Leder af Vej, Trafik og Grønne Byrum - Tårnby Kommune - #395251

Henriksen HR


Dato: for 3 uger siden
By: Odder, Region Midtjylland
Kontrakttype: Fuld tid

Karrieremulighed for ambitiøs og stærkt kommunikerende leder med solide samarbejdsevner.

Kan du lide at have med mange mennesker at gøre i en foranderlig hverdag, hvor du skal favne at være stærk på administration og analyse og samtidig holde styr på en solid driftsorganisation? Så skal du søge dette job hos os i Tårnby Kommune.

Tårnby Kommune er under forandring, vi er ambitiøse for den retning vi nu sætter i arbejdet med at udvikle vores kommune, så vi i endnu højere grad kan levere helhedsorienterede løsninger til vores borgere og erhvervsliv.

Du skal lede et bredt hold af dygtige medarbejdere med meget forskellige faglige profiler, der arbejder i spændet fra drift og anlæg af veje, myndighedsopgaver, trafiksikkerhed, udvikling af grønne byrum, biodiversitet og bæredygtighed, kollektiv trafik, parkering og drift af vores materielgård, hvor vi også har et vinterberedskab.

Vi har en række spændende projekter i gang. Blandt andet samarbejder vi lige nu med Dragør Kommune om udrulning af fjernvarme. Vi har et større LAR-projekt undervejs og er netop, som landets mest elbilparate kommune, ved at implementere et ladestanderudbud. Vi har spændende infrastrukturprojekter qua vores beliggenhed med lufthavn, motorvej og København som naboer. Disse projekter kræver tæt koordinering med andre myndigheder og eksterne samarbejdspartnere.

Det er en stilling med mange berøringsflader, og du skal derfor være relationsskabende og kunne trives med, at der også bliver sat en dagsorden ”udefra”.

Det står lige for, at du som ny leder skal arbejde med at skabe en fælles og stærk holdånd blandt de medarbejdere, der arbejder med myndighedsopgaverne på vejområdet. Der er her et nyt team undervejs. Du skal etablere en stærk relation mellem drift og myndighed i samarbejde med engagerede områdeledere og medarbejdere.

Du får en stor berøringsflade på alle niveauer, hvilket indebærer dialog og behov for tydelig kommunikation. Som fælles ledelse i Center for By, Miljø og Klima skaber vi rammerne for, at den øverste politiske ledelse kan træffe beslutninger, som vi herefter kan føre ud i livet.

Konkret får du ansvaret for

• Budget- og anlægsstyring for Trafik, Vej og Grønne Byrum

• Myndighedsvaretagelse på vejområdet

• Trafiksikkerhed

• Parkering

• Nye vejanlæg• Drift og udvikling af Grønne Byrum

• Udvikling af kollektiv trafik

• Biodiversitet og naturpleje

• Vintervedligehold, rottebekæmpelse, bilpark og værksteder

• Myndighedsopgave ifbm. fjernvarmeudrulning

Du får ledelsesansvar for 13 medarbejdere på Rådhuset, to driftsledere og deres i alt ca. 80 medarbejdere. Du bliver en del af den samlede ledelse med fire øvrige ledere på dit niveau med reference til to centerchefer.

Tårnby Kommune har et værdikompas med stærke værdier. Du er med til at udleve dem igennem dit ledelsesvirke i det daglige; Vi ser muligheder, tænker nyt, er ordentlige og vi arbejder sammen.

Vi forestiller os, at du kan byde ind på flere af nedenstående forventninger:

• Har fagligt kendskab med opgaver indenfor Trafik, Veje og Grønne Byrum og gerne har

ledelseserfaring indenfor området

• Kan omsætte kompetencer og faglighed og formidle i øjenhøjde i hele organisationen

• Har politisk tæft, styr på tal og økonomistyring og kan stille skarpt på det vigtige

• Er systematisk og har blik for udvikling af ledelsesinformation og datadrevet styring

• Ser kvaliteter og potentialer hos den enkelte medarbejder og har blik for at bringe disse

kvaliteter i spil

• Er god i relationer og nærværende ledelse

• Har evt. arbejdet med borgerinddragelse

• Er fleksibel og samarbejdende

• Netværksorienteret – også udenfor kommunen

Få en fortrolig samtale om dine muligheder

Vi håber det måske lige er dig og du vil kontakte Brian fra Henriksen HR, der hjælper os med rekrutteringen på 3147 8001 - for at få mere at vide.

Vores stillinger vises løbende på flere jobportaler - du behøver ikke skrive en ansøgning, men kun sende os et opdateret CV, i pdf format til [email protected], mærket Tårnby Kommune.

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.

Send et CV

Lignende job

Overtandlæge til Odder Kommunes Tandpleje

Odder Kommune, Tandplejen, Odder, Region Midtjylland
for 5 dage siden
Er du en visionær og fagligt stærk tandlæge, der brænder for at lede og udvikle et dedikeret team? Så er dette din mulighed for at blive en del af Odder Kommunes velfungerende tandpleje! Om os Odder Kommune er i vækst, og vores tandpleje er centralt placeret i en fælles klinik i VitaPark i Odder by. Vi betjener en varieret gruppe...

Uddannelsesvejleder til specialvejledningen og STU-området

Odder Kommune, Ungeenheden, Odder, Region Midtjylland
for 2 uger siden
Ungeenheden, Odder Kommune søger uddannelsesvejleder til specialvejledningen og STU-området (32 timer/ugl.) Drømmer du om at blive en del af en arbejdsplads, hvor tårnhøj faglighed og fokus på kerneopgaven går hånd- i- hånd med et vedvarende udviklingsfokus, kanongode kolleger og rig mulighed for faglig og personlig udvikling – og hvor du for alvor kan være med til at gøre en forskel...

Engageret og dygtig klinikassistent søges - Odder

TANDLÆGE GERNOT LAUE, Odder, Region Midtjylland
for 3 uger siden
Odder Tandklinik søger en engageret og dygtig klinikassistent til en stilling på 33 t/uge med en ugentlig fridag fredag. Odder tandklinik er en lille velfungerende klinik med 1 tandlæge, 2 tandplejere, 2 (3) klinikassistenter og en receptionist/blæksprutte.  Vi har Cerec-fræser, dentalmikroskop, computerstyret bedøvelse mv og modtager henvisninger for rodbehandlinger. Vi vægter god information til vores kunder, tryg stemning omkring behandlingen...