KLINISK PSYKIATRISK SYGEPLEJERSKE MED SANS FOR UDVIKLING - #394631

Region Nordjylland


Dato: for 3 uger siden
By: Aalborg, Region Nordjylland
Kontrakttype: Fuld tid
Holder du af både driftsopgaver og udvikling? – og har du erfaring fra psykiatrien?

Så er denne stilling lige dig, hvor du skal udvikle sygeplejerskeopgaven på et rehabiliteringscenter for traumatiserede flygtninge. Stillingen er på 20 timer.

Dine arbejdsopgaver er:
  • At varetage forundersøgelser (KRAM-screening, vurdering af somatisk behandling, bestille blodprøver og EKG)
  • At have støttende samtaleforløb med patienter som har behov for at blive stabiliseret enten inden eller efter et traumefokuseret forløb eller sideløbende hermed.
  • Medicinopfølgning i samarbejde med RCF´s psykiater
  • Udarbejdelse af behandlingsplaner, forebyggelsesplaner i fht. risikovurderinger og bidrage til epikriser
  • Deltagelse i konferencer og behandlingsplanlægning

Rehabiliteringscenter for Flygtninge (RCF) er en del af Området for rehabilitering og socialt udsatte borgere i Specialsektoren i Region Nordjylland. RCF varetager regionsfunktionen for traumatiserede flygtninge med PTSD i henhold til Sundhedsstyrelsens specialeplan. Der anvendes de samme IT- platforme, som er eksisterende på sundhedsområdet i Region Nordjylland.

I ambulatoriet er der er ansat i alt 16 medarbejdere. Der behandles ca. 230 patienter årligt. Medarbejderne er fordelt på følgende faggrupper: Psykiater, sygeplejerske, psykologer, fysioterapeuter, socialkonsulent, tolk og administrativt personale.

Du vil som sygeplejerske komme til at indgå i en velfungerende arbejdsplads, hvor både det monofaglige og tværfaglige arbejde vægtes højt. Vi tilstræber at der er et bredt repræsenteret tværfaglig team omkring hver patient.

Vi er meget optaget af kvalitetsudvikling herunder at bidrage til evidensbaseret behandling på området. Vi deltager bl.a. i et nationalt klinisk forskningsarbejde i samarbejde med fem andre behandlingscentre.

Hvem er du?
  • Du er uddannet sygeplejerske
  • Du har erfaring fra psykiatrien
  • Du har lyst til at tage ansvar for planlægning og udførelse af patientbehandlingen
  • Du har uddannelsen som psykiatrisk specialsygeplejerske eller er interesseret i at tage uddannelsen
  • Du har lyst til at arbejde med målgruppen – måske har du allerede et vist kendskab til den.
  • Vi er kun 16 medarbejdere, så det er vigtigt, at du kan samarbejde og være med til at fastholde vores gode fællesskab.

Hvad tilbyder vi?
  • Arbejde i dagtimerne og kun på hverdage
  • Fleksibel arbejdstid i det omfang arbejdet tillader det
  • Stor mulighed for personlig og faglig udvikling
  • Direkte mulighed for at udvikle din stilling
  • Agilt arbejdsmiljø med nem og hurtig implementeringskraft
  • En arbejdsplads hvor vi har stor fokus på patientens behandlingsbehov
  • Godt tværfagligt miljø
  • Stor fokus på faglig udvikling. P.t. med monofaglig supervision og tværfaglig supervision én gang om måneden.
  • Gode karrieremuligheder, hvor du får mulighed for at udvikle dine sygeplejefaglige kompetencer

Løn og ansættelsesvilkår forhandles efter overenskomst med DSR . Der indhentes straffeattest ifbm evt.ansættelse. Der er røgfri arbejdstid på RCF. Det betyder at medarbejdere ikke må ryge i arbejdstiden hverken inde eller ude.

Er du nysgerrig, men har lige et par spørgsmål inden du sender din ansøgning – så ring endelig

Fagansvarlig specialpsykolog Kirstine Bruun Larsen kan kontaktes på tlf. 61106573 mandag til torsdag.
Tilbudsleder Tonie Bunch Bertelsen kan kontaktes på tlf.: 23618150

Du kan også se mere om os på www.flygtning.rn.dk.

Samtaler forventes afholdt 11.6.2024

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.
Send et CV

Lignende job

Dagplejere til Kanalkvarteret, Sdr. Tranders og Universitetsområdet

www.aalborg.dk, Aalborg, Region Nordjylland
for 1 uge siden
Vi søger dagplejere i Kanalkvarteret, Sdr. Tranders og UniversitetsområdetBrænder du for at arbejde professionelt med børn? Og ønsker du en selvstændig hverdag, hvor du selv planlægger dagens program med udgangspunkt i børnene? Så er Aalborg Kommunes dagpleje måske noget for dig! Som dagplejer i Aalborg Kommune arbejder du hjemme og samtidig har du kolleger over hele byen. Kram og smil er...

Vil du have hele Skandinavien som arbejdsplads?

RL SERVICE ApS, Aalborg, Region Nordjylland
for 1 uge siden
Elektriker søges til opførsel og renovering af butikker rundt i Skandinavien.   Vi bygger butikker, for større butiks- og cafékæder. Arbejdet er krævende, da vi ofte arbejder med korte deadlines, så det er vigtigt at kunne holde hovedet koldt og bevare overblikket i pressede situationer. Men samtidig får du stor frihed til at klare dine opgaver, tage hurtige beslutninger og...

Ernæringsassistent til Svenstrupgård Serviceafdeling - periodeansættelse 2 år.

www.aalborg.dk, Aalborg, Region Nordjylland
for 1 uge siden
Svenstrupgård søger pr. 1/7-2024 eller hurtigst muligt, indtil 30/6-2026 en ernæringsassistent. Stillingen er en periodeansættelse på 37 timer gennemsnitlig, med mulighed for fastansættelse. Om SvenstrupgårdSvenstrupgård er en boform under Center for Sociale indsatser, i Job og Velfærd, Aalborg Kommune. Rammen for tilbuddet er Servicelovens § 110 samt §107 og § 108. Målgruppen er hjemløse med særlige sociale vanskeligheder.Svenstrupgård har i øjeblikket 89 pladser og 70 ansatte,som er bredt fagligt repræsenteret. Om jobbetServiceafdelingen beskæftiger 12 medarbejdere fordelt på køkken og rengøring. Mødetiden ligger inden for tidsrummet kl. 06.30 - 15.00 alle ugens dage med...