To dygtige byggeledere til Cykel og Vej - #395464

Københavns Kommune


Dato: for 3 uger siden
By: København, Region Hovedstaden
Kontrakttype: Fuld tid
Vil du være med til at anlægge verdens bedste cykelby med fokus på trafiksikkerhed, fremkommelighed og genanvendelse?

Teknik- og Miljøforvaltningen er en central aktør i udviklingen af København. Vi tager os af de fysiske forandringer på vejene i byen. Det er vores ambition at skabe verdens bedste storbymiljø og et unikt byliv i København. For at nå i mål har vi brug for to erfarne byggeledere, som kan sikre en effektiv udførelse af vores anlægsportefølje inden for mobilitetsområdet. Du er fx ingeniør eller konstruktør og har erfaring med anlægsarbejder på offentlige arealer, gerne fra entreprenørbranchen, projekterende rådgivervirksomhed eller anden offentlig/privat bygherre.

Jobbet
Som byggeleder i enheden Cykel og Vej er du med til at styre gennemførelsen af anlægsprojekter inden for trafikområdet. Du kommer bl.a. til at have ansvaret for kontrakt-, økonomi-, og tidsstyring i udførelsesfasen, herunder afholdelse af byggemøder, udføre tilsyn, koordinere med ledningsejere og fagtilsyn med rådgiver og sikre god kommunikation med borgere og andre interessenter mv.

Alle projekter bemandes med en projektleder og en byggeleder. Som byggeleder er du anlægsteknisk sparringspartner under projekteringen af projekterne, og du får dermed indflydelse på projekterne i planlægningsfasen. Under udførelse af projektet bliver du ansvarlig for styring af entreprenøren og byggepladsen, og dermed skal du sikre realiseringen af det konkrete projekt.

Du får ansvaret for:

  • Kvaliteten af de anlægstekniske løsninger
  • Fagtilsyn på byggepladserne
  • Styring af tid, kvalitet og økonomi
  • Løsning af konkrete problemstillinger i tæt samarbejde med entreprenøren i anlægsfasen
  • Kommunikation og samarbejde med alle involverede i udførelsesfasen, heriblandt borgere, ledningsejere og erhvervsdrivende m.m.
Du kommer til at være en del af en tværfaglig projektgruppe af interne projekt- og byggeledere, trafik- og byrumsspecialister samt udbudsjurister, som i tæt dialog styrer udviklingen og gennemførelsen af de konkrete projekter. Byggelederen og projektlederen er de primære bygherrekontakter og bindeled mellem de parter, vi samarbejder med.

I samarbejde med dine kollegaer tilrettelægger du selv dit arbejde indenfor normal arbejdstid, og du vil både være på kontoret og ude på byggepladserne. Ligesom du vil være en aktiv del af at repræsentere en af Danmarks største offentlige bygherrer. I 2024 er vi i gang med at projektere og anlægge for omkring 200 mio. kr.

Vi har stor fleksibilitet i opgaveporteføljen og har mindre projekter fx skoleveje, bustiltag, signaler og trafiksikkerhed til store projekter, som typisk har anlægsøkonomi mellem 20-30 millioner kr. eller har en stor politisk bevågenhed såsom Tagensvej, Toldbodgade, Vendersgade, Nordre Frihavnsgade, Strandboulevarden og Torvegade. Dine opgaver i Cykel og Vej vil derfor blive tilpasset alt efter dine kvalifikationer og kompetencer, og du har stor mulighed for at lære nyt.

Vi ønsker os
Du er en engageret og dynamisk person, der har overblik og mestrer at prioritere og strukturere dine opgaver. Du har personlig gennemslagskraft, er bestemt og kan stille krav, da du er optaget af at nå i mål samtidig med, at du har fokus på økonomi, tid, kvalitet og processen. Du opleves som imødekommende og konstruktiv og kommunikerer direkte, åbent og inddragende. Du taler og skriver et professionelt dansk, ligesom du behersker de mest anvendte it-programmer og har let ved at tilegne dig ny viden. Du trives med at arbejde både på kontor og på byggeplads i et vekslende omfang.

Vi forventer, at du

  • har en anlægsteknisk uddannelse eller erfaring fra entreprenørbranchen
  • kan arbejde med AB18 og AB18 forenklet
  • kan formulere dig klart og tydeligt på skrift og i tale, fx i direkte kontakt med borgere og entreprenøren
  • kan arbejde selvstændigt og styre din egen opgaveløsning samtidig med, at du er god til at arbejde i teams og inddrage andre nødvendige fagligheder både internt og eksternt
  • kan navigere i en stor organisation, som er politisk ledet og med mange interne og eksterne interessenter
  • kan fremvise, at du har minimum 3-5 års erfaring med anlægsarbejder.
Vi er dygtige sammen
I Cykel og Vej er vi knap 50 medarbejdere med forskellig alder, køn, etnicitet og baggrund indenfor planlægning, projektstyring, byggeledelse, trafik, arkitektur mv. Her har vi også et hold af trafikspecialister til at sikre, at de trafikale forhold i alle kommunens anlægsprojekter overholder gældende lovgivning og regelsæt. Samtidig har vi support ift. den politiske betjening, borgerinvolvering samt kommunikation.

Vi arbejder i teams med stor vidensdeling og samarbejde på tværs af fagligheder, hvor alle har egne ansvarsområder og indgår i løsningen af kollegaers projekter. Vi har et stærkt fagligt og professionelt miljø, hvor vi supplerer hinanden og har højt til loftet. Dine nye kollegaer er engagerede og stolte af at bidrage til den positive udvikling af København.

Vi lægger vægt på et uformelt og inspirerende arbejdsklima med fokus på læring og kompetenceudvikling og et godt samarbejde mellem gode kollegaer. Derfor arbejder vi også med en mentorordning for nye kollegaer.

Cykel og Vej har en aktivitetsbaseret indretning (ABI) med arbejdszoner til aktivitet eller fokus. Det er en fleksibel indretning, hvor vi deles om skrivebordene i vores hjemmezone. Det understøtter hverdagens opgaveløsning, og du vil hurtigt lære mange at kende i enheden.

Vi kan tilbyde
Et uformelt, inspirerende og engageret arbejdsklima på Islands Brygge i hjertet af København. Gode muligheder for personlig og faglig udvikling og stor indflydelse på eget arbejdsområde i samarbejde med gode kollegaer.

Selvom vi ikke er lønførende, har vi mange goder, fx høj pensionssats, fleksibel arbejdsdag med god balance mellem familie- og arbejdsliv, gennemsnitlig 37 timers arbejdsuge med betalt frokostpause. Vi glæder os til at få dig med på holdet.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst afhængigt af dine kvalifikationer og efter forhandling med Københavns Kommune.

Ansættelsesstart vil være den 1. august 2024 eller snarest muligt.

Er du blevet nysgerrig?
Hvis du har spørgsmål om stillingerne, er du velkommen til at kontakte enhedschef Maria Helledi på 2751 4468. Du kan læse mere om Københavns Kommune og Teknik- og Miljøforvaltningen her Borger | Københavns Kommunes hjemmeside (kk.dk) og Teknik- og Miljøforvaltningen | Københavns Kommunes hjemmeside (kk.dk).

Søg via linket senest onsdag den 5. juni 2024
Ansættelsessamtaler forventes at blive afholdt i uge 25.

Om Teknik- og Miljøforvaltningen
Teknik- og Miljøforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv, blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.400 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,1 mia. kr.

Send et CV

Lignende job

Medarbejder til Puljesekretariatet i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet med interesse for puljeforvaltning og regnskabsgennemgang

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, København, København, Region Hovedstaden
for 6 timer siden
Vil du være med til at udforme puljevejledninger og opslå tilskudspuljer? Og har du interesse for at behandle puljeansøgninger og udarbejde bevillingsbreve? Og har du mod på dialog med tilskudsmodtagere og gennemgang af tilskudsregnskaber. Så er du måske vores nye kollega i Puljesekretariatet. Dine arbejdsopgaver Vi tilbyder en spændende stilling i et sekretariat, hvor vi har travlt, men hjælpes og...

Head of Engineering

Worksome, København, Region Hovedstaden
for 6 timer siden
Worksome is on a mission to make work better. We’re dedicated to creating a world where people are more productive and working on what they love. Our platform offers companies a seamless way to hire, manage and pay their external workforce - creating better experiences for everyone and more opportunities for people in the flexible world of work. Worksome is...

Optiker

The Hub, København, Region Hovedstaden
for 9 timer siden
Vil du med på rejsen og skabe en online optikerforretning? Vi vil revolutionere optiker markedet og gør det let og billigt for vores kunder, at få nye brilleglas af den samme kvalitet som optikeren, men til en brøkdel af prisen. Vi er stadig en lille forretning med luft under vingerne. Vi søger dig, som har lyst til at være med...