk afsnit 2: Urologi og mave/tarmkirurgi
Dagkirurgisk afsnit 3: Øre/næse/hals- og ortopædkirurgi
Dagkirurgisk afsnit 4: Mave/tarmkirurgi, gynækologi og IV-team

Har du lyst til uforpligtende at høre mere om stillingen og eventuelt se afdelingen, er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Peter Appelon Bliksted på 2370 6224.

Løn- & ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende autorisation samt børneattest.

Ansættelse pr. d. 1. august 2024 eller efter aftale. 
Ansøgningsfrist søndag d. 16. juni 2024. 
Ansættelsessamtaler forventes afviklet i uge 25, 2024.

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Send et CV

Lignende job

Servicemindet køkkenmedhjælper søges til medarbejderkantine syd for Aabenraa - deltid

DINNERDELUXE ApS, Århus, Region Midtjylland
for 1 dag siden
Er du serviceminded med stort ”S” og passioneret omkring alt, der har med mad at gøre? Forstår du helt naturligt, hvor afgørende det er at møde alle gæster med et ønske om, at give dem en rigtig god oplevelse, være imødekommende og sætter du stolthed i at bidrage til dit teams succes? Matcher du vores vision: ”DinnerdeLuxe har en vision,...

Entreprenørenheden Grøn drift og tilsyn søger maskinfører/skovarbejder

Aarhus Kommune, Århus, Region Midtjylland
for 3 dage siden
Om jobbet:Vi søger en maskinfører/skovarbejder, der kan varetage arbejdsopgaver som træfældning, skovning, træplantning, træpleje, anlægning af grusstier, kørsel af grønt affald, naturpleje, stormberedskab samt vinter- og sommerberedskab og ad hoc-opgaver i Aarhus kommune.            Vi forventer, at du:Har erfaring med maskinerKan lide fysisk arbejdeEr ansvarsbevidst, pligtopfyldende og fleksibelKan deltage i vintertjenesteKan arbejde i nogle weekender efter aftaleKan...

Er du vild med leg og ser du muligheder i børnefællesskaber? Så er det måske dig, som skal være en del af Strandskolens SFO

Aarhus Kommune, Århus, Region Midtjylland
for 6 dage siden
Om jobbet:Hvis du drives af sammenspillet med børn, der har brug for trygge rammer og en legende tilgang til skole- og SFO-livet, så er Strandskolens SFO måske det helt rigtige sted for dig. Vi søger en uddannet pædagog, 35 timer ugentligt, som kan se muligheder i børnefællesskaber. Du er åben, imødekommende og tillidsvækkende i mødet med elever, forældre og kolleger. Du er...