Area Manager til Fyn, Carlsberg Danmark - #396323

Carlsberg Group


Dato: for 2 uger siden
By: Odense, Region Syddanmark
Kontrakttype: Fuld tid
Som Area Manager bliver du en vigtig del af Danmarks største salgsorganisation, der sammen med vores kunder skaber værdi til vækst i kategorierne: øl, læskedrik, vand, cider, energidrik i On Trade markedet.

Jobbet

Som Area Manager i Carlsberg Danmark On Trade salg håndterer du kunder inden for restauration, barer og natteliv med vækstpotentiale samt andre udvalgte kunder i distriktet. Du er kundens sparringspartner til at optimere salget og indtjeningen af drikkevarer samt sikre at vores forbrugere altid kan nyde vores produkter hos kunden.

Du bliver en del af et professionelt og engageret salgsteam og har tæt samarbejde med vores Key Account Management, Channel Development og interne service funktioner. Du får en grundig oplæring og træning undervejs, både i systemer, processer, salg og forhandling. Derudover har du løbende sparring med dine kolleger samt din Head of Regional Sales, der leder teamet.

Du vil primært dække Odense og omkringliggende områder.

Dine ansvarsområder

  • Udføre salgsaktiviteter og følge op på resultater i tæt samarbejde med kunden
  • Udføre analyse, udarbejdelse og eksekvering af kundeplaner og kampagner for egne kunder med fokus på vækst og værdioptimering i tæt sparring med kunden
  • Gennemføre og følge op på strategiske salgsprojekter
  • Forhandling af aftaler med fokus på værdi og fælles vækst
  • Tilegne sig viden om potentielle kundeemner og kundetrends i regionen – samt proaktive opsøge samarbejde med disse nye potentielle kundeemner.
  • Budget- og resultatansvarlig for egne kunder og egne lokale budgetter
  • Opfølgning på egne administrative opgaver, herunder registrering af salgsbesøg i forhold til vores standarder

Dine kvalifikationer

  • Du har gerne erfaring fra FMCG branchen – og meget gerne erfaring med On Trade markedet
  • Du håndterer kompleksitet konstruktivt, er god til tal og analyse
  • Du har solide evner og erfaring inden for Salg og Account Management – herunder forhandling
  • Du har et kommercielt mindset og evner at skabe værdi for dine kunder og Carlsberg
  • Du har gode IT-færdigheder (Office, Power BI etc.)
  • Du har engelsk-kompetencer på forhandlingsniveau i skrift og tale
  • Du bor gerne i regionen og har et godt netværk i området

Vi forventer, at du som person trives med daglige mål og arbejder vedholdent og struktureret for at nå dem. Du kommunikerer tydeligt med fokus på at få dine budskaber igennem og du forstår at sælge et brand og hvilken væsentlig indflydelse du har på at opnå optimale resultater, tilfredse kunder og vækst.

Du har økonomisk sans og kan udøve et godt købmandskab samtidig med at du er god til at lytte og skabe relationer.

Til at udføre dit arbejde stilles firmabil på hvide plader, telefon og PC til rådighed.

At arbejde hos Carlsberg Danmark

Carlsberg står bag nogle af Danmarks mest anerkendte mærkevarer og kvalitetsprodukter, som vi leverer til flere end 10.000 kunder i Danmark. Vi producerer og markedsfører Carlsberg, Tuborg, Somersby og Coca-Cola.

Carlsberg Danmark er solidt forankret i både Carlsbergs unikke historie og dens moderne kultur, hvor vi med udgangspunkt i vores kunder og forbrugeres behov forsøger at optimere vores fælles mål om “Brewing for a better today and tomorrow” . Vi vil gerne skabe positive oplevelser og bidrage til nydelse, god stemning og godt samvær.

Vi sætter stor pris på at have en både udfordrende og sjov arbejdsdag med en uformel tone. Vi skaber rammerne for en fleksibel arbejdsdag, da vi ser det som en vigtig parameter for at skabe mere engagement og god balance i hverdag. Vi tilbyder gode karrieremuligheder, både nationalt og internationalt hos Carlsberg.

Hos Carlsberg Danmark vil du blive en del af en virksomhed med en spændende historie og en kultur som vægter værdierne højt – en virksomhed i udvikling med fokus på målsætninger, hvor vi også tager ansvar for omverden med vores strategi for bæredygtighed, Together Towards ZERO & BEYOND.

Kig med her og få et indblik i vores spændende arbejdsplads!

Carlsberg Danmark er en del af Carlsberg Group, som med mere end 40.000 medarbejdere verden over er den fjerdestørste bryggerigruppe i verden og sælger produkter på over 150 markeder.

Læs mere på http://www.carlsbergdanmark.dk/

Interesseret?

Så send din ansøgning og CV til os online.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Regional Sales, Frederik Skriver på [email protected] eller tlf. 41794116 (ferie fra d. 08.-10. maj),

Ansøgningsfristen er 15. maj 2024.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Send et CV

Lignende job

Butikskonsulent (Deltidsstilling) – Grib muligheden for at skabe succes med Hilti

Hilti Danmark, Odense, Region Syddanmark
for 1 dag siden
Hvad er din rolle?Er du passioneret omkring salg, og sætter du en ære i at levere enestående kundeoplevelser? Drømmer du om at være en del af et dynamisk team på en af Danmarks bedste arbejdspladser, hvor personlig udvikling og succes er i fokus? Så er denne deltidsstilling som Hilti Store Konsulent måske lige noget for dig.Hvem er Hilti?I Hilti er...

Smilende og imødekommende bartender søges til byens bedste studiejob

Sir Club ApS, Odense, Region Syddanmark
for 5 dage siden
Er du vild med specialøl, og er du samtidig serviceminded og forstår at skabe en positiv stemning omkring dig? Så er du måske lige den vi står og mangler. På Sir Club i Nørregade søger vi en ny kollega, som brænder for at yde en god service og kan skabe en positiv stemning både omkring gæster og kolleger og er fleksibel...

Tjener. Fuld tid fra 12:00 til16:00 17:00 til 21:30

Hama Sushi ApS, Odense, Region Syddanmark
for 6 dage siden
Hama Sushi Restaurant Tjener   Vi søger en engageret og ambitiøs tjener som kan være med til at fastholde vores høje niveau i restauranten. Vi søger en person som kan lære fra sig, motivere dine kollegaer og være med til at fastholde vores gode arbejdsmiljø. Du har tidligere erfaring som tjener. Nøgleord i dit virke er loyalitet, en god kollega, engagement...