Miljøfaglig specialist til stilling som bæredygtighedskonsulent - #396622

Energinet


Dato: for 2 uger siden
By: Fredericia, Region Syddanmark
Kontrakttype: Fuld tid
Har du erfaring med emner som klimaaftryk, LCA, cirkularitet og biodiversitet, og kan du se

dig selv arbejde med at udvikle og implementere løsninger, der fremmer miljømæssig bæredygtighed i vores anlægsprojekter?

Så er stillingen som bæredygtighedskonsulent måske noget for dig!

Vi har ambitiøse planer og projekter, der skal igangsættes over de kommende år for at understøtte mere vedvarende energi i det danske og europæiske elnet. En vigtig del af vores opgave er at sikre, at projekterne opføres og driftes mere bæredygtigt, og her får du en afgørende rolle i arbejdet med at reducere den miljømæssige belastning fra de mange projekter.

Velkommen til Kontrol og Bæredygtighed

På kontoret i Fredericia bliver du del af afdelingen Kontrol og Bæredygtighed, som blandt andet driver udviklingen og implementeringen af den miljømæssige bæredygtighed i Eltransmission. Afdelingen er nyetableret i starten af 2024 og består af 10 kolleger, hvor du bliver del af bæredygtighedsteamet, der med dig vil tælle fem medarbejdere. Bæredygtighedsteamet understøtter, at bæredygtighedsaktiviteter bliver implementeret og operationaliseret på tværs

af Eltransmission.

Du springer på i en fase, hvor vi stadig er ved at opbygge og udvikle vores opgavefokus og arbejdsgange, så du får rig mulighed for at være med til at påvirke rammerne, præge hele organisationen og være med til at im-plementere og fremme bæredygtighed.

Du bidrager til at minimere den miljømæssige belastning i energiforsyningens rygrad

Du vil blive koblet til et eller flere projekter, hvor du vil agere som en vigtig supportfunktion med fokus på, at bæredygtighed integreres i projektets faser og arbejdsgange. Derudover vil du tage en aktiv del i at sikre, at vores leverandører og entreprenører også efterlever dette.

Du vil få en aktiv rolle i at være med til at opbygge et fagmiljø, værktøjer, standarder, og generelt være en vigtig drivkraft i at sikre den fortsatte udvikling af bæredygtighed i Eltransmission.

Dine konkrete opgaver vil bl.a. dække over:

  • Supportere projekter med din miljøfaglige viden, således denne kan blive inddraget i design-, udbud-, og anlægsfasen i projekterne
  • Bidrage til udvikling af processer og værktøjer for arbejdet med miljømæssig bæredygtighed i projek-terne og på tværs af organisationen
  • Være med til at sikre data- og vidensbaserede beslutninger ved at arbejde med f.eks. LCA og carbon footprint
  • Understøtte opfølgning, rapporteringer og formidling af virksomhedens indsatser og resultater


Profil med miljøfaglig uddannelse og en løsningsorienteret tilgang

Du kan dokumentere solid erfaring med miljømæssig bæredygtighed og har en længere videregående uddannelse inden for miljøområdet. Du har erfaring med Life Cycle Assessment, klimaregnskab, cirkulær økonomi eller biodiversitet. Vi forestiller os, at du har erfaring med operationalisering af miljømæssige aspekter, således de bliver tænkt ind i projekter og arbejdsgange, gerne fra bygge- og anlægsbranchen og/eller energisektoren.

Du medbringer en god teoretisk og metodisk værktøjskasse, og du er vant til at omsætte din viden til praksis. Du har desuden et indblik i de gældende lovgivninger vedr. bæredygtighed.

Derudover kan du begå dig arbejdsmæssigt på dansk og engelsk i skrift og tale.

Som person er du struktureret, analytisk, imødekommende. Du trives med udviklingsopgaver, hvor der skal tænkes nyt, og et dynamisk miljø hvor du løbende bliver stillet over for nye, forskelligartede opgaver.

Vil du være med til at gøre en forskel sammen med os?

Så ser vi frem til at modtage dit motiverede CV senest den 26. maj 2024. Sæt allerede nu et par forsigtige kryds i kalenderen 3. juni, hvor vi holder 1. samtale online, og 12. juni, hvor vi holder 2. samtale i Fredericia.

Er du nysgerrig på din kommende leder, eller har du spørgsmål til jobbet? Se nærmere på LinkedIn eller ring til afdelingsleder Hanna Kristina Merrild på tlf. +45 5215 9340.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.

Du bliver en del af Energinet Eltransmission A/S, der har til opgave at udvikle, bygge, eje og drive det nødvendige eltransmissionsnet, Herefter stilles det til rådighed for samfundet med den rette kapacitet, i den rette kvalitet, så omkostningseffektivt som muligt og således, at anlægget kan udnyttes optimalt og sikkert. Eltransmission sikrer optimal Asset Management ved at have fokus på anlæggenes samlede levetid - fra vugge til grav.

Glæd dig til at blive en del af en organisation med et meningsfuldt formål, hvor vi forsyner Danmark med el og gas, og omstiller energisystemet til grøn energi.

I en god balance mellem dine ønsker og værdien for Energinet får du stor indflydelse på hvor og hvornår du løser dine arbejdsopgaver. Læs mere om vores fleksible medarbejderfordele , der også inkluderer en aktiv personaleforening, en attraktiv forældrepakke, hjemmearbejdsplads og -udstyr, seniorordning mv.
Send et CV

Lignende job

Havecenter Gartner

Billigblomst, Fredericia, Region Syddanmark
for 1 uge siden
Har du erfaring som gartner og elsker du når hverdagen er alsidig og dynamisk? Så kan stillingen som gartner i vores plantecenter i Fredericia være lige noget for dig!Billigblomst søger en ny engageret og arbejdsom gartner til vores havecenter. Hvis du elsker en hverdag hvor to dage med garanti ikke er ens så passer du lige ind i Billigblomst!Billigblomst har...

Psykologer til PPR

Fredericia Kommune, Fredericia, Region Syddanmark
for 1 uge siden
Brænder du for at skabe trivsel og udvikling for børn og unge?Ønsker du at bidrage til et tværfagligt samarbejde, der fremmer ressourcer og understøtter udviklingen hos både børn og unge samt de nære voksne? Så er du måske vores nye kollega!Vi søger en psykolog til en fast stilling og til et etårigt vikariat.Opgaverne i PPR består af rådgivning og vejledning til forældre, dagplejere,...

Specialist med el-teknisk indsigt

Energinet, Fredericia, Region Syddanmark
for 1 uge siden
Specialist med el-teknisk indsigtHar du lyst til at anvende din el-tekniske erfaring i en ny rolle, hvor vi sammen arbejder mod øget digitalisering og brug af data i driften af Eltransmissions anlæg? Vi går en fremtid i møde, hvor vi skal udskifte en stor del af vores anlæg. Og vi har derfor brug for at kunne håndtere større mængder af...