Afdelingslæge til Øjensygdomme, Sygehus Sønderjylland, Sønderborg - #394453

Sygehus Sønderjylland - Sønderborg


Dato: for 2 uger siden
By: Sønderborg, Region Syddanmark
Kontrakttype: Fuld tid
Ønsker du at være en del af en dynamisk og velfungerende afdeling med topmotiveret personale, moderne veludstyrede lokaler og hvor medarbejder- og patienttilfredsheden er høj? Så kom til smukke Sønderborg, porten til Europa, som med sine mere end 700 frivillige foreninger og sportsklubber, en storslået natur, rimelige huspriser og gode normeringer i daginstitutioner endda er et attraktivt område at slå sig ned i!

Der er aktuelt øget fokus på at nedbringe ventetiden på udredning og behandling af øjenpatienter i Region Syddanmark.

Afdelingen for Øjensygdomme, Sygehus Sønderjylland, Sønderborg søger derfor en afdelingslæge pr.01.10.2024 eller efter aftale.

Afdelingen for Øjensygdomme modtager årligt cirka 35.000 ambulante besøg og udfører cirka 9000 anti-VEGF injektioner (foretages primært af sygeplejersker), 3500 kataraktoperationer, 400 vitrektomier og 800 okuloplastiske operationer, herunder tumorkirurgi og tårevejsoperationer.

Vi er aktuelt 4 overlæger, 6 afdelingslæger, 3 hoveduddannelseslæger, 1 uklassificeret reservelæge og 1 introduktionslæge. Endvidere 27 sygeplejersker og 9 sekretærer, hvoraf 1 er uddannet optiker. Vi er Region Syddanmarks garantiklinik inden for oftalmologi (hvilket vi er stolte af) og tilpasser derfor løbende driften i forhold til behovet, for at kunne nedsætte ventetiden for så mange patienter som muligt.

Dagarbejdet foregår mandage til torsdage kl 8:00 til kl 15:30, og fredage fra kl 8:00 til kl 15:00. Der er døgnvagt med tilkald alle hverdage indtil fredag kl 15:00. Du forventes at deltage i vagtrullet, men afdelingen er lukket i weekender og på helligdage, så dér har du fri . Afdelingen stiller vagtværelse til rådighed. Der er gode parkeringsforhold og motorvej næsten til døren.

Vi vægter tværfaglighed og det gode samarbejde højt, i erkendelse af at alle faggrupper er uundværlige for at skabe de bedst mulige patientforløb, hvilket vi ser som vores kerneopgave. Ligeledes ønsker afdelingen at være kendt for at være en af de bedste uddannelsesafdelinger i landet, hvorfor dette også prioriteres meget højt.

Vi forventer, at du er speciallæge i oftalmologi og oftalmologisk bredt funderet. Der vil være mulighed for subspecialisering og forskning efter evner og interesse.

Ønsker du at vide mere eller vil du besøge afdelingen, er du velkommen til at kontakte chefsygeplejerske Kristina Thybo Petersen ([email protected]) eller cheflæge Martin Thorwest ([email protected]).

Ansøgningsfristen er søndag den 1. september 2024, Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 38 eller 39 2024 i forlængelse af arbejdsdagen.

Vi glæder os til at lære dig at kende og høre mere om, hvilke ønsker og gode ideer du har, og forhåbentlig at komme til at arbejde sammen med dig!

Send et CV

Lignende job

Sygeplejerske søges

Sygehus Sønderjylland - Sønderborg, Sønderborg, Region Syddanmark
for 1 uge siden
Vi søger en ny kollega til en fast stilling på 29.6 timer/uge til tiltrædelse pr. 01.09.2024 eller efter aftale. ØNH-kirurgi består af: Ambulatoriet bemandet med læger, sekretærer, social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker, herunder selvstændige sygeplejeambulatorier, som behandler patienter med tracheal kanyler og patienter med søvnapnoe. 2 operationsstuer bemandet med læger og sygeplejersker. Høreklinikken bemandet med audiologiassistenter og sekretærer. Vi har...

Murer søges

BOLIGFORENINGEN B42, Sønderborg, Region Syddanmark
for 1 uge siden
BOLIGFORENINGEN B42 Vores håndværkerafdeling udvides, så derfor søger vi en murer med tiltrædelse hurtigst muligt. Arbejdet består primært af arbejde i vore boliger og afdelinger, serviceopgaver, men også mindre renoverings- og projektopgaver. Du skal kunne arbejde selvstændigt, men du skal derudover også være indstillet på, at arbejde i et team med vores andre ansatte til løsning af vedligeholdelsesopgaver i foreningen....

Introduktionsreservelæge søges

Sygehus Sønderjylland - Sønderborg, Sønderborg, Region Syddanmark
for 3 uger siden
til ØNH-kirurgi, som omfatter ØNH-ambulatorium, søvn-klinik og høreklinik på Sygehus Sønderjylland, Sønderborg En stilling som introduktionsreservelæge, klassifikationsnr. 5001.11-46.i.01 er ledig til besættelse pr. 01.09.24 eller efter aftale. Øre-næse-hals kirurgi er en akut modtageafdeling i Sønderborg med tilknyttet audiologisk klinik. ØNH-kirurgi foretager behandling af lidelser indenfor alle dele af ØNH-specialet, eksempelvis: Tubulation, fjernelse af AV og tonsiller. Benign thyreoideakirurgi Benign spytkirtelkirurgi,...